Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Karin Sauer fylder raku-ovnen.
Karin Sauer fylder raku-ovnen.
Det er en fejl - det er kunst
Skrevet af Solkysten
Keramikken, som går under betegnelsen raku, er en enkel, men også krævende teknik som stammer fra 1500–tallets Japan.
Oprindelig var raku keramik knyttet til den traditionelle japanske teceremoni, hvor man drak teen af enkle, rustikke skåle. Med udgangspunkt i zenbuddhismen blev teceremonien i 1500-tallet hævet til et kunstnerisk stade, hvor det højeste mål var at opnå en fornemmelse af fuldstændig åndelig ro, indre balance og harmoni. På denne måde blev terummet og teredskaberne en del af den forfinede og æstetiske atmosfære. Raku regnes for at være blandt de mest ansete kunstarter i Japan, og de små skåle fra en anerkendt mesters hånd høster i dag skyhøje priser.

Med et simpelt udvalg af materialer, er det muligt at opnå en utrolig intensitet og mangfoldighed i farver og stoflighed, som ikke kan opnås på andre måder. Almindeligvis anses krakeleringer i glasuren som en fejl, men i raku er det netop krakeleringerne, der er eftertragtelsesværdige, fordi de skaber dybde og farvespil. Det særlige ved teknikken er, at emnerne bliver taget ud af ovnen, når de er rødglødende, hvorpå de bliver anbragt i savsmuld. Her sker der en efterbrænding, der ændrer farver og glasur, så det enkelte emne bliver helt unikt.

Karin Sauer fortæller, at når det lykkes, opstår der en dialog mellem rakuens egenrådige krakeleringer og den geometri hun har nedlagt i objektet. Dialogen mellem det forfinede og sarte udtryk og det rå og voldsomme kan næsten blive mytisk eller arketypisk fortælling.

Et liv med keramik
Karin Sauer blev født i Næstved i 1954.
- Som lille pige gik jeg på Den Katolske Skole i Næstved, fortæller hun . - Den lå på toppen af Kählerbakken, og når man stod og pressede næsen mod ruden for enden af den lange mørke gang, kunne man se fårene på de grønne skråninger bag Kählers Keramiske Fabrik. Engang fik klassen en rundvisning, og jeg husker, hvordan jeg stod i øjenhøjde foran en sparkeskive, hvor en af de garvede drejere var i gang. Jeg blev nærmest suget ind i lerets rotation på skiven.

Karin Sauer startede sin uddannelse som pottemager med halvandet år på Sønderborg Håndværkerskole efterfulgt af toethalvt års praktik på et pottemagerværksted.

- Dagen startede som for alle andre håndværkere kl. 7, og når den var omme, havde jeg siddet på sparkeskiven hele dagen og drejet ca. 130 fedtkrukker, mage til dem jeg drejede i forgårs og i sidste uge. Alt sammen for at opnå den rutine, der tillod mig at tumle leret med fuldkommen præcision og med en hurtighed, der først og fremmest kunne sikre brødet på bordet for en svend.

At lære at sætte sig ud over sig selv og følge en daglig rytme på et værksted, havde ikke meget med kreativ udfoldelse at gøre, men drejede sig mere om disciplin og tilpasning, om stædighed og vilje. Derfor var det naturligvis en sejr og en fryd for Karin Sauer endelig at stå med svendebrevet i hånden.

- Det skulle imidlertid hurtigt vise sig, at jeg havde taget en uddannelse, der slet ikke levede op til tidens krav og vilkår. Importen af billig keramik fra udlandet var allerede i fuld gang, og et efter et lukkede pottemagerværkstederne. Det betød, at den eneste måde man kunne overleve på, når man arbejdede med keramik, var ved at finde sit eget helt personlige udtryk.

Karin fandt dog arbejde som mestersvend hos Tromborg Keramik i Horsens, hvilket resulterede i at de håndværksmæssige traditioner havde et godt tag i hende, da hun startede på Århus Kunstakademi i 1978.

- Det første jeg gjorde var at skrue mit drejemål fast på min drejeskive, så jeg kunne sikre mig, at jeg kunne lave ens ting! Jeg blev leet ud! Men det var ikke desto mindre optakten til, at jeg begyndte at forstå den vældige udfordring, der ligger i den japanske pottemager Hamadas underfundige formulering, som drejer sig om at finde sit eget kunstneriske udtryk: "Det tager 10 år at blive en dygtig drejer og 20 år at glemme det igen".

Udendørs brænding
- På en kølig septemberdag kan solen skinne fra en skyfri himmel, men det kan også give sig til at blæse – eller at styrte ned, så brændingen må aflyses, fortæller Karin. - Og selv om jeg brænder ovnen på stort set samme måde hver gang, så spiller ikke alene vindforhold og luftfugtighed ind på det færdige resultat. Det betyder også noget hvor tæt ovnen er pakket, og hvor tykt jeg har glaseret tingene.

- Når de 1000 grader er nået og ovnkappen løftes op i galgen, ved alle deltagere præcis, hvad de skal gøre, og i de næste minutter bliver de glødende ting løftet ud i en nøje aftalt koreografi. Det er altafgørende, at emnerne bliver anbragt i savsmuldet og dækket helt til, inden de bliver afkølet, for at reduktionen kan lykkes. Nogle ting får lov til at ligge i savsmuldet til de er helt kølet af og opnår derved en lang og kraftig reduktion, som kan ændre farverne fuldstændigt. Andre bliver trukket ud i frisk luft efter kort tid, og atter andre bliver dumpet ned i koldt vand med risiko for at få dødsstødet i form af spændingsrevner - kun for at opnå så mange og så spændende krakeleringer som muligt og for at stoppe reduktionen hurtigt. Endelig graves emnerne frem af savsmuldet og under vand og med ståluld og en god portion knofedt, skrubbes og skures de tilsodede kar og krukker fri for deres sorte frakker og det endelige resultat fremkommer. Når alle er gået hjem, har slæbt røglugt med sig og vender savsmuldet ud af skoene, sender jeg dem en kærlig tanke og siger tak, for uden dem kunne jeg ikke brænde den store ovn.
- Jeg er tit blevet spurgt om, fortæller Karin Sauer videre, - hvorfor i alverden jeg vælger at lave raku, når jeg bare kan sætte tingene ind i en elektrisk ovn og trykke på en knap. Når jeg så rækker vedkommende en ting og de står med den i hånden og mærker den satinlignede overflade og oplever de smukke krakeleringer og dybden i glasuren, begynder de at få øjnene op for den stille skønhed der ligger i krukkens unikke udtryk. Et udtryk, der aldrig kan genskabes.

- I perioder er drejningen stadig central for mig, men i dag vælger jeg den teknik, der kan tjene et bestemt udtryk. Ofte drejer jeg mine krukker for at ændre formen igen efter drejningen, og således har den ovale form været gennemgående i en del år. I forbindelse med raku er jeg dog også vendt tilbage til cylinderen - til karret, som udgangspunkt for et forenklet udtryk. På det seneste har jeg udført en del arbejder, hvor massen og tyngden i udtrykket er central. Ofte synes jeg at havne i et sammenstød mellem det frie og spontane udtryk på den ene side og det konkrete og geometriske udtryk på den anden side. For nogen er valget givet, for mig er det konstant kilde til uro og overvejelse. Når jeg har arbejdet med afmålte og kontrollerede bevægelser i præcise og stramme udtryk, overgiver jeg derfor gerne mit arbejde til rakubrændingens vilde og kraftfulde metamorfose, hvor jeg fordomsfrit må give mig hen til det færdige resultat og lære at se på ny.

New York, fernisering og fremtid
Karin Sauer vendte hjem fra en rejse til New York i februar måned.
- Jeg har valgt New York af mange årsager. Men hovedårsagen er, at det er et godt sted at tage hen, hvis man vil ha' luft under vingerne, og hvis man vil pejle sig ind på hvad der foregår lige nu inden for moderne kunst. I Chelsea-området ligger gallerierne side om side, så man går fra det ene univers til det andet. Jeg var også ovre for at finde ud af hvilke keramiske gallerier der findes i New York, og hvad de viser, med henblik på en eventuel samarbejdspartner. Desuden besøgte jeg asiatiske keramiske gallerier og glasgallerier.

- Den anden side af det er, fortæller Karin videre, - at jeg ville se museer. Metropolitan Museum of Art har nogle mægtige samlinger både af ægyptisk og sydamerikansk oprindelse, som er meget inspirerende i deres formsprog og udtryk. Man kan gå der i dagevis! Guggenheim er interessant for sin arkitektur - alene gulvet er et studium værd. Man går jo nærmest inde i en krukke på vej op gennem bygningen og bliver således ledet gennem udstillingen. Det var spanske malere fra El Greco til Picasso. Meget spændende selv om jeg ikke er maler. I det hele taget er arkitekturen meget inspirerende for mig, og jeg har taget en del fotos, så jeg kan arbejde på at omsætte det til min keramik. Det kan f.eks. være dele af gulvet i Guggenheim eller en mur på Madison Avenue som taler til mig. Jeg ved endnu ikke hvordan eller om oplevelsen vil sætte sig spor.

Udstillingen i Galeria Krabbe varer fra 20. april til 26. maj, og til ferniseringen vil Karin Sauer selv være til stede.

- Ja, jeg kommer til ferniseringen, og jeg glæder mig. Jeg har været i området før, og jeg ved at der er meget jeg ikke nåede at se. Jeg har aldrig glemt den gamle mauriske badeanstalt i Granada, hvor lyset kommer ind fra hullerne i loftet. Sikke et skyggespil.

Planer og drømme for fremtiden?
- Mine forestillinger om fremtiden drejer sig meget om at rejse. Og at få tegnet noget mere. Og blive bedre til at fastholde den inspiration jeg får, så jeg får den omsat... Man kan jo godt tabe sine mål af syne ind i mellem, og tage en afstikker så man forvilder sig ind i blindgyder, men så længe man er i bevægelse mentalt, tror jeg faktisk ikke det er så tosset.

Dorte Holm Jensen

På nettet
Vil du vide mere om raku og Karin Sauer, så klik ind på www.karinsauer.dk


Fine eksempler på Karin Sauers raku-kunst.
Fine eksempler på Karin Sauers raku-kunst.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2007
Solkysten - Marts 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga