Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Et spansk svar på Alsace
Skrevet af Solkysten
At der produceres fremragende hvidvine i Spanien er vel de færreste i tvivl om. Vi har skønne verdejo’er fra Rueda og fremragende albariño’er fra Galicien.
Derimod har de hvide vine fra Rioja aldrig kunnet måle sig med områdets rødvine, hverken hvad angår kvalitet eller kvantitet.

Man skal imidlertid ikke bevæge sig langt væk fra områdets grænser for at finde hvidvine, der langsomt men sikkert bevæger sig op ad popularitetsstigen.

Nærmere betegnet skal man mod sydøst – til et meget lille område, der hedder Valles de Sadacia. Det, der gør området specielt, er at den fineste af moscateldruerne, moscatel de grano menudo, kan trives her. Druen er forsvundet næsten alle andre steder, fordi den er vanskelig at have med at gøre. Den er sart og meget følsom overfor svampesygdomme. En rask tordenbyge, lidt for meget sol, lidt for kølige nætter og vinbonden kan vinke farvel til et års hårdt arbejde.

I dalene omkring floden Cidacos har druen optimale forhold. Her er mindre regn og fugtighed end i resten af regionen, jordbunden er tilpas fattig på organisk materiale, og temperaturerne året rundt er lige tilpas. Det er dog beskedne arealer, vi taler om. Ca. 80 ha. er beplantet med moscatel de grano menudo, og i området bruges også viura, malvasia samt moscatel de Alejandria, der som navnet antyder menes at stamme fra Egypten.

Få om udbuddet
Indtil videre har kun to bodegaer taget den udfordring op, det er at koncentrere sin produktion om denne vanskelige drue. Den ene er Bodegas Peñuela, der fremstiller to hvidvine i den søde afdeling.

Den anden, Bodegas Castillo de Maetierra, startede sin produktion i 2003 med en ambition om at lave hvidvine, der er anderledes, elegante, frugtholdige og aromatiske. Det er efterhånden blevet til fire typer: en dessertvin lavet på ren moscatel, sød uden at være ”klistret”, to tørre – den ene med et større indhold af moscatel og dermed mere aroma - og endelig en halvtør, som vi vil koncentrere os om.

Hvidvinen hedder Libalis, og i blandingen indgår 90 pct. moscatel de grano menudo, fem pct. viura og fem pct. malvasia. De sidste 10 pct. giver friskhed, og de første 90 giver en aroma og smag, der i den grad leder tanken i retning af de berømte Alsace-vine.

Druerne til denne vin høstes allerede i september – i de tidlige morgentimer, så druernes saft har den optimale temperatur, når gæringen starter. Under gæringen holdes mosten på ideelle 17 grader, og man holder nøje kontrol med druesukkerets omdannelse til alkohol, så man sikrer sig en vin med perfekt balance.

Libalisen har en klar, ren gul farve og en fantastisk aroma af moscatel og frugter, hvor abrikos, pærer, ananas og mandarin er de fremherskende. Der er megen glycerin i strukturen, og vinen egner sig fortrinligt som velkomstdrink, til fisk, skaldyr, fjerkræ og hvidskimmeloste. En vin, man vil få stor glæde af i de kommende varme sommermåneder.

Kom og smag på vinen.
Få et godt tilbud.
Pol. Ind. La Vega, Fase 4 Nave 10 (sidste lager på højre hånd) -29649 Mijas Costa
Hver torsdag kl. 17-19
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Solkysten - Juni 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga