Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© andresr - Fotolia.
© andresr - Fotolia.
Den nye ligestillingslov
Skrevet af Solkysten
Så skulle der endelig være en mulighed for, at kvinder og mænd fremover bliver behandlet ens i det spanske system, men selvom man har ligestilling i mange andre europæiske lande, ...
... så har man nu stadig en fornemmelse af, at mænd og kvinder aldrig ”bliver lige meget værd”.
I første omgang er det et plus for Spanien, at de i det hele taget er nået så langt som til at vedtage en ligestillingslov, hvilket skete den 15. marts 2007.

Loven berører mange forskellige områder indenfor ansættelser, fordeling af forældreansvar, deltagelse i forskellige beslutningsprocesser, politisk som offentligt, sundhedssektoren, uddannelse, boliger ... og flere andre områder.

Der står ikke i loven, at nu skal kvinder have så og så mange procent adgang/mulighed for at deltage og stemme, men der står, at nu skal kvinder have de og de muligheder, og mænd skal have de og de muligheder. Alt ud fra befolkningsgraden, hvor man bor, således at alle – både mænd og kvinder – kan nyde samme rettigheder.

Loven er blevet støttet af de to store fagforeninger UGT og CCOO, som har deltaget under hele forløbet af drøftelser og forslag. Det er en lov, der tager hensyn til både mænd og kvinder, og nu også værdsætter kvindens arbejde og dermed udelukker diskrimination på arbejdsmarkedet.
Vi kan fremhæve følgende som nogle af de bedste ting ved den nye lov, og noget vores egne klienter kan have glæde af at vide:

• Barselsorlov til faderen i 15 dage. D.v.s. den er blevet udvidet med 13 dage, da faderen altid har haft ret til to fridage i forbindelse med fødslen. Nu har faderen altså to dage i forbindelse med fødslen, og så kan han vælge at holde de resterende dage straks efter, eller at vente med at holde de 13 dage, til mor og barn kommer hjem fra hospitalet. Hvis den lille ny er syg og indlagt, kan han udsætte sin orlov indtil barnet er hjemme fra hospitalet. Faderens orlov udvides lidt efter lidt til til i alt fire måneder i 2013. (Moderens orlov er 16 uger, og sådan har det været længe. Får man tvillinger, så får man 20 ugers orlov. Såfremt barnet forbliver indlagt grundet sygdom, begynder moderens orlov først, når barnet kommer hjem fra hospitalet.)

• Understøttelse til unge mødre under 21 år under barsel, selvom de aldrig har været tilmeldt Seguridad Social. Før fik de hverken orlov eller penge.

• I valgkampagner og på valglisten skal der være mindst 40 pct. kvinder repræsenteret med mulighed for fem forskellige offentlige hverv. Undtaget er byer med mindre end 5.000 indbyggere.

• Firmaer, såvel private som offentlige, er forpligtede til indenfor de næste otte år at lave planer over, hvordan de vil have fordelt deres medarbejdere, såfremt der er mere end 250 ansatte. Det bliver for omfattende her at komme ind på, men formentlig vil de førnævnte 40 pct. for kvinders vedkommende også være gældende her.

Så ligestilling!! Ja, jo – seks mænd, fire kvinder – men naturligvis er det bedre end kun 10 mænd. Kvinderne er således sikret en plads på arbejdsmarkedet med den nye lov – men så får man altså også otte år til at rette ind.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Solkysten - Juni 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga