Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Et landskab af skorstene
Skrevet af Solkysten
Fra biblen kender de fleste profeten Jonas, der flygter for at undgå et ubehageligt hverv, Herren har pålagt ham.
”Han tog ned til Jafo, hvor han fandt et skib, der skulle til Tarshish. Han betalte, hvad det kostede, og så gik han om bord for at sejle med dem til Tarshish, bort fra Herren,” står der i Jonas’ Bog.

Under rejsen pudser Herren en hvalfisk på ham, hvorefter vi går glip af en førstehåndsberetning om et sagnomspundet rige, der engang omfattede en stor del af det nuværende Andalusien.

Grækerne og senere romerne fortalte fabelagtige historier om Tarshish (som de kaldte Tartessos), men de gjorde det på et tidspunkt, hvor Tartessos var en saga blot.

Det plejer historier ikke at blive ringere af. I Tartessos udførte Herkules nogle af sine mest berømte bedrifter. Hundrede år regnedes ikke for nogen alder på egnen, og de lokale konger nærmest segnede under vægten af deres sølv og guld.

Det sidste har sikkert været rigtigt nok, for Tartessos kontrollerede de rige miner i de nuværende Huelva- og Jaén-provinser. Af samme grund havde israelitternes slægtninge, fønikerne, etableret handelsstationer langs med hele Andalusiens kyst.

Fønikernes gamle handelsstationer er stadig blomstrende byer. Fra øst mod vest ligger Abdera (det nuværende Adra), Sexi (Almuñecar), Malaka (Málaga) og Carteia (Algeciras). I 1104 før vor tidsregning vovede fønikerne sig ifølge legenden ud over verdens ende ved Herkules’ piller, hvor de grundlagde deres vigtigste by Gadir - nutidens Cádiz. Vestens ældste by, måtte selv de lettere imponerede romere meget senere indrømme. Jonas har haft nemt ved at finde skibsplads.

Fra Cádiz-egnen er det nemt at følge Tartessos-kulturens spor op i Guadalquivir-dalen. Dengang var klimaet mere regnfuldt, og man kunne sejle længere ind i landet end i dag. Man kunne f.eks. sejle til Linares, blot man huskede at skifte fra Guadalquivir til bifloden Guadalimar.
I Linares er man næsten ude af det daværende Tartessos og det nuværende Andalusien. Hertil går månedens udflugt.
Der ligger stadig en smule vådt mudder i bunden af Guadalimar, men størsteparten af flodlejet er vokset til med træer og vilde blomster. Ved den gamle flodbred ligger ruinen af et tempel der enten var fønikernes eller Tartessos’ eget. Oprindelsen kan tit være svær at afgøre, fordi den lokale kultur påvirkedes stærkt af de fremmede.

Arkæologerne er imidlertid enige om, at templet er blevet opført på nogenlunde samme tidspunkt, som Jonas søgte skibslejlighed i Jafo. Her på markvejen midt i Jaéns endeløse olivenmarker er vi med et slag tilbage i slutningen af det ottende århundrede før vor tidsregning.

Det glemte Cástulo
Linares er en industriby, men industribyer har også deres historie, og den behøver ikke være kedeligere end andres. Det særlige ved Linares er, at man kan følge en rød tråd fra den næsten mytologiske fortid til nutiden.

Tartessos var ikke alene andalusernes første store statsdannelse. Det var den sidste. Naturrigdommene blev Andalusiens skæbne, fordi alle Middelhavets store civilisationer har begæret landet, siden fønikerne åbnede ruten.

De fremmede har haft en naturlig interesse i at bryde de indfødtes monopol på handlen med ædle metaller. Man kan forestille sig, hvordan de har pustet til ilden, hver gang der var interne stridigheder i Tartessos. Et halvt årtusinde før vor tidsregning var den store stat blevet opløst i flere små, og i dag ved vi ikke engang, hvor Tartessos’ hovedstad lå - bortset fra at det nok har været et sted i Guadalquivirs vældige floddelta.

Den vigtigste af de nye småstater var Oretania, hvis hovedstad hed Cástulo. Sidstnævntes beliggenhed kender vi - det er blot et spørgsmål om at vende blikket fra det gamle tempel, så ligger den øverst på den store bakke lige bag os.

Når man ved det, kan man godt skimte resterne af en gammel bymur øverst på det indhegnede område. Men det kræver fantasi at forestille sig, der engang boede 20.000 mennesker på den øde top, og at Roms historikere ofrede flere linier på Cástulo end nogen anden spansk by, bortset fra Tarragona.
Tarragona eksisterer i bedste velgående, men Cástulo blev opgivet i middelalderen, hvor de sidste indbyggere flyttede til Linares seks km borte. Når arkæologerne engang får bevillinger, ligger der store skatte og venter på dem i jorden deroppe.

Man behøver blot kaste et blik på det moderne bilkort for at forstå Cástulos betydning. Motorvejene fra syd og vest mødes få km borte, inden de forsvinder ind i bjergpasset Despeñaperros ud af Andalusien.
Despeñaperros var porten til det centrale Spanien, og Cástulo var nøglen. Desuden lå byen ved en flodhavn, sletten var frugtbar landbrugsjord, og undergrunden gennemtrukket af rige årer med bly og sølv. Stedet savnede ikke attraktioner.

Hannibals giftermål
Kartago var den første udenlandske magt, som ikke stillede sig tilfreds med at kontrollere handlen, men ønskede at kontrollere landet. I 237 før vor tidsregning gik hæren i land i Cádiz. Få år tidligere havde kartagerne tabt den første af ”de puniske krige” med Rom om herredømmet i middelhavsområdet. De startede genoprustningen på Den iberiske Halvø, hvor der udover ædle metaller fandtes en helt anden slags skatte, nemlig lejesoldater. Kartagernes brillante ide gik ud på at betale de indfødte med deres eget sølv efter erobringen af landet.

En ni-årig kartager ved navn Hannibal havde fået lov til at deltage i de voksnes eventyr, og i en alder af 25 valgtes han til general. Hannibal kontrollerede snart det meste af Den iberiske Halvø med en blanding af brutal undertrykkelse og diplomatisk tæft. Hans ægteskab med Cástulos prinsesse Himilce var en strålende triumf for diplomatiet, for alene Cástulos miner producerede dagligt 300 pund sølv til kartagernes krigsforberedelser, skønnes det.

Da Hannibal følte sig klar til at føre planens anden del ud i livet, rykkede han med hæren og krigselefanterne ned gennem Sydfrankrig, krydsede Alperne og faldt Rom i ryggen.

Til gengæld faldt romerne ham i ryggen i Spanien, hvor krigslykken efter en halv snes år vendte med ankomsten af en anden purung helt, Publius Cornelius Scipio ”Afrikaneren”. Et af de afgørende slag stod nær Cástulo 208 fvt.

I løbet af få år havde Scipio ”Afrikaneren” renset halvøen for kartagere, hvormed Hannibals skæbne i Norditalien blev beseglet. Det samme kan siges om Spaniens, fordi landet gled ind i romerriget.
Kartagos besættelse varede 31 år, mens romernes i en vis forstand varer ved, fordi den har givet landet sin nuværende identitet.

Den historie er bedre belyst andre steder, men Jaén-provinsen rummer de rigeste minder om de indfødte iberiske kulturer, der takket være den føniske påvirkning allerede havde givet Andalusien et kulturelt særpræg inden for Spanien.

Snus til museerne
Det er fantastisk ærgerligt, men det meste ligger stadig under jorden og bag indhegninger. Man kunne ikke med god samvittighed hævde, Cástulo var udflugten værd, hvis det ikke samtidig havde været en sund spadseretur.

Folk, der interesser sig for de gamle iberere, får mest at vide ved at snuse i museerne. På vej til Linares kan man forberede besøget med et stop i provinshovedstaden Jaén. Her har Museo Provincial landets bedste samling af iberisk kunst, hvis orientalske påvirkning er tydelig selv for lægmanden. På det praktiske område introducerede fønikerne bl.a. mønterne som ibererne snart kopierede. Vi kan læse ordene på dem uden besvær, men aner ikke, hvad de betyder, fordi forskerne aldrig har fundet en rosettasten der kan tjene som ordbog.

I Linares ligger Museo Arqueológico med de vigtigste fund fra Cástulos forskellige perioder.

Det store spring
Linares’ museum er indrettet i et palæ fra 1600-tallet, typisk for den ældste og ganske spændende bydel. På dette tidspunkt levede den lokale landadel af samme blandingsøkonomi som i oldtiden, dvs. landbrug og minedrift. Som naturlig forlængelse af sidstnævnte meldte den moderne industri så småt sin ankomst. På hovedtorvet ligger den smukke gamle ammunitionsfabrik fra 1700-tallet (lige så sprængfarlig som altid, efter at skattevæsenet er flyttet ind i den).

Dette gamle barokcentrum af snævre, stejle zigzag-forløbende gader omringes af et nyt centrum fra 1800-tallets sidste årtier. Her er den vinkelrette vejplan meget mere enkel, men byggerierne præges af denne tidsalders forvirrede søgen efter sin egen identitet. Modernisme, nyklassicisme, neomudéjar og neogotik er alle sammen repræsenteret. Fællesnævneren er bygherrernes enorme ambitioner.
På den økonomiske front havde de tingene meget mere klart end på den arkitektoniske. Fra 1860 til 1875 tredoblede Linares indbyggertallet til 36.000.

Dampmaskinen satte skub i minedriften, da man ikke kunne komme længere ned på den gamle måde. Efter en lovændring trådte udlændingene - især englænderne, men også tyskerne og franskmændene - til med investeringer som på 15 år ændrede byens ansigt og samfundets sjæl.

Linares fik en arbejderbevægelse og en protestantisk kirke. Strejker mod arbejdsulykker og sultelønninger. Bønner til en Gud der var kapitalismen mere venlig stemt end katolikkernes.

Bly og røg
Landskabet omkring Linares ændredes lige så radikalt. Hvordan skal man beskrives det - som en skorstensskov med en underskov af oliven. I virkeligheden er det ikke skorstene, der rager op, men ventilationsskakter til næsten 400 miner inden for kommunens grænser.

Mens det ædle metal var vigtigst for Hannibal, var sølvet kun et biprodukt i moderne tid, hvor efterspørgslen på bly voksede voldsomt. Linares-blyet var så berømt for sin kvalitet, at det havde sin egen notering på børsen i London. I Linares kom ud som endeløse barrer fra smelterierne, hvis skorstene (og disse skorstene var autentiske) forurenede Andalusiens skyfri himmel og arbejdernes lunger med en tæt og kvælende røg.

Der er næppe nogen som savner røgen, men man har unægtelig savnet arbejdspladserne efter at den sidste mine - La Cruz - indstillede driften i 1992. Nede i undergrunden er der fortsat vigtige reserver, men efter 3000 års rovdrift skal man så langt ned efter dem, at det fordyrer produktionen for meget. Efterspørgslen på bly - og prisen - er faldet siden pvc-rørets opfindelse.

Dér stod man midt i en landbrugsprovins med en industriby af betragtelig størrelse, men truet af manglen på industri. Staten hjalp til med starten af bilfabrikken Santana, der i sin storhedstid beskæftigede 5000 medarbejdere, men her ramte krisen også for fuld styrke i 1994, da samarbejdspartneren Suzuki trak sig ud.

Først i dag begynder Santana at genvinde pusten, efter at aktiviteterne er blevet diversificeret med togvogne og vindmøller. Bilfabrikationen er stærkt reduceret, men Santana er stolt af sin lille militære firehjulstrækker Aníbal, der i fjor blev kåret til verdens bedste af et engelsk fagtidsskrift.
Aníbal er den spanske form af Hannibal. Således fik vi atter fat i den røde tråd i Linares’ lange historie.

Den grønne tråd
Der går også en grøn tråd igennem den. Seks grønne og velafmærkede stier krydser det gamle mineland, hvor fodfolket på samme tid stifter bekendtskab med naturen og historien.

Kommunen forsøger at få Unesco med på ideen om, at det særprægede landskab former del af menneskehedens arv på linie med Granadas Alhambra og Norges stavkirker. Hvorfor ikke? Industrien har unægtelig også formet vores kultur, og set fra turistens synspunkt behøver den industrielle arkæologi ikke være mindre interessant - ikke engang mindre smuk - end så mange andre monumenter over menneskets fortid.

Græsset har slået rod i gamle fundamenter og forvandlet dem til vemodige mindesmærker over minearbejderne, der aldrig kom op. Og nu er elevatortårnenes mekanik næsten rustet bort. Svalerne styrtdykker ned i de åbne skakter, der forsvinder en lodret kilometer eller mere ned i undergrunden. For os andre betaler det sig ikke at være for nysgerrig på det punkt.

Nogle af de mest velbevarede minebygninger er sat i stand til små museer. Langs vejene ligger et par miner effektfuldt oplyst om natten som vartegn for en ny turisme, der er meget i sin vorden - men så har man den for sig selv indtil videre.

Det er såmænd ikke nødvendigt at forlade bilen. Ud af Linares skal man vælge vejen til Baños de la Encina. Den går gennem et halvt bjerglandskab, hvor skorstenene røber minernes beliggenhed på lang afstand. Kør ind på sidevejene for at se nogle af dem på nær hold. Samtidig får man overblik over den teknologiske udvikling fra 1850’erne til 1960’erne, hvor minedriften tog sit sidste store opsving under ledelse af et statsselskab.

Stål afløste mursten. Skærvedyngerne voksede til bjerge der kunne konkurrere med naturens egne. Hannibal kunne krydse bjerge, men selv han kunne ikke konstruere dem.

pod.

Ankomst
Fra Málaga tager man motorvejen til Granada-Jaén-Madrid. Et stykke efter Jaén vises af til Linares. Afstand fra Málaga: 230 km.
Afkørslen til Cástulo ligger på landevejen fra Linares til Torreblascopedro.

Information
Linares har endnu ikke åbnet sit turistkontor. Man kan indtil videre få udleveret brochurer (på spansk) om byens centrum og vandreruterne ved henvendelse i rådhuset på ”Plaza del Ayuntamiento”.

På Nettet
Linares kommune: www.ayuntamientodelinares.org
(kun på spansk).
Jaén provins: www.promojaen.es
Tips
* Frokosten i Linares bør bestå af tapas, for byen er stolt af sin tapas-kultur. Sammenlignet med Costa del Sol er priserne mere end rimelige.

* Den store guitarist Andrés Segovia fødtes i Linares. Fødehjemsmuseet ligger i det lille smukke renæssancepalæ Palacio de Orozco.

* Tyrefægterarenaen Santa Margarita fra 1866 anses for en af Spaniens smukkeste. Den er trist berømt siden en augustdag i 1947, hvor miura-tyren Islero endte den store tyrefægter Manoletes liv.



Cástulos ruiner.
Cástulos ruiner.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Solkysten - Juni 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga