Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© amaxim - Fotolia.
© amaxim - Fotolia.
Kronisk træthedssyndrom
Skrevet af Solkysten
Jeg tror, de fleste kender til en uoverskuelig træthed enten i nogle få timer eller gennem en periode, hvor man er så træt at bare det at løfte armen for at række ud efter noget ...
... , rejse sig fra stolen eller bare kunne overkomme de mest almindelige gøremål, forekommer fuldstændigt umuligt.

For de fleste af os er det en tidsbegrænset tilstand, og vi finder vores normale rytme igen, men for nogle personer er det desværre blevet en vedvarende og alvorlig kronisk tilstand, og vi taler da om lidelsen, der kaldes kronisk træthedssyndrom.

Selvom der er - og stadig bliver ofret milliarder af forskningsbeløb kender videnskaben stadig ikke sikkert årsagen til kronisk træthedssyndrom, men generelt ser det ud til at lidelsen svækker immunsystemet, og derfor har mange forskere mistanke om en bagvedliggende virus. Blandt de mistænkte er forskellige herpes vira, Epstein Barr–virus, Cocksackie virus familien m.fl., men også infektioner som mykoplasma har været inde i billedet.

Symptomerne på lidelsen kan være stærkt varierende, men ofte er der udtalt træthed, depression, smerter i knogler, muskler og led, måske i forbindelse med en fibromyalgi, dårlig koncentration og hukommelse, søvntrang, kløende hud samt ondt i halsen med hævede lymfeknuder og hovedpine m.m.

Vær opmærksom på kosten
Det er vigtigt, at sørge for at dine kostvaner er gode. Hvis du er ryger, så stop eller formindsk rygning. Undgå alle de fødeemner, der giver kortvarig energi såsom koffeinholdige produkter, sukker og alkohol, fastfood, kager, chokolade o. lign. De svækker immunsystemet og binyrerne og lader dig hurtigt igen have stor lyst og trang til noget af ovenstående. Husk at mad, der består både af sukker og fedt sammen, f.eks. wienerbrød er svært at fordøje.

Mange med kronisk træthedssyndrom har også en intolerance overfor visse fødemidler, ofte er det hvede, majs og mælkeprodukter.

Drik i stedet gode urteteer og råsafter. Spis små hyppige måltider for at stabilisere dit blodsukker. Spis gerne solsikke, græskarkerner, sesam der er rig på sunde fedtstoffer og fibre. Brug den gode olivenolie til madlavning og gerne en masse nødder såsom valnødder, mandler m.m. og selvfølgelig godt med friske grønsager og lidt frugt samt mad med mager protein.

Gode tilskud
Basis må være et stærkt multivitamin-/mineraltilskud 2 gange daglig. Det kan være f.eks. Spektro, Mivitotal plus/flex eller Omnimin og Q 10 60 – 100 mg daglig. I slemme tilfælde måske 100 mg 3 gange daglig.

Krom, Vitamin E, B6, magnesium 300 mg 2 gange daglig. Reducer dosis, hvis du får diarre. Evt. 2000 mg C-vitamin op til 2 gange daglig samt tilskud med gode olier. Visse beretninger tyder på at hørfrøolie er særdeles god. Tag 2 spiseskefulde daglig.

Det har ligeledes vist sig, at mange mennesker med kronisk træthedssyndrom har for lavt carnitine – bedst er det med tilskud af acetyl–L–carnitine. Du kan evt. tage op til 2000 mg daglig.
Suppler meget gerne med en god lever-rensningskur et par gange årligt f.eks. med Hepar 140, Boldycynara, Siliverin m.m. Evt. kan et tilskud af Gingko Biloba være godt, idet det antages at hjælpe blodforsyningen til hjernen.

Det kan i en periode være godt med forskellige energitilskud, f.eks. Ginsing. Enaxin, Rhodiola m.m.

Små tips
Det kan evt. være en god ide, at søge en hjælpegruppe, hvis der en sådan i dit område, for kronisk træthedssyndrom. Søg evt. hjælp ved en kostvejleder med speciale eller erfaring i din lidelse.
Sørg ligeledes for rigelig hvile. Det er meget vigtigt, at du ikke presser dig selv for hårdt.
Det har vist sig, at meditation og/eller visualisering kan være af stor hjælp. Ligeledes kan akupunktur hjælpe med at balancere energien.

Værd at vide


Blærebetændelse

Efter en langstrakt vintersæson nydes solen og varmen intens i denne første sommermåned. Der tages en rask svømmetur i poolen eller havet og bagefter nydes solbadet i det våde badetøj, Selvom det ikke føles, bliver kroppen kold i det våde tøj, og dette er en farlig kombination, hvis du har tendens til blærebetændelse.

På grund af det korte urinrør er blærebetændelse hyppigst hos kvinder. Hos mænd hænger en blærebetændelse ofte sammen med en prostataforstørrelse. Årsagen kan være en bakteriel infektion, hvor E-coli er den hyppigste, svamp, og i nogle tilfælde forskellige former for parasitter. Har du sukkersyge kan du være ekstra disponeret for blærebetændelse.

Symptomerne er smerter ved vandladning især som brænden og svien, natlig vandladning og til tider smerter over lænden. Til tider er urinen ildelugtende, og der kan være blod i urinen og let feber.
Det er vigtigt at drikke meget især vand gerne 8–10 glas dagligt, da den hyppige vandladning vil hjælpe til at skylle bakterierne ud. Tag kaffe og alkohol væk mens betændelsen står på og drik i stedet en mild kamillete, gyldenriste og tranebærsaft. Det er vigtigt, at drikke tranebærsaften sur uden tilsætning af nogen form for sukker Skal du højere op i dosis af tranebær, kan det være en fordel med kapsler, for selvom du tager den rene juice uden sukker, er der naturlig frugtsukker i saften.

Er der mistanke om en svampeinfektion, kan det være godt at indtage mælkesyrekapsler f.eks. symbioflor eller ren yoghurt uden sukker eller frugt.

Vær opmærksom på at et brusebad er at foretrække frem for et karbad. Brug løstsiddende trusser af ren bomuld. Efter toiletbesøg må der tørres fra foran mod bagtil.

Ved en infektion kan det være en fordel at indtage tranebærjuice i form af kapsler f.eks. naturlægemidlet Arbutin Tranebærkapsler. Dosis er 2 kapsler 3 gange daglig. CranActin er også kapsler med tranebærjuice. Tranebærkapsler kan også bruges forebyggende.

Der er spændende nyt omkring en urt ved navn Forskolin der også har vist sig at have god effekt ved blærebetændelse. Midlet bliver ellers mest bliver brugt til allergi og som slankemiddel. Du kan læse mere på www.medicalnewstoday.com/healthnews

Ovenstående kan være en hjælp til selvhjælp, men selvfølgelig må lægen rådspørges og urinen undersøges for bakterier.

Tør, kløende hovedbund
Ovenstående er et stort problem for mange. Det er en lidelse, der bør behandles både indefra og udefra.
Antagelig på grund af daglig hårvask med efterfølgende føntørring er det en tilstand, jeg selv kender ganske godt. Jeg ved, at daglig hårvask med føntørring er en belastning for håret, men jeg holder så meget af nyvasket hår hver dag, så i stedet tager jeg ekstra hensyn til håret på andre måder.

Spis godt med flerumættede fedtsyrer. F.eks. 1–2 spsk. hørfrøolie eller Udo’s Choice. Drik gerne Rooibos te, der blandt mange gode egenskaber er godt for huden. Sørg for et godt multivitamin-/mineraltilskud dagligt, evt. med lidt ekstra tilskud af zink. Som hårshampoo er Juhldals PSO Kur Shampoo nr. 4 specielt velegnet til tør hovedbund, men jeg finder også andre shampooer gode f.eks. shampoo med strudseolie og Læsøsalt.

Jeg har læst, men endnu ikke selv prøvet det, at en gruppe forsøgspersoner indgned en opløsning med 90 pct. honning og varmt vand i hovedbunden, hvorpå de vaskede blandingen ud efter 3 timer.
Alle personerne havde en markant forbedring i symptomer som kløe, afskalning og hovedbundssår
Du kan læse mere på www.webwitch.info/Kost/om_honning.htm

Med regelmæssige mellemrum får jeg selv en indiansk hovedbundsmassage, hvilket bl.a. øger kredsløbet i hovedbunden ganske pragtfuldt.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2007
Solkysten - Maj 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga