Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Line Theresia Svendsen skal være praktikant i 4 måneder i kirken.
Line Theresia Svendsen skal være praktikant i 4 måneder i kirken.
Margrethekirken
Skrevet af Solkysten
Søndag den 4. februar gudstjeneste kl. 11.00 med velkomst til en praktikant i kirken.
Ved gudstjenesten skal vi sige velkommen til Line Theresia Svendsen. Hun har valgt at afløse to opgaver på teologistudiet på Århus Universitet ved at være i praktik hos en præst. Derfor skal hun være i praktik her på kysten i fire måneder og hjælpe til med alt det, som en præst begiver sig af med.

Margrethekirkens kor
Vi er omkring 16 medlemmer i koret lige nu, men hvis nogle med god stemme skulle have lyst til at være med, er de meget velkomne.
Vi begynder igen tirsdag den 6. februar kl. 20.00 og synger så hver tirsdag aften frem til påske, hvorefter vi holder pause til efteråret.
Vi skal synge til orgelindvielse samt til gudstjenesterne i påskeugen og til konfirmationen.

Legestue
Nu genoptager vi en af kirkens gode aktiviteter, legestuen. Den har ligget stille et halv års tid, fordi vi har haft byggeri. Samtidig skal der nye kræfter til i legestuen, så det er vigtigt, at I møder så mange som muligt. Vi inviterer til møde tirsdag den 6. februar kl. 14.30. Forældre og børn, gamle og nye, er velkomne. Her skal besluttes, hvem der skal være den eller de interne leder/ ledere af legestuen og hvornår den skal finde sted.

Sangaften med den ny Højskolesangbog
Torsdag den 8. februar kl. 20
I oktober måned 2006 udkom en ny udgave af Højskolesangbogen, sangbogens 18. udgave. Den nye udgave af Højskolesangbogen vil præge sangaftenerne i vinter. Keld Skovgaard og Karsten Erbs spiller klaver og violin til et program der viser nye og gamle salmer, sange og viser.
Der vil kunne købes drikkevarer i Salonen, ligesom der bagefter er fællesspisning, som består af en platte med smørrebrød. Alle er velkomne.

Kirkekoncert med Lis og Per
Torsdag den 15. februar kl. 20.00
I Margrethekirken har vi haft klassiske koncerter, kirkekoncerter med operasangere, violin, kor, guitar, symfoniorkester. Vi har haft jazz, big band og revyviser, men vi har aldrig haft dansktop.
Det råder vi bod på nu med en koncert med to af Danmarks kendteste og mest spillede dansktopkunstnere.
Lis og Per har i tidens løb udsendt 38 cd’er og solgt mere end en million. De har sunget overalt i Danmark. De senere år har de også givet mange kirkekoncerter.
Jeg kan ikke forstille mig andet, end at vi kan glæde os til at høre numre som: Kun en dag, et øjeblik ad gangen, Barnetro, Perleporten og lignende.
Billetter á 15 euro kan købes i forvejen ved kassereren i kirken eller på kontoret og endvidere også ved indgangen. I billetprisen er includeret et glas Cava i pausen.

Årsmøde
Søndag den 18. februar kl. 12.15
Årsmødeforsamlingen er kirkens højeste myndighed, og vi glæder os til at se vore medlemmer til dette vigtige møde. Årsmødet afholdes i forlængelse af en gudstjeneste, for på den måde at give flere mulighed for at være med.
Vi skal tale om kirkens drift og virksomhed, samt vælge medlemmer og suppleanter til menighedsrådet.

Generalforsamling i Margrethekirkens Venner
Den 22. februar kl. 12.00
I forbindelse med generalforsamlingen i Margrethekirkens Venner den 22. februar er der både frokost og spændende underholdning. Pastor Ib Helgestad, der er præst "øst for Málaga", har studeret påstandene i Dan Browns bog "Da Vinci Mysteriet" og vil efter kaffen holde et causeri herom. Alle kan deltage, men der er begrænset plads - og naturligvis har kun medlemmer stemmeret ved generalforsamlingen.

Åben tirs., tors. og fre. kl. 10-12 samt ons. kl. 15-17
Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, Mijas Costa.
Tlf. 952 58 74 81.
margrethekirken@terra.es
www.margrethekirken.com
Den danske præst
Pastor Karsten Erbs, Edif. Andromeda II, 2 A, • C/. Maestra Aspiazu 10, Fuengirola
Tlf. 952 46 04 95
k.erbs@terra.es
Karsten Erbs træffes som regel i kirken tirs., tors. og fredag kl. 10-12. Præsten har fri mandag.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2007
Solkysten - Februar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga