Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© c_house , Fotolia
© c_house , Fotolia
Costa de la Cultura
Skrevet af Solkysten
Ved et tilfælde faldt jeg forleden over en engelsksproget udgave af Lonely Planet guiden, udgave 1996. Af nysgerrighed slår jeg op under Málaga for at se ...
... , hvad én af verdens bedst sælgende guider siger om vores provinshovedstad. Kort fortalt lyder indledningen sådan her:

“Førstehåndsindtrykket er en middelstor beskidt havneby uden charme.
Når man bevæger sig mod bymidten bliver man mødt af et skræmmende syn af gamle, forladte, faldefærdige bygninger og store mængder bilos. For at finde sydspansk charme skal man ind til bymidtens smalle stræder.

Her finder man så endelig de charmerende tapasbarer og fortovscaféer.”
Under Lonely Planet's “Where to eat” anbefales et par tapas-barer og fiskerestauranter, og under “Things to see” anbefales, som det mest interessante, La Malagueta, byens mondæne del, og tyrefægterarenaen.
Var man bare en smule kulturinteresseret, var der i 1996 ikke meget at tage sig til i Málaga. Det var dengang.

På rekordtid har Málaga nemlig udviklet sig til en af Spaniens førende kulturbyer. Det startede i det små med renoveringen af Picassos fødested på Plaza de la Merced. Dernæst renoveringen af Alzacaba, Det Romerske Teater, Teatro Cervantes, renoveringen af det gamle jødekvarter, åbningen af Picasso museet og det nok så besøgte CAC museum og nu senest totalrenoveringen af Paseo El Parque. Hundredvis af bygninger og gader i den gamle bydel er blevet renoveret. Steder, hvor man tidligere ikke kunne drømme om at bo - eller bare færdes efter mørkets frembrud - er i dag yderst attraktive boligområder. Og Málagas gamle bydel er blevet bilfri.

Udviklingen stopper ikke her: Næste store skud på stammen bliver åbningen af et Thyssen-museum. Der trækkes ikke længere på smilebåndene af Málagas kandidatur til at blive Europæisk kulturby i 2016
Når næste Lonely Planet guide skal i trykken, kan rubrikken “Where to eat” hurtigt fyldes ud med langt mere interessante tips. Tapas-barerne og fiskerestauranterne er der stadig (og fred være med det) men flere og flere nye spisesteder ser dagens lys. Der satses på det moderne Middelhavs-køkken og fusionsmad. Og det er ikke hvem som helst, der står bag. En række af Spaniens mest anerkendte kokke har de sidste par år stået bag åbningen af nye spisesteder i byen. En af disse har for nylig fået en Michelin-stjerne.

Kysten har været kendt for masseturismen. Det renommé forsøgte man at rette op på i 90'erne ved - med rette - at omdøbe kysten til Costa del Golf. Med Málaga som kulturelt lokomotiv kan vi nu så småt begynde at byde “Velkommen til Costa de la Cultura”!

Henrik S. Andersen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Solkysten - Juni 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga