Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Stor bodega - stor vin
Skrevet af Solkysten
Denne måneds vin har vi fundet i Aragoniens ældste vindistrikt, Cariñena, hos en af Spaniens største bodegaer, Grandes Vinos y Viñedos.
Distriktet ligger syd for Zaragoza omkring byen Cariñena og er præget af meget tørre, varme somre og bidende kolde vintre. Skal man besøge området, er april og oktober nok de bedste måneder. Maj kan være rigtig dejlig, men også regnfuld, for størstedelen af de gennemsnitlig 350 mm regn, der falder her, kommer i maj og juni. Cariñena by er mildest talt ikke spændende, hvorimod man kan få masser af tid til at gå i Zaragoza, så det er en god ide at vælge den som udgangspunkt for ture ud i det ældgamle vinområde.

De fleste vinmarker ligger i en højde af ca. 800 meter over havet, på en højslette af sten og kalkholdig jord, og her trives vinplanterne fint, fordi undergrunden giver god ventilation til rødderne. Desuden skærmer omkringliggende bjerge mod det hårde klima.

Bredt sortiment
Grandes Vinos y Viñedos opstod i 1997 ved en sammenlægning af fire kooperativer, og siden er endnu nogle stykker kommet til. I starten holdt man til i de eksisterende bodegaer, men det blev for besværligt at have produktionen spredt, så man tog konsekvensen og byggede. Det er blevet til en af de største og mest moderne bodegaer, der er udstyret med den allernyeste teknologi.

Der produceres mange forskellige vine, lige fra unge konsumvine til virkelig kvalitetsvine. De bedste vine, dem der bliver kælet for, sælges under navnet Corona de Aragón, og også her er udvalget stort. Der laves unge rødvine, hvidvine, en rosé, crianzaer på enkeltdruer og blandinger, en reserva, en gran reserva og en aldeles fremragende ”kultvin”.

Vi har valgt i denne måned at sætte fokus på bodegaens gran reserva fra 1998, der er lavet på Tempranillo, Cabernet-Sauvignon, Cariñena og Garnacha. At bruge Cabernet-Sauvignon i Cariñena er en rimelig ny opfindelse, men denne drue har vist sig at gå fint i spænd med de gængse druer, for den tilføjer en mere rund og elegant smag til de kraftige og robuste vine, man er vant til at finde her.

Vinens farve beskrives bedst som modne kirsebær med et strejf af tegl, og den har en harmonisk, rund og langvarig smag af modne frugter og fad. Den egner sig fortrinligt til mørkt kød og er også en rigtig god ledsager til ostebordet.

Kom og smag på vinen. Få et godt tilbud.
Pol. Ind. La Vega, Fase 4 Nave 10 (sidste lager på højre hånd)
29649 Mijas Costa. Hver torsdag kl. 17-19
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2007
Solkysten - Februar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga