Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Christine Stranne fik styrket sine hypermobile led ved at gå i et par MBT-sko. Derfor valgte hun at åbne MBT Shop Cristina i Fuengirola.
Christine Stranne fik styrket sine hypermobile led ved at gå i et par MBT-sko. Derfor valgte hun at åbne MBT Shop Cristina i Fuengirola.
Populært at gå som masaierne
Skrevet af Solkysten
De bliver aldrig noget hit på catwalk’ene i Paris og Milano. Og de er ikke særligt velegnede til kjole og hvidt. Alligevel har Madonna et par.
Og modeikoner som Gwyneth Palthrow, Heidi Klum og Cher går i dem.

Vi taler om MBT-sko. Bogstaverne står for Masai Barefoot Technology – altså Masai barfods-teknologi - og navnet beskriver den særlige rullende gangart, som masaierne bevæger sig hen over savannen med. På MBT-skoene er en del af sålen under hælen lavet af et særligt blødt materiale, der giver efter, når man sætter hælen i jorden. Det gør, at man ruller hen over hele foden, når man går – og det giver en mere rank gangart end normalt, hvor de fleste af os går lidt foroverbøjet. Altså lige som de ranke, høje masaier.

Derudover er MBT-skoen vældig gavnlig til folk med ryg-, nakke- og lændesmerter, hælspore og andre problemer i foden – og så er der i øvrigt en undersøgelse fra Calgary University, der viser, at man bruger mange flere muskler, når man går i MBT-sko i forhold til andre sko. Altså gratis workout oven i købet. De amerikanske stjerner skulle angiveligt også bruge skoene for at forebygge appelsinhud…

Målkonge blev skoimportør
MBT-skoen er udviklet i Schweiz af en ingeniør, Klaus Müller, og ham kom den danske håndboldspiller og målkonge Erik Veje Rasmussen i kontakt med. Efter 233 landskampe – og et utal af klubkampe – var Erik Veje blevet spillende træner i Flensburg-Handewitt. Som med så mange andre professionelle sportsudøvere var slidskaderne for længst begyndt at vise sig. På en ferie i Schweiz overtalte Karl Müller, der var en bekendt af familien, Erik og hans kone, sygeplejerske Hanne Hvid Rasmussen, til at købe et par MBT-sko, der dengang var helt ukendte i Norden.

Men folk - både spillerne i Flensburg-Handewitt og Hannes kolleger i Åbenrå - fik øje på Rasmussen-familiens ”sære” sko – og det blev starten på intet mindre end et sko-eventyr. Fra at bestille nogle få par hjem til venner og kolleger stiftede Erik Veje nu MBT Danmark A/S, og i dag er der MBT-forretninger i alle større byer i Danmark.

Skoene styrkede ledene
Man behøver ikke at have ledsmerter for at vælge at gå i MBT-sko. Men det var faktisk netop ledproblemer, der fik ejeren af MBT Shop Cristina i Fuengirola, Christine Stranne, til at købe sit første par MBT-sko.

- Jeg har hypermobile led, og har bakset med det hele mit liv. På et tidspunkt var min holdning blevet så dårlig, at det var et problem for mig, så jeg begyndte at gå til Mensendieck gymnastik. Det fik rettet min holdning op, men årene med Mensendieck-træning gav mig også et indgående kendskab til anatomi, forklarer Christine. Hun fortsætter:

- Så jeg købte mig et par MBT-sko, der gjorde det samme for min holdning, som Mensendieck-træningen gjorde. Da Jannich og jeg så flyttede herned i sommeren 2005, og jeg ville have et par MBT-sandaler, opdagede jeg, at ingen hernede forhandlede dem i Fuengirola.

Christine tænkte: ”Jeg kan da ikke være den eneste, der mangler et sted at købe MBT-sko hernede”, så hun tog uddannelse som MBT-forhandler, og i marts 2006 startede hun med at sælge skoene hjemmefra.

Eksamen i MBT
Christine ville dog gerne give sine kunder en endnu bedre service. Hun mener nemlig, at det er vigtigt at prøve flere modeller for at være sikker på, at den valgte MBT- model er den bedste for kunden. Samtidig ville hun gerne kunne tilbyde mere og bedre plads til, at kunderne kunne lære at gå korrekt i MBTsko.
Så i september 2006 åbnede Christine Stranne derfor sin MBT butik, og af hensyn til spanierne valgte hun den mere mundrette udgave af sit navn; Cristina.

Hendes mand, Jannich Petersen, er også blevet bidt af MBT-skoene. Den 23. marts i år gik Jannich til eksamen i Madrid og kan nu, ligesom hustruen, kalde sig eksamineret MBT-specialist.

Sandaler med lukket tå
Der er også forskel på de forskellige MBT-modeller. Nogle passer bedst til folk med brede fødder, mens andre er mere slanke i designet.

- Derfor er det så vigtigt at prøve flere modeller i samme størrelse, når der skal købes MBT-sko, forklarer Christine, mens hun viser en hvid sneaker-model frem. Det er kun sålen, der afslører, at det ikke er en helt almindelig kondisko.

Lige nu, hvor vi længes efter sommer, er det især sandalerne, der er efterspørgsel på. De fås til både ham og hende – og som noget nyt i år har MBT produceret en herresandal, der er lukket i tåen.
- Den er virkelig brandsmart – og så er der jo mange fyre, der ikke bryder sig om at vise sine tæer frem, siger Christine.

Sidste sommer skete det værste, der næsten kunne ske for en nystartet MBT-forhandler: Christine løb tør for sandaler! Og ikke nok med det: Hele det europæiske marked var som støvsuget for MBT-sandaler. Det har hun og Jannich taget højde for i år og har i god tid bestilt et solidt lager af MBT-sandaler hjem. Så nu kan kunderne bare komme!

Og hvad med Erik Veje Rasmussen? Ja, han bor i dag i Danmark – og stiller den 20.maj op i Glitnir Copenhagen Marathon. I MBT-sko, naturligvis.


Naia Bang / Texthuset
Fotos: Julio Sevillano.

Sko, man skal vænne sig til
Artiklens journalist er en af de mange, der har anskaffet sig et par MBT-sko. Og jeg skal ærligt indrømme, at de første par døgn efter, jeg havde købt mine særdeles iøjnefaldende røde MBT-sko, tænkte jeg: ”Det var dog det dyreste fejlkøb, jeg har foretaget i lang tid!” Skoene kostede omkring 1.500 kr., og jeg følte slet ikke, jeg kunne gå i dem.
Er man, som jeg, vant til at gå i sko med halvhøje hæle, er det også noget af en omvæltning. Og de første dage ser man også ud, som man deltager i den gamle Monty Pyton-sketch: "Ministeriet for Gakkede Gangarter", når man kommer rullende på sine MBT-sko. Så vænner kroppen sig til skoene, og man får en langt mere naturlig gangart.
I dag er jeg utroligt glad for mine MBT-sko. De er gode mod de ryg- og nakkesmerter, som meget stillesiddende skrivearbejde ofte giver, og de hjælper virkelig på holdningen. Desuden styrker de anklerne. Og det kan Jannich Petersen bekræfte.
- Christine går meget pænere og mere naturligt i højhælede sko, efter at hun er begyndt at gå i MBT-sko, fortæller han.


Christine Stranne og  Jannik Petersen regner ikke med, at de køber tør for sandaler denne sommer.
Christine Stranne og Jannik Petersen regner ikke med, at de køber tør for sandaler denne sommer.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2007
Solkysten - Maj 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga