Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
DSS Almuñecar
Skrevet af Solkysten
Året der gik
Endnu et år er gået, og vi er kommet godt ind i det nye.
Alle aktiviteter er allerede i fuld gang, og jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke alle aktivitetsledere for det store arbejde, de har lagt for dagen, i det år der er gået og god vind i det nye.
I det forgangne år, har vi fået endnu en aktivitet på programmet, nemlig ”HOBBY”, et spændende tiltag, hvor udfoldelserne rigtig kan komme til sin ret, hvad enten det gælder maling, syning, strikning, eller hvad du ellers kan finde på af andre spændende ting.
Til foreningens medlemmer skal også lyde et velkommen tilbage til Almuñecar her i det nye år.
Inge W.

Aktivitetsstatus
Billard går stadig godt med mange deltagere lørdag og søndag.
Der er startet et nyt hold fredag formiddag med Gregor Zigler som aktivitetsleder, så alle der har lyst er velkomne.
Sangaftnerne med Inger og Jens Baggesen prøver at komme i gang efter nytår - se på tavlen i foreningen.
Udlejning af video fungerer godt med Lili som en god aktivitetsleder.
Udlån af bøger går strygende, men det kniber stadigvæk med, at få sat de udlånte bøger rigtig på plads når de returneres.      
I øjeblikket arbejdes der på at få et darthold på benene - nærmere herom senere.
Den interne postkasse i foreningen må meget gerne benyttes noget mere både til ris og ros. 
Preben Loumann

Bridgeundervisning 2007
Startede mandag den 8. januar kl. 14.30
• Der undervises med udgangspunkt i ”Den Komplette Lærebog i Bridge”.
• Der startes hver gang med en halv times undervisning, og derefter spilles en mindre turnering i dagens emne.
• Undervisningsplan og yderligere oplysninger om undervisningen kan indhentes ved at sende en e-mail til mig på dss-almunecar@hotmail.com.
Venlig hilsen og på gensyn
Leon Kauffmann

EDB-kurser
I april måned fik vi tilbud om en kursusrække i ”Hjælp til brug af EDB” fra Sven Poulsen som vi takkede ja til.
Dette skulle afholdes over seks tirsdage i efteråret med en varighed på tre og en halv time pr. gang.
Det viste sig hurtigt, efter at der var opsat tilmeldingslister, at interessen absolut var til stede. Indenfor kort tid måtte vi lukke for tilmeldingen og sætte medlemmer på venteliste.
Vi kunne så hurtigt beslutte at takke ja til Sven om endnu en kursusrække i foråret 2007.
Inden dette kursus starter, er det aftalt, at Lilli Neigaard og undertegnede vil hjælpe nybegyndere og let øvede med de ting, som man gerne vil arbejde med i den udstrækning vi kan. Det vil foregå om tirsdagen som tidligere og starte i uge 3 eller 4.
Nærmere herom vil blive oplyst ved opslag i foreningen.

Hjemmeside
Der er fra Solkystens side kommet det tilbud, at vi kunne oprette en hjemmeside gennem deres system.
Det er under overvejelse hvad denne skal indeholde og hvor stor glæde den kan være for medlemmer og andre der klikker sig ind på vor side.
Vi er jo også bekendt med, at en sådan hjemmeside hele tiden skal ajourføres. Man ser mange hjemmesider, som absolut ikke føres ajour, og derfor er stort set værdiløse.
Vi må allerførst grundigt drøfte, hvad den evt. skal indeholde og tage beslutning om den skal etableres og sidst men ikke mindst, få tilsagn fra et medlem som kan lave en sådan hjemmeside.
Vi skulle meget gerne have taget endelig beslutning inden for de første par måneder i det nye år.

Golf
Ole har igen i år stået for golf. Banen i Motril er blevet udvidet til en 18 hullers bane og er efter sigende (jeg spiller ikke selv) blevet rigtig flot. Der er blevet spillet som tidligere, lørdage og tirsdage.
Det har desværre ikke været muligt at få yderligere oplysninger.
Ove Bendixen
Sekretær
 
Vandreture og tennis
Som vanlig har der været en fantastisk god tilslutning til vandreturene, som Birgit og Flemming leder suverænt flot.
Kun én gang har vi måttet ty til madpakken, men så længe Flemming har kontakt til diverse spisesteder, kan alle deltage!
 Vi er ikke mange deltagere på tennisholdet, ca. 6-8 personer, men så længe Klaus Kruså er leder - ingen problemer!
 Jens

Revy og fødselsdagsfest
Tirsdag den 27. februar 2007 kl. 18.30 fejres foreningens 20 års fødselsdag med en fantastisk revy efterfulgt af en storslået fest på Venta Luciano.
For de mere end 100 festdeltagere, der var med sidste år, behøver arrangementet ingen omtale, de vil stå i kø for at komme med igen i år, men til jer andre siger vi: Gå ikke glip af denne festlige aften - I vil fortryde hvis I ikke deltager, når I efterfølgende hører, hvilken succes det har været.
SÅ DERFOR: RESERVÉR DAGEN!
Se program og tilmeldingsliste i foreningens lokaler.
Venlig hilsen
Festudvalget: Bente Neustrup og Ole Andersen

Dansk tv og radio
Dette emne har manges interesse, og der foregår mange erfaringsudvekslinger mand og mand imellem. Idet jeg har modtaget flere opfordringer, indkaldes der hermed til et erfaringsudvekslings møde: ONSDAG d. 7. FEBRUAR KL. 19 i foreningen.
Se opslag på opslagstavlen.
Erling

Dansk Spansk Samvirke Almuñecar
Urb. La Najarra • Blq. 2 bajo • Avda. de Europa 30
Telefon:  958 633 755
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2007
Solkysten - Februar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga