Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
DSS Almuñecar
Skrevet af Solkysten
Vedr. Generalforsamling
I referatet af den ekstraordinære generalforsamling under pkt. 5 tilføjes, at også John Bergqvist var på valg og blev genvalgt.

Genbrugsmarked
Pigeklubbens genbrugsmarked lørdag den 10. februar blev atter et tilløbsstykke. Der var utrolig mange effekter i år.
Dynger af tøj, sko, køkkensager, lamper, tv-apparater, radioer og andre elektriske apparater, tæpper, duge og meget mere.
Der var mange muligheder for at gøre et godt køb.
Kl. 12 var der catwalk – i år suppleret med en stripper, og med Rakna som kommentator.
Ved den efterfølgende aktion var dagens hit to sofaer, nyistandsatte, og et kvalitetskamera med forskelligt tilbehør. Leif var den fødte auktionarius for fuld udblæsning.
Otte piger indtog køkkenregionerne og fremstillede ca. 50 platter med 5 forskellige tapas på hver, platterne gik som varmt brød. Desuden var der kaffe og hjemmebagt kage. Anders havde god omsætning i baren.
Det hele gik som det plejer, med glade mennesker, god stemning og et flot overskud til foreningen.
Det er et stort arbejde at få hele arrangementet sat i scene, men den følelse at være en del af et fællesskab, at være sammen om at løse en opgave, overskygger langt besværet.
Det var næsten som i gamle dage, da vi selv stod i køkkenet om fredagen.
Stor tak til alle, der har bidraget med ting til markedet og til alle, der mødte op og gjorde markedet til en succes.
En særlig tak til vore mandlige medhjælpere og selvfølgelig til pigeklubbens otte medlemmer med Rakna, vores leder, i spidsen.
Vi slutter denne sæson med en hyggelig middag ude i byen den 19. marts.
Eva

Danske Bank Pokalturnering
Sæsonens tredje og afsluttende bridgeturnering mellem Club Danes, Fuengirola-Mijas, DSS, Almunecar og Den Danske Klub i Torre del Mar blev afholdt den 11. marts i lokalerne hos DSS i Almunecar. Vinderne blev:
Nord/Syd:
1. Ane-Lise & Svend Blunk, Club Danes
2. Carl Tobiasen & Anthony Svane, Club Danes
3. Torben Steen Nielsen & Henrik Rasmussen, Almunecar
Øst/Vest
1. Charlotte Dyrup & Per Aggerholm, Club Danes
2. Lis & Hans Bertelsen, Torre del Mar
3. Bitten & Ole Grønbek, Almunecar
Den endelige stilling mellem holdene blev:
Club Danes: 4197 point
Almunecar: 3801
Torre del Mar: 3678 point
Vi takker Danske Bank for sponsorering af vinpræmier til turneringsvinderne og håber at dette arrangement kan fortsætte i sæsonen 2007-2008.
Peter Egeriis

Juventudes Musicales de Almuñecar
Det var med store forventninger, vi den 26. februar gik i Casa de la Cultura for at høre den hollandske tenor Jean van Ree præsentere værker af Mozart, Robert Stolz og andre store komponister, og for at høre Almuñecar Koret med bl.a. Anders Brandstrup og Lilli Neigaard.
Jeg skal love for, at vi fik indfriet vore forventninger i rigeligt mål.
Càmara de JJMM de Almuñecar, som koret hedder, virker meget professionelt og korets tenor solist, der både sang solo og duet med Jean van Ree, høstede stormende bifald, sopranen Andrea Huber fra USA, Teresa Karcher, Spanien, Jan van Ree, Holland og ikke mindst barytonen Ulrich Hielscher fra Tyskland, var i verdensklasse, som man ikke forventer i en lille provinsby som Almuñecar.
En stor tak til arrangører, sponsorer og optrædende, såvel kor som solister og pianisten Daniel Fichera for en dejlig oplevelse.
Karen og Roald

Mere musik
Den 13. marts var der dømt råhygge på Isla de Capria på Velillastranden.
Lilli og Erling underholdt med deres harmonikamusik. Lilli og Erling havde fået fremstillet et stort antal ”bøger” med alle deres sange, så der var ingen undskyldning for ikke at synge med, vi blev da også hurtigt grebet at den dejlige stemning, så alle sang med hver sit næb.
Det var en utrolig hyggelig aften hvor stemningen var skøn og der blev sunget igennem og gynget arm i arm.
Tak for det begge to!!
Søren, Henning og Sonja

Petanque turnering
Lørdag den 10. marts blev årets petanqueturnering afholdt på Cristobal stranden – 36 deltagere dystede mod hinanden i 3 runder.
Arrangørerne havde besluttet, at såvel øvede som uøvede, skulle have mulighed for at vinde kampe og præmier, og derfor spillede man ud fra princippet, alle mod alle, hvor den enkelte fik nye med- og modspillere ved hver kamp.
Vejret var strålende og humøret højt, Efter tre timers kampe fortrak alle til klubben, hvor der blev serveret kylling og fiskefilet. En petanquesang blev det også til.
Arrangørerne udløste derefter spændingen med præmieoverrækkelser, og i arrangementets ånd indledtes der med overrækkelse af ”trøstpræmier” til de fem lavest scorende.
I den modsatte ende blev førstepræmien, der var et gavekort til en middag for to personer fra Argentina Steakhouse, vundet af Axel – andenpræmien tilfaldt Bjarne, der med ledsager skal dinere på Casa Christian – tredjepræmien gik til formand Erling, der for øvrigt kunne fejre 12 års bryllupsdag med Lilli (det kostede en omgang – tak for det).
Nr. 4, 5 og 6 kunne også drage hjem med flotte præmier, og arrangørerne Arne, Axel, Leif og Bjarne kunne så takke af.
Stor tak til Argentina Steakhouse og Casa Christian for de flotte præmier.

Mere petanque
Jeg er ven af Henning og Sonja og har været på ferie fra den 8. til den 16. marts, og i denne uge var jeg med til petanqueturneringen den 10., som jeg vil rose til langt op over skyerne.
Virkeligt godt arrangeret, styr på tingene fra start – flotte præmier, som jeg selv var så heldig at få én af (blev nr. 4).
De personer som har arrangeret dette fortjener stor ros.
God mad i klubben, som Karin stod for – tak for mad Karin – hun er rigtig god i køkkenet, som jeg har prøvet flere gange, da jeg også var her sidste år.
Jeg vil også gerne sige tak, for den åbenhed I viser jeres gæster.
Mange hilsner Søren

Revy og fødselsdagsfest
Den 27. februar var vi til endnu en festlig aften på Venta Luciano.
Vi var 136 feststemte deltagere og vi begyndte aftenen med at more os dejligt til forestillingen, som revyfolket igen havde succes med. De viste os resultatet af en hel vinters idémøder, udvikling, kostumesyning og prøver, prøver og atter prøver.
Vi takker dem alle for den store indsats, de gør for at underholde os andre (og måske også lidt dem selv?).
Her er de: Jette & Leif, Bodil & Jørgen, Lilli & Erling, Inge & Aksel, Sonja & Henning (den yngre), Vivi & Johnny, Hanne Johansen, Hanne Brandt, Kirsten Eskildsen, Kirsten Solvej, Henning (den ældre), Leif Høxsbroe og Edna. Film: Heinrich Jensen.
En stor hånd til jer alle!
Således yderligere feststemt fortsatte aftenen, som vores nye festudvalg Bente Neustrup og Ole Andersen havde planlagt den:
Efter revyen fik vi et velkomstglas og derefter kastede vi os over de fint pyntede borde i festsalen.
Vi spiste en meget lækker 3-retters menu, fik al den vin, eller hvad vi nu ville drikke - mokka med brandy eller likør og sang vores hjemlands vemodige sange.
Allerede under middagen var der folk, der bemægtigede sig dansegulvet og det fortsatte resten af aftenen til Vivis dejlige musik, hun kan bare det der!
Ballondans var der også - med præmie til det mest udholdende par.
Festudvalget afbrød med besvær løjerne for en kort stund, for at overrække revyfolket en gave som tak for forestillingen.
Hele halløjet varede til kl. ca. 1, hvor vi entrede busserne og returnerede til Almuñécar by.
Alle gæsterne skal have tak for deres gode humør, det er jo med til at gøre festen vellykket.
Herfra skal også lyde en stor tak til Bente og Ole for deres store arbejde med at give os en så dejlig aften. De var på prøve, men jeg synes, at de gjorde det så godt, at de gerne må fortsætte, ikke sandt?
John E. Bergqvist
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2007
Solkysten - April 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga