Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Jens E. Christensen.
Jens E. Christensen.
Margrethekirken
Skrevet af Solkysten
Sangaften med den ny Højskolesangbog
Torsdag den 1. marts kl. 20.00
Keld Skovgaard og Karsten Erbs spiller klaver og violin til et program af nye og gamle salmer, sange og viser.

Der vil kunne købes drikkevarer i Salonen, ligesom der bagefter er fællesspisning, som består af en platte med smørrebrød. Alle er velkomne.

Orgelindvielse og kirkefrokost
Søndag den 4. tages Margrethekirkens nye orgel i brug. Organist, Jens E. Christensen, ved Vor Frelsers kirke på Christianshavn sidder ved orglet den dag. Begivenheden fejres med en kirkefrokost, hvor vi tager afsked med kirkens organist gennem mange år, Sid Wright. Det ny orgel er så stort og kompliceret, at det bedst udnyttes af en uddannet organist, som vi har været så heldige at få samtidig med orglet. Derfor byder vi den følgende søndag velkommen til kirkens ny organist, som hedder Richard Bartrum, der er uddannet ved konservatoriet i Toronto. Tilmelding til kirkefrokost hos Gunni Petersen på telefon 952 476 099.

Orgelkoncert
Tirsdag den 6. marts kl. 20.00
Jens E. Christensen er organist i Vor Frelsers kirke på Christianshavn. Han vil ved koncerten spille et bredt repertoire fra hele den klassiske orgelmusik, så vi får lejlighed til at høre, hvordan det ny orgel fungerer. Entré 10 euro. Betalingen includerer 1 glas cava i pausen.

Organist Jens E. Christensen (født 1946) har været organist ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn siden 1989, foruden at han har været lærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i mere end 25 år. Jens E. Christensen er en af Danmarks mest fremtrædende organister med stor kærlighed og kunnen i forhold til en organists daglige arbejde ved gudstjenester og kirkelige handlinger - men han er samtidig en stor orgelspiller, især af samtidig dansk orgelmusik.

Jens E. Christensen har optrådt med adskillige ledende danske orkestre - og for eksempel uropført Ib Nørholms 2. Orgelkoncert med Radiosymfoniorkestret og spillet Ferdinando Päers Orgelkoncert med Sjællands Symfoniorkester, da han modtog Musikanmeldernes Kunstnerpris i 1980.

Bustur til Málaga
Torsdag den 8. marts
På denne tur vil vi interessere os for de kulturelle oplevelser i vor egen provinshovedstad: Maurernes imponerende fæstningsværk Alcazaba med romernes Teatro Romano, Castillo de Gibralfaro på toppen af Gibralfaroklippen med fantastisk udsigt ned over Málaga med havneanlæg, tyrefægterarena, rådhuset, domkirken, smukke paladser og parker.

Vi skal se den nyeste udstilling på Picassomuseet, samt spise på en typisk spansk restaurant i byen.
Afgang fra Feriapladsen i Fuengirola kl. 10.00. Pris incl. frokost og entréer: 40 euro. Tilmelding til Gunni Petersen i kirken eller på tlf. 952 47 60 99.

Forårsbasar
Torsdag den 15. marts kl. 10-15
Vi indbyder alle til at deltage i en festlig dag, hvor vi som altid har salgsboder, lotteri, tombola og det er den dag, hvor vores store lodseddel udtrækkes. Fra køkkenet sælges mad og drikke.
Vær med og støt din danske kirke på kysten! Vi er stadigvæk som en privat erhvervsforretning, som selv skal finde mange penge til driften. Hvis du har attraktive ting, der kan sælges i basaren, modtages de med tak i god tid før basaren i kirkens åbningstider.

Gudstjenesteliste
4. marts: 2.s. i fasten, Matthæus 15,21-28 - orgelindvielse og kirkefrokost
11. marts : 3.s. i fasten, Lukas 11,14-28 - Richard Bartrum begynder som organist i kirken
18. marts : Midfaste søndag, Johannes 6,1-15 - Jørn Sjøholm
25. marts: Mariæ Bebudelses dag, Lukas 1,26-38
1. april: Palmesøndag, Konfirmation, Matthæus 21,1-9

Åben tirs., tors. og fre. kl. 10-12 samt ons. kl. 15-17
Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, Mijas Costa.
Tlf. 952 58 74 81.
margrethekirken@terra.es
www.margrethekirken.com
Den danske præst
Pastor Karsten Erbs, Edif. Andromeda II, 2 A, • C/. Maestra Aspiazu 10, Fuengirola
Tlf. 952 46 04 95
k.erbs@terra.es
Karsten Erbs træffes som regel i kirken tirs., tors. og fredag kl. 10-12. Præsten har fri mandag.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2007
Solkysten - Marts 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga