Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© Fred Goldstein - Fotolia
© Fred Goldstein - Fotolia
Smerte, varme og rødme
Skrevet af Solkysten
Kulden er over os – vinterfrakken er selv her i Sydspanien fundet frem sammen med halstørklædet. Vi får ”ondt i halsen” med smerte, varme og rødme. Hvad sker der?
Når vi får et slag eller stød, kommer der ømhed og hævelse. Da du havde en bullen finger, mærkede du smerte, hævelse og nedsat funktion. Det kaldes en inflammation og kan betragtes som kroppens reaktion på cellebeskadigelse. Inflammation er i mange, men ikke alle tilfælde ensbetydende med betændelse.
Ved en betændelsestilstand dannes pus på grundlag af infektion med en mikroorganisme. Ved inflammation dannes der ikke nødvendigvis pus. Derfor vil betændelse altid omfatte inflammation, mens det omvendte ikke altid gælder.

Ved f.eks. leddegigt eller astma har man en inflammation, som ikke er forårsaget af mikroorganismer.
Inflammationen kan startes af alle typer belastning og skade (mikroorganismer, slag eller stød, bestråling). Inflammation er nemlig en generel proces, der går i gang ved enhver form for cellebeskadigelse.

Hvad kan kroppen selv
Der findes tre slags immunitet, som er knyttet tæt til hinanden, til bekæmpelse af inflammationen:
Ydre forsvar: Vores ydre forsvar sørger for at forhindre mikroorganismer i at trænge ind i kroppen. Det består af en række barrierer, som for eksempel vores hud og slimhinder, eller det kan være dannelsen af forhold som gør det vanskeligt for mikroorganismer at overleve, for eksempel lav pH eller slim.
Uspecifik, medfødt form: Her genkender vores forsvar fremmede stoffer - ikke kun mikroorganismer, men også uorganiske partikler eller ødelagte celler.

Hvis en mikroorganisme trænger ind i kroppen, består den første reaktion i at den uspecifikke, medfødte immunitet aktiveres. Bekæmpelse af mikroorganismen kan ske ved, at den indlemmes i særlige celler, som herefter opløser mikroorganismen.

Specifik, erhvervet form: De forskellige mikroorganismer har hver deres særlige kendetegn, som bestemte celler i vores immunforsvar lærer at genkende. Når vores krop så inficeres med en mikroorganisme, vil der oftest ske en symptomfri bekæmpelse af denne. Når infektionen er bekæmpet, vil nogle af immunforsvarets celler fortsat findes i blodet. Hvis samme type mikroorganisme kommer igen, vil immunforsvaret, meget hurtigere end ved første infektion, kunne bekæmpe mikroorganismen. Vores immunforsvars evne til at kunne "huske" mikroorganismer danner grundlaget for vaccination mod visse infektionssygdomme.

Når kroppen ikke selv kan
Hvor det er muligt, skal man selvfølgelig allerførst sørge for at fjerne de skadelige faktorer – klæde sig bedre på, gå væk fra solen, holde op med at slå sig, fjerne det man ikke kan tåle osv.

Skyldes betændelsesprocessen en bakteriel infektion, består behandlingen af en antibiotika kur med f.eks. penicillin. Er tilstanden ikke bakteriel forårsaget, kan man kun lindre symptomerne.

Antihistamin bruges ved allergiske tilstande så som høfeber. Som navnet siger, modvirker det histamins effekt. Histamin spiller en stor rolle i inflammationsprocessens start, og antihistaminet kan derfor være med til at blokere inflammationsprocessen fra starten.

Smertestillende lægemidler, der virker antiinflammatorisk, bruges primært til smertelindring (f.eks. acetylsalicylsyre (Kodimagnyl), ibuprofen (Neobrufen)), men er også effektive til at lindre ubehaget ved inflammationer. Ved gigtsygdomme er der inflammation i leddene, og her kan disse lægemidler lindre.

Steroider eller glucocorticoider (f.eks. kortison) er kraftigt virkende antiinflammatorisk stoffer. Den gruppe anvendes som en af de sidste udveje i forbindelse med alvorlige inflammatoriske tilstande på grund af svære bivirkninger. Steroider kan anvendes til svær leddegigt eller voldsom astma. Desuden udnyttes steroidernes antiinflammatoriske effekt i cremer og salver til behandling af forskellige hudsygdomme – primært allergiske reaktioner.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2007
Solkysten - Februar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga