Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Flamenco er ikke blot turistbrochurernes unge smukke piger. Det er en del af hverdagen for sigøjnere i alle aldre.
Flamenco er ikke blot turistbrochurernes unge smukke piger. Det er en del af hverdagen for sigøjnere i alle aldre.
Andalusiens New Orleans
Skrevet af Solkysten
Ligesom New Orleans har negrene, har Jerez sigøjnerne.
De gamle slaver skabte jazzen, og hønsetyvene - eller hvad de var - gav os flamencoen.
To marginerede folk fik afløb for glæder og frustrationer i en musik, som dannede mennesker rynkede på næsen af, lige til det gik op for dem, at hverken USA eller Andalusien havde ydet noget mere originalt bidrag til kunstens verden.

Man kan nemt finde andre lighedspunkter mellem jazz og flamenco.

Begge er fusionsmusik med fremmed indflydelse der virker helt malplaceret. I jazzen kan man spore valsen i Wiens saloner, og flamencoen rummer en fjern genklang af synagogens musik.

Den vigtigste lighed er dog kravene som stilles til udøverens evne til at hente noget dybt i sig selv. Du kan være lige så dygtig på fingrene som Louis Armstrong uden nogen sinde at komme til at spille trompet som ham. Det er nødvendigt at have denne særlige feeling som i flamencoens verden kaldes duende.
Ingen anden by har så megen duende som Jerez, der lå for enden af en lang rejse.

Et kendt ekko
I 711 invaderede muslimerne Spanien, og nogenlunde samtidig forlod sigøjnerne deres hjemstavn i Indien. På de kanter må der også være sket noget dramatisk, men det ved vi intet om, for det vandrende folks liv er fodnoter i de andres historie. I en af disse fodnoter læser vi, at i 1425 havde sigøjnerne nået Nordspaniens grænse. Nogle årtier senere ankom de til Andalusien, hvor de omsider fandt sig selv.
I Guadalquivir-dalens lyse, flade landskab fra Cádiz til Sevilla slog nomadefolket rod og blev bofast. De har været trætte af det omflakkende liv, og her opfangede de ekkoet af noget velkendt som de ikke havde mødt andre steder. Andaluserens fatalisme, hans melankolske og dramatiske livssyn var træk som sigøjneren genkendte dybt inde i sin egen orientalske natur.

På dette tidspunkt var de sidste muslimer blevet moriscoer, dvs. tvangsdøbte kristne der levede uden for de gammelkristnes samfund. Uden tvivl er de to marginerede grupper blevet naboer, hvorefter de har haft mulighed for at udveksle sange og skikke. Således begyndte flamencoen.
Men det volder flamencologerne enormt hovedbrud at rekonstruere historien, for de første århundreder - regnet fra sigøjnernes ankomst - er en totalt mørklagt periode. Sigøjnere synger og danser, men indtil for nylig skrev de ikke - ikke en linie - så her er der ingen hjælp at hente.

Ud af den blå luft
Vi skal helt frem til slutningen af 1700-tallet, før flamencoen pludselig dukker op af den blå luft, mere eller mindre i sin nuværende form.

Romantikken havde meldt sin ankomst, og romantikerne nærede en glødende interesse for folkets kunst og traditioner som overklassen hidtil havde betragtet ovenfra og ned. Der skabtes et kommercielt marked for flamenco.

Det hjalp også at oplysningskongen Carlos III slækkede grebet om sigøjnerne. I lang tid havde inkvisitionen haft dem under opsigt, for man skal huske, at ikke blot var moriscoernes gamle religion forbudt – det gjaldt også moriscoernes sange og danse, som antoges at forme del af det grundlæggende problem. Derefter blev sigøjnerne på mange måder ved med at være mistænkelige set fra myndighedernes synspunkt, og det med hønsene var det mindste. Sigøjnerne håndhævede deres egne love, hvad der er en udfordring til autoriteten i ethvert samfund.

De var ikke integrerede, som man siger i dag. Men det er nødvendigt at tilføje, de heller ikke viste synderlig interesse for at blive det.

De vogtede nidkært deres skikke og traditioner, og skønt de gav det en anden drejning end moriscoerne, havde mange sange og danse en hemmelig rituel betydning. Så sent som i 1950 modtog en flamencoartist trusler på livet for at havde indspillet den alboreá, som ledsager sigøjnernes gamle bryllupsritual, hvorunder brudgommens slægtninge berøver bruden hendes kosteligste eje med en sølvkniv.

Flamenco i oldtiden
Folk, der lytter til Marokkos radio, genkender straks nogle toner der viser flamencoens gæld til moriscoerne. Det er bare det, at moriscoerne var også blevet inspireret af noget meget ældre.
Længe før den muslimske invasion var Andalusien en orientalsk provins i kulturel henseende. I romertiden var kystens befolkning en blanding af indfødte iberer og fønikere, og romerne var lige så fascinerede som nutidens turister af det eksotiske miljø. Sang- og dansetrupperne fra Cádiz nød berømmelse i oldtidens Rom, indtil kristne lyseslukkere fik dem forbudt, fordi de var skadelige for moralen. Ja, mon ikke - lyt blot til poeten Marcials lovprisning af en berømt danserinde ved navn Telethusa: ”Hun vuggede til Cádiz’ rytmer og var mester i udfordrende positurer til lyden af Betis’ kastagnetter.”

Det er slet ingen dårlig beskrivelse af flamenco i det første århundrede af vor tidsregning. Kastagnetterne er et ældgammelt rytmeinstrument, der kendes i mange kulturer, men netop i Andalusien (eller Betis, som romerne sagde) blev de forædlet som ingen andre steder.

Fællesnævneren
Når man først begynder at trække i tråden, bliver flamencoens historie for alvor fascinerende.

Den harmoniske molskala er arven fra gregoriansk kirkesang som menigheden sang med på i kirkerne. Således gled middelalderens liturgiske musik over i folkemusikken, hvor de klagende modulationer vækker minder om Byzans og Grækenland, nok en gang den orientalske indflydelse, som Andalusien modtog fra hedensk og kristen og muslimsk side. Fra jøder og fra hinduer.

Hinduernes rytmer er også vigtige for flamencoen, og i modsætning til hvad man skulle tro, kom de ikke med sigøjnerne. Det er tydeligvis hofmusik som syriske musikere bragte på mode under det muslimske herredømme.

Så mange folk og kulturer har passeret Andalusien i tidens løb, at det er umådelig svært at finde en kulturel fællesnævner for dem alle. Hvis den overhovedet eksisterer, er det flamencoen, som ikke ville have eksisteret uden de nyligt ankomne sigøjnere.

Flamencoen ville ikke have eksisteret uden dem, men sigøjnerne kunne heller ikke have skabt den, før de selv var blevet andalusere. Deres enestående talent for imitation har andre steder som Ungarn ført til en ”sigøjnermusik” som er fuldstændig anderledes.

Sigøjnernes by
Op igennem Guadalquivir-dalen ligger Cádiz, Jerez og Sevilla. Tre byer med Andalusiens fire ældste sigøjnerkvarterer, hvoraf to ligger i Jerez.

Santiago og San Miguel opta’r en god del af centrum og har deres charme. Snævre gader med brolægning, lidt bredere gader uden brolægning, huse man sjældent kigger to gange på, men heller ikke lukker øjnene for. Et hyggeligt provinsmiljø uden fjerneste lighed med de triste slumkvarterer i udkanten af andre byer.

I Jerez kan miljøet tilmed forekomme lidt småborgerligt! Men ingen anden by har leveret så mange af flamencoens store navne, så man skal ikke føle sig skuffet, bare fordi man ikke risikerer at få en kniv i ryggen.

Uden tvivl virker Sevilla på en måde mere spændende på flamenco-turisten, fordi der er flere steder han kan ”gå ind”. I Jerez får det meste af kreativiteten afløb i halvprivate omgivelser som de talrige peñas (foreninger), selv om der også er et par tablao’er med organiserede shows, og flere barer, hvor flamencoen bryder løs spontant. (Sidstnævnte er naturligvis de bedste, men det foregår altså ikke på klokkeslet og med pladsreservation som i tablao’en.)

Den japanske gåde
Jerez er derimod byen for studerende der virkelig ønsker at gå i dybden med flamenco. Der er flere guitar-skoler, for guitaren og sangen er smeltet sammen som flammen og lyset. I dag er det mærkeligt at tænke på, at guitaren var en ret sen opdagelse i flamencoens historie.

Der er danseinstitutter, hvor hollandske bondepiger tramper rundt som gale køer i en polka. De graciøse japanerinder savner ikke desto mindre den rigtige koordination - deres krop er konstrueret til en anden slags ynde.

Dette med japanernes fascination af flamencoen er et mysterium for alle i Jerez. Halvdelen af de udenlandske elever på danseinstitutterne kommer fra Japan. Jerez har en halv snes steder, hvor man kan blive undervist, men i Tokio er der 300.

Det er vanskeligt at finde et professionelt flamencoshow uden den næsten obligatoriske deltagelse af et japansk rejseselskab, der disciplineret og uden at fortrække en mine overværer forestillingen, inden de forlader lokalet i gåsegang efter guiden.

Mange slags flamenco
Eksemplet med japanerne burde få os til at spekulere på, hvor meget vi selv forstår af flamencoen - eller hvor meget folk i almindelighed er i stand til at opfatte af en fremmed kulturs inderste væsen.
Læseren kan starte med at stille sig selv et enkelt spørgsmål: Hvad er flamenco? De fleste kommer straks i tanke om de populære og festlige sevillanas, sangen og dansen og de storblomstrede flæsekjoler som er ni tiendedele af al kommerciel flamenco. Hermed hører udlændingens (og for den sags skyld mange spanieres) konkrete kendskab op.

Eksperterne har katalogiseret mere end et halvt hundrede palos, dvs. sange og danse hvis fællesbetegnelse er flamenco. Der er palos til fest, men der er sandelig mange flere til triste og dystre dage som der aldrig manglede i sigøjnernes liv. De dybe, klagende toner og deres karakteristiske, bratte toneskift kræver virkelig tilvænning, før de accepteres af et vestligt øre.

Sevillana’ens rytme glider lige ind i neuronerne på enhver, men teksterne kan godt forvirre:

San José hizo un guisao
pero no le echó tomate
y a la Virgen le decía
¡si lo pruebo, que me maten!

Oversættelsen lyder som følger:
Josef lavede en gryderet
men han glemte tomat
og så sagde han til Jomfruen:
Pokker ta’ mig om jeg vil spise af den!

Ligesom sigøjnerne er et musikalsk begavet folk uden musik, er de et dybt religiøst folk uden religion. Overalt har de benyttet til egne formål, hvad de fandt på deres vej. Måske gjorde inkvisitionen klogt i at holde øje med dem.

Stadig i udvikling
Flamencoen har det bedre end nogensinde. Flamencoen er i dyb krise. Det siger flamencologerne, og de mener i virkeligheden det samme, selv om de vurderer tingene forskelligt.

Puristerne kan ikke li’ tanken om tablao’er. Ordret oversat betyder tablao bræddegulv. Det er betegnelsen på de kommercielle lokaler der kan takke turisterne for deres succes. Naturligvis må forestillingerne afpasses efter turisternes smag, og den går i en helt bestemt retning med vægt på farver og underholdning. Da staklerne alligevel ikke kan se forskel, er det fristende at give dem lidt ekstra af begge dele.

Puristerne får deres pessimisme forstærket ved at lytte til radioen. En af de unge spanieres favoritter er Niña Pastori, hvis repertoire af pop-flamenco efterhånden har fået klar overvægt af pop. Selv den geniale flamencoguitarist Paco de Lucía holder sig ikke for god til at blande andre stilarter som jazz sammen med den rene flamenco.

Men - indvender optimisterne - hvad er ren flamenco da? Hvis noget har kendetegnet flamencoens historie, er det netop at alle Andalusiens musikalske strømme løb sammen i en flod så mægtig som Guadalquivir selv. Er der ikke plads til pop og jazz, ligesom der i kolonitiden var plads til en vigtig vestindisk indflydelse gennem havnen i Cádiz?

Flamencoen er en af de få levende folkemusikker, netop fordi andaluserne til enhver tid har genkendt sig i den.

pod.

Flamenco på Nettet
www.andalucia.org/flamenco (flere sprog) har bl.a. en oversigt over festivaler og flamenco-establisementer i hele Andalusien. Interessant for nybegynderen er muligheden for at høre prøver på de vigtigste palos (sange) i flamencoens repertoire.

Flamenco-ruten
På turistkontoret i Jerez de la Frontera kan man købe en lille spansk- og engelsksproget folder med en smule historie og adresser på byens flamenco-miljø. Der findes også et særligt kort over flamencoruten i sigøjnernes bydele Santiago og San Miguel.


Guitaren og sangen er smeltet sammen som flammen og lyset.
Guitaren og sangen er smeltet sammen som flammen og lyset.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2007
Solkysten - Maj 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga