Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Når Anette Skou har fri, er hun blandt andet optaget af at designe og producere spændende sølvsmykker. Dels til sig selv - som man kan se her - og dels til salg.
Når Anette Skou har fri, er hun blandt andet optaget af at designe og producere spændende sølvsmykker. Dels til sig selv - som man kan se her - og dels til salg.
Anette Skou
Skrevet af Solkysten
Anette Skou, 52 år, og en særdeles fast bestanddel af Udlændingekontoret i Mijas, hvor hun har arbejdet som koordinator i 21 år.
Anette bor sammen med billedkunstneren m.m. Jose María Cordoba, der blandt andet har lavet H.C. Andersen-skulpturen i Málaga. Desuden har Anette sønnen Oliver på 25 år, der arbejder som fotograf. Anette bor - naturligvis – i Mijas.

Vi lægger ud i roligt tempo med ti korte spørgsmål – og finder her ud af, at der ikke altid er korte svar på korte spørgsmål, når man spørger Anette:

1. Favorit-menu?
Kold hvidløgssuppe med pinjekerner, kammusling og mango. Så Foie (- and) Bombon med Modena edikke-essens, herefter blæksprutte carpaccio med olivenskum og Vera paprika. Vildsvinefilet stegt ved lav temperatur med kastanjecreme og Pedro Jimenez málagavin sauce. Til slut en fusion af friske jordbær fra Huelva med likør og vanilleskum. Det er menuen fra den 16. Gastronomiske Uge 2006 i Mijas, som vi organiserer her fra Udlændinge Afdelingen på Mijas Rådhus.
Men – det er nu også dejligt med stegt flæsk, nye små kartofler og persillesovs.

2. Bedste film?
”Casablanca”.

3. Mest skræmmende eller pinlige oplevelse?
Jeg har heldigvis haft så få, at jeg ikke kan huske dem.

4. Favorit-feriested?
Skal det være afstresning, så Tarifas hvide badestrande med solnedgange og caipiriñas (- eksotisk brasiliansk cocktail). Men hvis det skal være inspirationsferie, så storbyer med kunst og kulturoplevelser.

5. Yndlings-musik?
Meget forskelligt - det kommer an på til hvilken anledning. Men det kan være klassisk, jazz, 70’er- eller 80’ermusik – eller chillout/fusion.

6. På tv ser jeg helst…?
Præmierede film – meget gerne spanske og europæiske specialfilm. Men en god gammel dansk film er også dejlig en gang imellem.

7: Jeg hader at…?
Blive forstyrret i min ”siesta”!

8. Sport?
Badminton, lange gåture i naturen, petanque.

9. Jeg elsker at…?
Nyde stilheden og udsigten en varm sommeraften fra min veranda i mit nye hus i Valtocado, Mijas.

10. Mit yndlings-ordsprog?
”Hay Moros en la Costa” - det kunne minde lidt om: ”Der er ugler i mosen”.

Vi går straks videre til de 10 skarpe:

1) Hvad betyder familie og venner for dig – og hvorfor?
Min familie og venner er guld værd – de giver mig praktisk talt alt.

2) Hvad betyder Danmark for dig – og følger du meget med i det, der sker hjemme i Danmark?
Jeg er meget taknemmelig for at være født og opvokset i Danmark, men jeg følger ikke ret meget med i, hvad der sker i Danmark – for mig er "hjemme" her i Spanien!

3) Hvor vigtigt er det for dig at være integreret i det land og det lokalsamfund, hvor du bor?
Det er meget vigtigt at blive integreret, når du flytter til et andet land – jeg er ikke 100 procent integreret selv, men næsten. Man bør have respekt for det land, man flytter til og i det mindste forsøge at lære sproget.

4) Hvis du skulle beskrive arbejdssituationen og mulighederne lige nu på kysten for en dansker, der gerne ville herned og arbejde – hvad ville du så sige?
Kysten er under stor udvikling, og arbejdssituationen ser meget lovende ud. Her er mange muligheder for at starte noget nyt, men det kan godt være lidt mere kompliceret, end man lige tror – specielt det bureaukratiske tager meget længere tid, end mange forventer.

5) Hvordan ser du dit liv lige nu? Og hvad er de vigtigste ting i dit liv?
Der er sket en del store forandringer i mit liv de sidste par år. Jeg har det bedre nu og er generelt godt tilfreds med mit liv - jeg har nået meget og har stadigvæk mange ambitioner og planer for fremtiden.
De vigtigste ting i mit liv er, at vi er sunde og raske, min familie og mine venner er vigtige – og så er det vigtigt for mig at kunne bruge min kreativitet, og at kunne give noget til andre.

6) Hvilke drømme og planer havde du, da du var ung, som du IKKE har fået opfyldt?
Jeg har altid været meget kreativ og ville meget gerne have været på Kunstakademiet – men nu har jeg heldigvis en kunstner og lærer uddannet fra Kunstakademiet i Sevilla derhjemme helt for mig selv.

7) Hvis du skulle bo et andet sted end her – og lave noget andet end det, du laver nu – hvor og hvad skulle det så være?
Jeg synes, at Barcelona er en fantastisk by – og så ville jeg helt sikkert prøve at gå kunst-vejen.

8) Beskriv dit livs mest betydningsfulde øjeblik.
Hm…. Alle øjeblikke er betydningsfulde.

9) Har du nogensinde gjort noget, du virkelig inderligt fortryder – og hvad?
Der er mange ting, jeg ikke fik spurgt min mor om, mens hun var helt åndsfrisk – og nu er det for sent, da hun er langt væk i sin egen verden.

10) Forestil dig, at du skal lave en slags forretningsplan for det næste årti af dit liv? Hvad regner du så med, at du laver om fem år?
Måske er jeg stadigvæk her på Rådhuset ...
Og om 10 år?
Nyder forhåbentlig mit otium som førtidspensionist, hvor jeg håber at få tid til at lave mine sølvsmykker, male, lave skulpturer, rejse... Kort sagt; lave alle de mange ting, jeg har planer om at gøre.

Telefonen ringer, og Anette må tilbage og passe sin travle arbejdsplads. Men glæd dig til april, hvor vi har en ny, spændende dansker i Den Røde Stol!

Naia Bang / Texthuset
Foto: Natascha Berg Madsen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2007
Solkysten - Marts 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga