Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Erling Kjær.
Erling Kjær.
Erling Kjær
Skrevet af Solkysten
Erling Kjær Hansen har været formand for Dansk Spansk Samvirke i Almuñecar i fire år, og er netop blevet genvalgt ...
.. for en ny to-årig periode, hvilket han er meget glad for, for som han siger; - Jeg kunne ikke være her uden noget at beskæftige mig med.
Erling har netop ”afsluttet sin 7. sæson” på kysten og er rejst hjem til Danmark med trækfuglene for sommeren. Det var oprindeligt hans læge, der sendte ham til Spanien p.g.a. helbredet. I Danmark havde Erling seks-otte lungebetændelser hver vinter, men efter han flyttede til Andalusien, har han ikke haft én eneste sygedag.

Vi banker under bordet og kaster os skyndsomt over...

De 10 hurtige
1. Mad: Dansk eller spansk?
Fifty/fifty. Dog har en fiskeret på Tonny’s Argentina Steakhouse allerhøjeste prioritet.

2. Drikke: Øl, vin eller en sjus?
Øl.
3. Four o’clock: Kaffe eller te?
Øl.
(Og nej ... der er ikke hak i tastaturet. Erling vil have øl.)

4. Rejser: Storbyferie eller palmesus.
Begge dele.

5. Film: Ren underholdning eller ”stof til eftertanke”?
Underholdning og naturfilm, absolut ikke krimi og vold.

6. Bøger: Fiktion eller faglitteratur?
Faglitteratur. Jeg har læst meget om sejlbåde og navigation, da jeg har haft sejlbåd gennem 12 år. Nu har min kone Lilli og jeg hver en gammel Nimbus med sidevogn (til bl.a. vores harmonikaer). Dem har vi meget fornøjelse af, men man må selv være mekaniker, så det har jeg også studeret indgående.
Desuden er jeg ved at oversætte noget om Almuñecars historie - som starter ca. år 1500 f.kr. Derfor bruger jeg også megen tid på at lære det spanske sprog, og fungerer af og til som tolk hos lægen eller på hospitalet.

7. Kæledyr: I seng og sofa eller kun i gulvhøjde?
Kun i gulvhøjde. Jeg elsker hunde ... helst ikke katte.

8. Yndlingsmusik?
Harmonika og New Orleansjazz ...en times tid. Det passer lige med et par glas øl og en sandwich, derefter synes jeg, det bliver for ensformigt.

9. Fysisk udfoldelse: Havearbejde eller en decideret sportsgren?
Vandreture i bjergene. Jeg vandrer dagligt, idet det er den vigtigste form for medicin, når man har dårlige lunger.
10. Reaktionsmønster: Impulsiv eller eftertænksom?
Eftertænksom.

De 10 Lange
1. Hvad er det største plus ved at bo i Spanien?
Klimaet.

2. Er der noget du savner fra Danmark?
Vort musikliv, idet vi begge er aktive harmonikaspillere og spiller med i to orkestre. Familie og vennekreds.

3. Hvad betyder det for dig at være dansker, især når du bor hernede?
Jeg er og bliver dansker, det kan der aldrig ændres på selvom jeg er utrolig glad for at bo her i Spanien.

4. Du bor i et internationalt miljø. Afspejles det i din omgangskreds?
Ja, jeg har lært mig sproget, til godt og vel husbehov, så vi har en blandet omgangskreds. Jeg skal til fødselsdagsfest hos en af vore spanske veninder i aften, hvor jeg er den eneste dansker.

5. Hvilke menneskelige egenskaber sætter du størst pris på?
Ærlighed og ordholdenhed.

6. Hvad er din største force som menneske?
Jeg har lyst til at tale med alle mennesker, uanset nationalitet, det er så givende.

7. Hvad er din største svaghed?
Idet jeg af natur altid tror på det bedste i folk, bliver jeg altid så såret, når nogle udnytter og snyder mig - og det er aldrig den fattigste del af folket, hvis ordet fattig overhovedet kan bruges blandt folk her. Jeg ville gerne være lidt mindre følsom og samvittighedsfuld.

8. Er der noget i dit liv du fortryder, at du ikke har fået gjort?
At jeg ikke tog mig mere tid til at få snakket med min mor, inden hun døde.

9. Hvad skulle der til, for at dit liv kunne blive endnu bedre end det er nu?
At der udvikles en bedre astmamedicin, så jeg kan have nogle tålelige måneder i den danske sommer.

10. Hvis du fik fuldkommen magt og frihed til at forandre én ting i verden. Hvad ville du så forandre?
Bekæmpe "mere vil have mere" mentaliteten og sikre en mere retfærdig og ligelig fordeling af livets goder. Ligeledes udrydde kræftsygdommen - som tog min første kone som 50-årig.

Erling har tre børn og syv børnebørn fra sit første 28-årige ægteskab med Inger, som døde af cancer.
I musikmiljøet mødte han sin Lilli, som han nu har været gift med i 12 år. De har ingen børn sammen, men de har en dejlig fælles hobby i musikken.
Hvad angår fremtiden, så er Erling meget glad og tilfreds med tingene, som de er nu.
- Vi gør ting som vi har lyst til og udsætter stort set ikke noget til “i morgen”. Vi stiler efter kun at tælle de lyse timer , siger han.

Dorte Holm Jensen
Foto: Natascha Berg Madsen

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2007
Solkysten - Maj 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga