Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
At blive ældre skal ikke nødvendigvis være ensbetydende med, at man er nødt til at tage medicin. Med et aktivt liv, en sund kost og fornuftige livsstilsvaner i det hele taget er der gode chancer for at holde medicin-krævende skavanker fra livet langt op i
At blive ældre skal ikke nødvendigvis være ensbetydende med, at man er nødt til at tage medicin. Med et aktivt liv, en sund kost og fornuftige livsstilsvaner i det hele taget er der gode chancer for at holde medicin-krævende skavanker fra livet langt op i
To skridt foran ældre-medicinen
Skrevet af Solkysten
Når kroppen ikke fungerer helt, som den skal, kan man blive tvunget til at tage lægeordineret medicin. Det kan være, at kroppen ikke kan justere sit blodsukker.
Der kan være for høj forekomst af den forkerte slags kolesterol i blodet. Eller måske har hjertet ikke kraft nok til at pumpe blodet effektivt rundt i hele kroppen. Med alderen øges vores risiko for, at såanne skavanker opstår, og det er bestemt ikke tilfældigt, at betydeligt ældre end yngre anvender medicin, men fordi man er oppe i alderen skal morgenmaden ikke nødvendigvis akkompagneres af blodfortyndere, hjertestyrkende eller kolesterolsænkende medicin eller gigtpiller.

Når vi ser bort fra den biologiske arv, ulykker og andre faktorer, som vi er ude af stand til at påvirke, er sandsynligheden for, om man kommer på medicin eller ej, i høj grad op til os selv - for det hænger nøje sammen med det liv, vi fører.

Motion er vigtig
Heldigvis er ældre idag dygtige til at holde sig i form med regelmæssig motion, og det betyder alverden. Når man er fysisk aktiv, styrker man hjertet, holder kredsløbet i gang og forebygger åreforkalkning, og det er med til at forebygge den øgede mængde af skadeligt LDL-kolesterol, som giver anledning til brugen af kolesterolsænkende medicin.

En anden vigtig ting ved motion er, at det bevarer ledbrusken. Betegnelsen ”slidgigt” er i virkeligheden misvisende og utidssvarende. Idag ved man, at brusk behøver at blive stimuleret med fysisk aktivitet for overhovedet at kunne vedligeholdes, da der ikke findes blodkar i brusk, og det rent faktisk er den fysiske stimulering af ledbrusken, som trækker næring ind og fører affaldsstoffer ud. Sandsynligheden for at få slidgigt er således langt større ved mangel på fysisk bevægelse end ved det modsatte. Overvægt, mangel på motion og forkerte ledbelastninger ødelægger brusken. Normal motion og daglig bevægelse er med til at vedligeholde den.

Spis ordentligt
Kosten er lige så vigtig. Det er ikke bare et spørgsmål om at holde sin vægt, det handler lige så meget om at spise på en måde, så kroppen får de stoffer, den behøver for at fungere optimalt. Fisk er uhørt vigtigt, da omega-3 fedtsyrerne er med til at forhindre uønskede stigninger i den type blodfedt, som kan forvolde skade. Det gælder blandt andet triglycerider, der ligesom LDL-kolesterol (den farlige kolesterolform) øger risikoen for åreforkalkning, specielt når disse fedtstoffer angribes af frie radikaler og bliver omdannet til plak.

Middelhavskosten, der er let og delikat, har fået top-point af ernæringsforskere, ganske enkelt fordi den er kendetegnet ved et højt indhold af især fisk, grøntsager og frugt men også hvidløg, som har uovertrufne evner, når det gælder kolesterol-regulering. Aktive stoffer i hvidløgsfeddet sænker LDL-kolesterol men øger samtidigt det sunde HDL-kolesterol, så man får en sundere og mere gunstig fordeling af de forskellige kolesteroltyper i blodet.

Sund mad er medicin
I det hele taget er det bedst at spise sundt og motionere for på den måde at forebygge de skavanker, som ellers kan føre til behovet for medicin. Ganske vist er lægemidler effektive, men de kan også have en tendens til at være ”for effektive”. For eksempel har en dansk undersøgelse vist, at folk i behandling med kolesterolsænkende medicin havde 14 gange højere risiko for at udvikle nervelidelsen perifær neuropati. Det hænger muligvis sammen med, at kolesterol indgår i opbygningen af cellemembraner, og ved at reducere kolesterol i kroppen kan det have en ødelæggende indvirkning på visse celler, blandt andet nerveceller.

Et kolesteroltal kan naturligvis blive så faretruende højt, at man er nødt til at få det under kontrol med medicinsk behandling, men i det omfang man med sund kost og motion kan holde problemet i skak, er det at foretrække.

På tilsvarende vis er visse af de smertestillende præparater, som mange ældre anvender mod blandt andet gigtsmerter, potentielt farlige for hjertet og bød i realiteten undgås. I stedet for at leve et liv med dårlig kost, overvægt og mangel på motion og dermed øge sin risiko for ledproblemer senere i livet, er det derfor bedre at vælge en livsstil, som øger chancerne for at klare sig i længere tid uden behov for medicin.


Bjørn Falck Madsen

Værd at vide

Coenzym Q10
Alle kroppens celler behøver coenzym Q10 for at kunne danne energi. Med alderen aftager mængden af Q10 i kroppen. Hjertepatienter kan have nytte af tilskud, da det forbedrer hjerterts pumpekraft og giver mere energi.

Selen
Ny forskning har vist, at sporstoffet selen holder hjernen ung og udskyder senilitet. Fra tidligere undersøgelser ved man også, at selen forebygger prostatakræft og styrker immunforsvaret generelt. En dosis på 200 mikrogram om dagen ser ud til at yde optimal beskyttelse. Det er tre, fire gange mere, hvad gennemsnitskosten tilføjer.

E-vitamin
Der er gode holdepunker for, at E-vitamin i doser over dem, man får fra kosten alene, kan opnå en be-skyttende virkning på hjertet og kredsløbet. E-vitamin er en antioxidant, der blandt andet beskytter mod uhensigtsmæssig iltning (oxidering) af fedtstoffer i blodet.

D-vitamin
Forskerne råder alle fra 65 år og opefter (samt mørklødede personer og individer, der går indhyllet) til at tage 10 mikrogram D-vitamin dagligt som tilskud. Vitaminet har en forebyggende virkning på osteoporose og sættes også i forbindelse med effektiv kræftbeskyttelse.

Chrom
Ny forskning, som blev præsenteret ved den internationale diabetes-konference i København ved årskiftet, viser at chrom-tilskud kan stabilisere blodsukkeret hos type-2 diabetikere og hjælpe dem med at håndtere deres tilstand, så de i nogle tilfælde kan klare sig med mindre medicin.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2007
Solkysten - Marts 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga