Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
De har generne, uddannelsen og interessen for smarte briller til fælles; optiker Peter Stumbeck og hans far, optiker Heiko Stumbeck. Sidstnævnte er manden bag Heiko by Heiko - en international brillesucces. Foto: Julio Sevillano
De har generne, uddannelsen og interessen for smarte briller til fælles; optiker Peter Stumbeck og hans far, optiker Heiko Stumbeck. Sidstnævnte er manden bag Heiko by Heiko - en international brillesucces. Foto: Julio Sevillano
Danske designerbriller - øst for Málaga
Skrevet af Solkysten
Du kan finde dem i Odense, København, Middelfart, Berlin, Paris - og i Torre del Mar og Nerja øst for Málaga.
Vi taler om briller af mærket Heiko by Heiko. Og manden bag de spændende brilledesigns er Heiko Stumbeck, ejer af Heiko Stumbeck A/S.

- Jeg er egentlig uddannet optiker i München og var så fem år i Bern, hvor jeg faldt for en sød dansk pige, der arbejdede på den danske ambassade. I 1965 flyttede jeg så til Danmark - og det var egentlig bare meningen, at det skulle være for et par år. Men jeg har været der lige siden, fortæller Heiko Stumbeck, der er født i Bayern i det sydlige Tyskland, men som i dag taler dansk med tydelig odenseansk dialekt.
I 1974 startede Heiko med at designe egne briller på førstesalen i en leje-lejlighed i Mageløs ved Odense. Siden er det - sagt med fynsk underdrivelse - gået rimeligt godt.

- For tre år siden åbnede vi butik i Torre del Mar, hvor jeg har feriebolig i nærheden, og året efter fandt vi et godt lejemål i Nerja, forklarer Heiko.

Ole Højer er leder for butikken i Nerja, mens Marie Trini har det daglige ansvar for Heiko Stumbeck i Torre del Mar. Manden med det overordnede ansvar for de to butikker er optiker Peter Stumbeck.

- Ja, det ER skam min søn, griner Heiko - og skynder sig at bedyre, at han bestemt ikke har presset sine børn ind i optikerbranchen. Faktisk fortalte Peter først sin far om sit karrierevalg, efter han var blevet optaget på optikerskolen. Men lillesøster Maria har valgt samme vej og er færdiguddannet om et halvt år - og lillebror Jens kan også kalde sig optiker om halvandet år. Kun den yngste, Anne-Christine, påstår, at hun skal være sygeplejerske, når hun bliver stor. Og det er helt okay med farmand.

Heiko er egentlig blot på en kort ferie, inden han skal videre til Paris, hvor han nu åbner sin anden butik. Den første ligger centralt ved Champs-Elysees, mens den nye butik får til huse i det eftertragtede Latinerkvarter, ved Paris Sct. Germain.

Og så skal Heiko Stumbeck hjem, for med 120 til 130 nye brilledesigns hvert år er der altid spændende nye modeller på tegnebrættet. Dem udvikler han i tæt samspil med sin bedre halvdel, Alice Hjortshøj Schmidt. Mange af modellerne laves i øvrigt kun i begrænset oplag, så med en Heiko by Heiko er man ret sikker på at have en smart brille, som ikke ligner noget, alle vennerne har.

Det kan være en af forklaringerne på, at brillekunderne Øst for Málaga har taget rigtig godt imod Heiko Stumbeck, og de to butikker har kunder af mange nationaliteter - også spaniere.

- Det skyldes uden tvivl også, at vi er eneste optiker i vores område, der taler både engelsk, tysk og dansk - foruden spansk, slår Peter Stumbeck fast.

En anden forklaring er nok den gode service: Peter og hans team af medarbejdere sørger nemlig for, at man hurtigt kan komme ud og vise sine nye smarte briller frem. Er man heldig, og de har glassene hjemme, tager det blot en halv time.

Den gode modtagelse på Costa del Sol har i øvrigt fået konsekvenser: Heiko Stumbeck vil i hvert fald ikke afvise, at han er på udkig efter attraktive lokaler andre steder på kysten...

Naia Bang / Texthuset
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2007
Solkysten - Maj 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga