Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© Galina Barskaya - Fotolia
© Galina Barskaya - Fotolia
Møde med færdselspolitiet
Skrevet af Solkysten
Hvad gør man hvis man er så uheldig at blive stoppet af færdselspolitiet? Først og fremmest skal man samarbejde.
På en eller anden måde sker der altid det, at man får koldsved, når man bliver stoppet af politiet, selvom man godt ved, at man har alle sine papirer i orden, ikke har kørt for stærkt og ikke har drukket. Men ind imellem er der måske noget for dem at komme efter, og så er det eneste man ikke skal gøre at sætte sig op imod at blive stoppet. Der er tid til efter mødet med politiet at få omstødt beslutningen om f.eks. en bøde, men i første omgang er det vigtigt, at man i det mindste ”lader som om” man samarbejder med færdselspolitiet.

Fra at være en helt almindelig administrativ sag, kan det nemlig meget hurtigt blive til en strafferetssag, og så er det altså ikke sjovt længere. Så er der først god grund til at få koldsved.

Bøden – hvis man skulle være så uheldig at få en sådan – skal indeholde følgende oplysninger:

• Bilens registreringsnummer, mærke og model.
• Førerens identitet, hvis det er muligt. Det er f.eks. ikke muligt, hvis politiet udskriver bøden ved hjælp af et foto, der er taget i ”gerningsøjeblikket”.
• Årsagen til bødens udstedelse, sted, dato og tidspunkt.
• Hvilken lovparagraf man har overtrådt.
• Politibetjentens identitet.
Dette stykke papir er starten på hele proceduren.
Fra det øjeblik, hvor man modtager sin bøde, går der normalt to uger, før den skal effektueres. D.v.s. får man bøde i hånden, skal man først regne de to uger fra den dag, man modtager det skriftlige bødeforlæg på sin adresse.

Det betyder samtidig, at man har to uger til at protestere, såfremt man ikke er enig i, hvorfor man har fået den pågældende bøde – d.v.s. til selv at fremlægge beviser.

I mange tilfælde vil en advokat kunne se, at bøden er langt større end den burde være i forhold til den lovovertrædelse, man har gjort sig skyldig i. Det skal der så protesteres imod indenfor to uger. Det ville være rigtigt dejligt hvis man, når man får en bøde, den første dag henvender sig til sin advokat for at få hjælp, i stedet for at vente med at komme til den næstsidste dag. Det gør ofte, at vi ikke har tid til at undersøge sagen korrekt.

Når den administrative medarbejder hos færdselspolitiet har modtaget f.eks. en protest imod bøden, får man efterfølgende en skrivelse om, at denne medarbejder foreslår, at bøden ændres til x antal euro eller fratagelse af kørekortet i den og den periode.

Dette forslag præsenteres samtidig for en person højere i hierarkiet, og med denne persons afgørelse kommer så den definitive beslutning om, hvad bøden skal være på. Denne afgørelse kan så igen appelleres. Det skal fremgå hvilken instans der tager sig af ankesagen samt indenfor hvilket tidsrum denne skal indgives.

Afgørelsen fra denne instans kan ikke appelleres. Er man stadig uenig, må man altså gå rettens vej.
Der er også forskellige måder at få bøder på – d.v.s. man kan være heldig, eller man kan være uheldig. Eet er en bøde – noget helt andet er en direkte ”denuncia” – som er en politianmeldelse.
I nogle tilfælde er det ”billigt sluppet”, hvis man får en bøde og eventuelt en fratagelse af kørekortet i en begrænset periode – f.eks. i tilfælde af spirituskørsel, som ellers kan få meget alvorlige konsekvenser.







Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2007
Solkysten - Marts 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga