Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Tid for høfeber
Skrevet af Solkysten
Mens de fleste af os nyder foråret med dets overdådige farveorgie fra blomster og planter, sukker pollenallergikerne og må ofte ty til at holde sig inden døre, de dage pollentallet er højest.
Desværre stiger antallet af allergikere, og det kan være svært at sige, hvad de konkrete årsager skyldes, men faktorer som kemisk forurening, fejlernæring, stress og tungmetalbelastning spiller uden tvivl en stor rolle, når det gælder astma, høfeber og nældefeber m.m.

De ubehagelige symptomer, en pollenallergiker typisk lider af, er røde kløende øjne, løbende tilstoppet næse og nysen. Ofte er der også en irriterende kløe i munden.

Tit starter en pollenallergi i barndommen, mens den som regle klinger af, når alderen er omkring 40–50 år.

20–30 pct. af pollenallergikere udvikler på et tidspunkt astma med åndenød og besværet vejrtrækning.
Pollen er mikroskopiske små partikler som græs, planter og træer udsender, når de blomstrer. Mange gange er der allergi overfor flere slags pollen.

Den allergi, der starter her om foråret, skyldes som regel de træer og buske, der blomstrer i det land, du lever i. Her i Spanien blomstrer mimoserne lige nu og er en hyppig årsag til høfeber. Cypresser, oliventræer, mandeltræer og forskellige græsarter er også en hyppig årsag, mens det i Danmark ofte er birk, elm og hassel, der er forårssynderne.

Heldigvis er der en masse egenomsorg, vi kan gøre for at mindske de ubehagelige symptomer.
Du kan lytte til de daglige pollental og tage dine forholdsregler. Så kan det være en god ide at lufte ud om morgenen, og så holde døre og vinduer lukkede resten af tiden. Plejer du at løbe, så undgå det i pollensæsonen eller hold dig langt væk fra de træer og planter, du ikke kan tåle.

Af gode kosttilskud kan anbefales at tage godt med C- og E-vitaminer, da det har vist sig, at disse vitaminer er gode til at sænke blodets indhold af histamin. Det er interessant at det ser ud til at mangel på sporstoffet molybdæn synes at øge tendensen til allergi. Molybdæn findes alene i kapselform, så det kunne være en ide at forsøge. Tag også gerne et tilskud at B-vitaminer med ekstra tilskud af B6 der også ser ud til at virke mod allergi.

Det har vist sig at MSM (Methyl sulfonyl methane) kan medvirke til at reducere allergi både høfeber, den miljømæssige, såvel som fødevareallergi. Nødvendig dosis kan variere mellem 50 og 1000 mg pr. dag. En god kombination kan være 500-1000 mg vitamin C sammen med MSM.

Der findes flere gode naturmidler, der er produceret specielt med henblik på at hjælpe på allergi bl.a. det homeopatiske lægemiddel SensiStop, Nasaleze til at spraye i næsen og Høron m.m.


© Liv Friis-larsen - Fotolia
© Liv Friis-larsen - Fotolia
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2007
Solkysten - April 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga