Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
DSS Almuñecar
Skrevet af Solkysten
Danske ”Oldigans” til landskamp
Tidlig lørdag morgen den 24. marts startede en busfuld forventningsfulde ”oldigans” turen mod Madrid, hvor vi skulle overvære landskampen mellem Spanien og Danmark.
Allerede i bussen blev vi hilst velkommen af Grethe Ingeman, der sang ”Godmorgen”, hvortil der blev serveret en morgenbitter.

Senere spillede vi banko, hvor gevinsterne var relaterede til kampen. Hovedgevinsten var en DBU-trøje. Desuden havde vi en tipskupon, hvor kampen resultat skulle gættes.

Da bussen nærmede sig Madrid, satte vi et stort dansk flag i bussens bagude, deltagernes egne flag placeredes i vinduerne. Fra højttalerne strømmede alle de velkendte danske fodboldsange, så humøret var højt og stemningen i top ved indkvarteringen på hotellet.

Vi havde et par timer til rådighed, inden vi alle skulle gå til en restaurant – en halv times tid fra hotellet.
Ventetiden blev brugt til at komme i det rød/hvide tøj, få malet Dannebrogsflag på kinderne og beundre det store udbud af fantasifulde rød/hvide hatte, deltagerne mødte op i.

Alle havde danske flag. Vi var helt uforberedte på den opmærksomhed vi mødte. Biler og busser stoppede op og dyttede, folk vinkede, sang, grinede og fotograferede os.
Kampen spilledes mellem kl. 22–24 på det berømte estadio ”Santiago Bernabéu”.
Vi var på vores pladser allerede kl. 20.30.
Vi kom fra det solrige varme Almuñecar, vi havde set på TV, at der skulle være ganske få plusgrader i Madrid, så vi havde derfor det uldne undertøj på, handsker og trøjer. Én var helgarderet med hele TRE par bukser.
Men spanierne vil ikke fryse - når de ser fodbold – alt skal nydes 100 pct. - så pludselig blev der tændt strålevarme og det meste af tøjet kom af igen!!
Vi havde dejlige pladser og kunne følge kampen på bedste måde.
Spanierne larmer meget, de dytter og trutter i alt hvad de kan få fat i, de griner, snakker og synger og er utrolig gode til at lave ”bølge” rundt på hele stadion.
Der var absolut ingen ballade eller uro at spore, ligesom vi ikke så berusede mennesker.
Det var meget højtideligt og bevægende at stå op og synge vores nationalsang inden kampen.
Kampens resultat kender nok de fleste.
Efter kampen tømtes stadion lynhurtigt. Spanierne festede og var glade, men ingen ”drillede” eller hånede de lidt slukørede ”oldigans”.
Næste dag gik turen mod Almuñecar og vi nød at iagttage det varierende og smukke landskab vi passerede – ”De gyldne løver” underholdt!

Midt i vinområdet i Valdepeñas stoppede bussen.
I fantastiske omgivelser spiste vi en middag, bestående af egnsretter med forskellige gode vine fra stedets vinproduktion. Her holdes bryllupper, store fester, ligesom vinkøbere fra hele verden besøger stedet.

Efter spisningen fik vi en spændende rundvisning i stedets vinmuseum, hvor vi lærte meget om vinproduktionen i ”gamle dage”.
Stor tak til Jette og Klaus Krusaa der havde lagt stort arbejde, i at give alle deltagerne en spændende og oplevelsesrig weekend med dejligt fællesskab og glæde.
Christina Åvall-Severinsen

Bridge
Der er en stadig stigende interesse og antal af deltagere i foreningens bridgeaktiviteter. Udover de sædvanlige turneringer om tirsdagen har der været bridgeundervisning om mandagen ved Leon samt turneringer torsdag formiddag ved Henrik.
Jeg vil også gerne takke "La Caixa" for sponsorering af vinpræmier til vore turneringer imod de danske foreninger i Torre del Mar og Fuengirola samt sæsonens afsluttende tirsdagsturnering.
Peter Egeriis

Sangaften
Denne aktivitet sluttede torsdag den 22. marts for denne sæson.
Efter at Inger og Jens Baggesen tidligere havde meldt fra af helbredsmæssige grunde, fik de alligevel samlet et overskud til at lave endnu nogle aftener. Deltagerantallet må dog siges at have været meget svingende. Så svingende, at vi må overveje om denne aktivitet skal fortsættes. Tiderne skifter og folk har så travlt med mange andre ting, og det må vi så tage ad notam.

Idet Inger og Jens nu definitivt har sagt stop, vil jeg gerne hermed takke dem begge for det store engagement de har udfoldet for netop at bevare vor sangskat. Jeg ser meget gerne sangaftenerne fortsat, men nu mangler vi én eller flere som vil påtage sig denne opgave. Har du / I lyst til at tage opgaven op, måske på en lidt anden måde, så kontakt venligst bestyrelsesmedlem Preben Loumann.
Erling

Dansk Spansk Samvirke Almuñecar
Urb. La Najarra • Blq. 2 bajo - Avda. de Europa 30
tlf. 958 633 755
Bestyrelse:
Formand: Erling Kjær Hansen, tlf. 958 63 91 35, lyngtoften@hotmail.com
Næstformand: Jes Andresen, tlf. 958 63 93 10, jesa@mail.dk
Sekretær: Ove Bendixen, tlf. 958 63 05 27, bendix@telefonica.net
Kasserer: Jens Nielsen, tlf. 958 61 23 12 nielsenjens@terra.es
Øvrig bestyrelse:
Inge Wittchen, tlf/fax. 958 630 227
Preben Loumann, tlf. 958 88 02 58, loumann@wanadoo.es
John Bergqvist, 958 63 90 87, bergq@post6.tele.dk
Lokalredaktør: Sonja Jacobsen, tlf. 958 63 48 23, holajacobsen@hotmail.com
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2007
Solkysten - Maj 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga