Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Sidste stop før himlen
Skrevet af Solkysten
I Grazalema kan bilisten ikke komme dybere ind i bjergene. Landsbyen hænger på en høj terrasse under endnu højere tinder, hvor der kun er adgang til fods.
Parker bilen, stræk benene og forbered udflugten til hjertet af Spaniens vådeste naturpark.

Andalusien er unægtelig varieret. I Almería-provinsen har vi Europas eneste ørken, og her på dette punkt i Cádiz-provinsen regner det mere end noget andet sted på Den iberiske Halvø. Når Atlantens regnmættede skyer driver ind over landet, støder de på bjergenes barriere. Skyerne tvinges op i højden og kulden, hvor de kondenseres og giver slip på vandet. Faktisk er det kun i juli, august og første halvdel af september, du er nogenlunde sikker på at komme tørskoet hjem. Til gengæld venter en grøn og frodig natur altid på dig i denne lille kommune med 2300 indbyggere, fordelt på to en halv byer.

Grazalemas få større bygninger og torve ligger ud til terrassens lodrette skrænt. På den anden side af hovedgaden kryber brolagte gyder op ad bjerget mellem hvide facader i to etagers højde. Alt er pænt og nydeligt i kommunens hovedstad, bortset fra udsigten, som altid er meget mere end blot det på disse kanter.

Håndværket
Butikkerne har et bredt udvalg af landsbysamfundets håndværk. Gulvtæpper og prosaiske fejekoste af espartogræs, flettede olivenkvistkurve i alle former, korkeg til praktiske og dekorative formål. Det er så autentisk, at man tror det er løgn, og på en måde er det naturligvis løgn. Med turismen har de traditionelle erhverv fået en overlevelseschance. Det ægte håndværk kommer for en gangs skyld ikke fra Marokko eller Indien – ikke engang uldtæpperne.

Juli er måske ikke højsæsonen for uldtæpper, men Grazalema er berømt for dem, og der sker ikke noget ved at forberede vinterens komme allerede nu. Ude på landet ligger der stadig et lille væveri, hvor maskineriet drives af bjergbækkens store vandhjul. Herfra kommer det rene håndværk. I Grazalema by er det eneste overlevende væveri Nuestra Señora del Carmen, der fungerer med elektricitet som al anden moderne industri. Ulden er derimod den gode, gamle fra et område, hvor fårenes pels siges at have særlige kvaliteter. Hvordan skulle det kunne være anderledes i det regnfulde klima?

Der er flere konditorier og honningudsalg end købmænd i Grazalema, og møbelhåndværket er også værd at nævne. Hvis man vil se, hvordan det foregår, er det bedste sted kooperativet i Benamahoma, som gerne åbner dørene for besøgende.

Våd og grøn
Grazalema er Spaniens vådeste kommune, og Benamahoma 12 km borte er kommunens vådeste lokalitet. Benamahoma ligger en smule lavere, så det er her, vandet og alt det grønne skyller ned. Udflugten til Benamahoma er af samme grund noget, folk plejer at arrangere ved spisetid.

Køkkenhaverne i den lille dal er utroligt frugtbare. Man får straks lyst til at sætte tænderne i deres økologiske produkter, og det er intet problem, for selvom Benamahoma kun har 300 indbyggere, er der 15 spisesteder at vælge imellem.

Den brolagte hovedgade forsvinder ned i dalens bund, forbi den gamle vaskeplads som var kvindernes sladrehjørne, ned til vandmøllen som var mændenes arbejdsplads. Uden tvivl sladrede mændene også, men det spørgsmål lader vi hvile.

Alting drejer sig om vand i Benamahoma. Engang drev vandet valkemaskiner og melmøller, det pustede til smediens bælg og fik hjulene til at snurre i snedkeriet. Siden tændte det lys i bjergene. I dag finder du kun et lille ørredbrug nede for enden af hovedgaden, sammen med vandmøllen der overlever som museum. Et vandmuseum, forstår sig.

Få hundrede meter fra møllen har floden Majaceite sit udspring. En af Grazalemabjergenes smukkeste vandreruter går langs med den nyfødte flod, hvor stien er trådt ned i et blødt mostæppe under trækronernes baldakin. Ruten fører til nabobyen El Bosque nogle km borte.

Bjergene til fods
Der er mange afmærkede vandreruter i bjergene. Korte og lange, lette og svære. Men husk, at når vandreruterne i modsætning til førnævnte fører op mod tinderne i stedet for nedad, skal du på forhånd søge om en særlig tilladelse i naturparkens besøgscenter i El Bosque.

Landevejen fra Benamahoma til Grazalema, og derfra til Zahara de la Sierra, markerer grænsen til naturparkens allerhelligste. De fire beskyttede stier i dette område er virkelig ulejligheden værd. En af dem er ”Garganta Verde”, men den er så vanskelig, at udover tilladelsen bør man søge hjælp hos en professionel guide, før man vover sig ned i svælgets grønne dyb til de maleriske vandfald og kalkstensformationerne af stalaktitter og stalagmitter.

En anden af de beskyttede ruter er ”sendero del pinsapar” fra Benamahoma til Grazalema. Den er lang og høj – op i nærheden af Cádiz’ højeste tinder, hvor en af Europas største gribbeflokke holder til. Det mest spændende ved ruten er dog, at den går igennem en millionårig skov med rødder i miocæn-alderen.

Miocæn-alderen for 12 til 25 mio. år siden var en kold periode, hvor de nordeuropæiske grantræer emigrerede sydpå for at overleve. Senere fortrak grantræet igen nordpå, men pinsapoen (en art ædelgran) fandt et asyl i tre små hjørner af Andalusien, der alle ligger i mere end 1000 meters højde. Her i Grazalema tegner de smukkeste eksemplarer sig mod den blå himmel med de krydsende gribbe.

Festmåneder
Juli og august er festmåneder.
”Fiesta de la Virgen del Carmen” finder sted i Grazalema i juli. Festens højdepunkt tiltaler sjældent udlændingene. En tyr slippes løs i gaderne med et langt reb, der er gjort fast til hornene. Så kan man forsøge at fange rebet og tyren, hvis man tør. Der er mindst et halvt tusinde, som tør, og de forsvarer festen med, at dens aner går 400 år tilbage i tiden, da kvægavl var Grazalemas vigtigste aktivtet. I dag er rebet blød og næsten vægtløs nylon, og det hedder sig at tyren ikke lider fysisk overlast (i det mindste ikke før den slagtes under dyrlægekontrol ved festens afslutning). Ikke desto mindre er de forudgående flamencoaftner med lokale og fremmede artister på torvet nemmere at leve sig ind i.

Benamahoma fejrer i første weekend af august kampene mellem ”’moros y cristianos” – maurere og kristne. Det er Vestandalusiens eneste byfest af denne art, og i modsætning til tyrejagten er dens overlevelse alvorligt truet, efter at Spaniens islamiske organisationer har erklæret hellig krig mod alle fester til minde om de kristnes generobring af landet.

Maurerne holdt længe ud i Benamahoma, der på arabisk betyder Muhameds børn. Ironisk nok vil indbyggerne helst tilhøre den mauriske bande, hvis dragter er de mest farverige. Fredag aften kårer de to bander hver sin dronning. Lørdag, søndag og mandag slås de i gaderne om landsbyens skytshelgen Sankt Antonio. Hidtil har de kristne fået lov til at beholde ham ved festens afslutning.

Det lærde blik
Grazalema er verdensberømt blandt antropologer. I 1949 flyttede en ung englænder Julián Pitt-Rivers til landsbyen for at studere de indfødte. I ”The People of the Sierra” præsenterer han os for tyrefægtere og røvere, kloge koner og sigøjnere, og en befolkning der har æresbegrebet på hjernen. Kort sagt et opkog af alle de forslidte klicheer, som 1800-tallets romantiske rejseskribenter havde sat i omløb om andaluserne.

Pitt-Rivers ville studere den andalusiske anarkisme, der havde haft godt fat i Grazalema, og det faldt ham ikke ind at sætte den i forbindelse med andre revolutionære bevægelser i 1900-tallets start. Teorien om et primitivt folk med anarkistiske instinkter var meget mere tilfredsstillende for den professionelle antropolog, der studerede andalusere som sære insekter under mikroskopet. I løbet af bogen faldt det heller ikke Pitt-Rivers ind at nævne, at Spanien på det tidspunkt var et militærdiktatur, og at hans ”røvere” var partisaner, hvoraf de sidste stadig holdt ud i bjergene.

”The People of the Sierra” anses for en klassiker, og den er faktisk nyttig læsning, om ikke andet fordi man herefter vil være på vagt over for andre antropologiske mesterværker om særhederne ved eskimoer og australnegere, som de tager sig ud set fra det næsvise Oxford. Grazalema ville have været en skuffelse for Pitt-Rivers i dag, hvor den sociale nød er udryddet, og anarkisterne forvandlet til skikkelige socialdemokrater.

Den halve by
Kommunens tredje by er ”den halve” – i dag er det svært at regne Ribera de Gaidóvar for mere, skønt den førhen var en ganske vigtig bebyggelse med korn og oliven.

Nogle af de gamle olivenpresser eksisterer stadig, og i det hele taget er autenciteten ved Ribera de Gaidóvar ikke blot et spørgsmål om at tilfredsstille den turistmæssige efterspørgsel, som det unægtelig er i Grazalema og Benamahoma. Ret få af turisterne finder vej til Ribera de Gaidóvar, og her skal vi blot advare antropologer: Det er ikke kun dig, som iagttager de andre – de andre iagttager også dig!

Du er ude på landet, hvor den gamle mand med stok står stille i vejsiden og hilser, når du kører forbi. Efter besøget i Ribera de Gaidóvar går det hjemad ad landevejen Grazalema-Zahara de la Sierra, som nogle anser for Andalusiens smukkeste. I virkeligheden er det en omvej, men den er rigeligt ulejligheden værd. Når du har passeret dæmningen over El Gastors indre hav, bør du stoppe og kaste et sidste blik på Zahara de la Sierra, inden du fortsætter ad vejen mod Ronda og Málaga.

Eventyrborgen knejser øverst på klippen over den hvide landsby. Skulle man vælge et enkelt billede, der repræsenterede Andalusien, så blev det dette.

n pod.


Grazalema

Ankomst
Kør til Ronda. Tag landevejen til Sevilla. Ved km 18 vises af til Grazalema. Afstand fra Málaga: 155 km.

Turistkontor
Plaza España, 1
Tlf. 956 132 225

På Nettet
www.grazalema.es (kun på spansk)
www.cadizturismo.com

Overnatning
Grazalema har hoteller i flere prisklasser samt campingplads. Konsulter ”alojamientos” på www.grazalema.es

Byfester
“Noches Flamencas”, Grazalema: 19.-20. juli.
”Fiesta de la Virgen del Carmen”, Grazalema: 21.-23. juli.
”Moros y Cristianos”, Benamahoma: 3.-6. august.
“Fiestas Mayores”, Grazalema: 17.-20. august (byfesten).
“Semana cultural”, Benamahoma: 20.-26. august (musik,
teater, udstillinger etc.).
“Festividad de la Virgen de los Ángeles”, Grazalema: 8. september.

Naturparken, som hedder Sierra de Grazalema, omfatter udover Grazalema otte andre kommuner. Zahara de la Sierra er nævnt i artiklen. Villaluengo del Rosario og Benaocaz er to andre maleriske småbyer.
Områdets største by er Ubrique, der ligger på grænsen mellem to naturparker, Grazalema og Los Alcornocales. Ubrique er berømt for sit læderhåndværk.
I El Bosque ligger naturparkens besøgscenter, hvor man skal søge om tilladelse til at færdes på de beskyttede vandreruter:
Centro de Visitantes
Telefon: 956 727 029
Mail: pn.sgrazalema@cma.junta-andalucia.es

Tilladelsen kan også ansøges gennem turistkontoret i Grazalema, men det tager lidt længere tid.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2007
Solkysten - Juli 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga