Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Regression
Skrevet af Solkysten
I juni udgave af Solkysten skrev jeg om ”regression” og om hvordan det foregik i praksis. Nu får I chancen for at høre det fra en person, der selv har haft oplevelsen for ganske nylig.
Trine Lorentsen som er medstifter af Sjælens Univers, fortæller her sine oplevelser fra hendes regression.
“Første gang jeg oplevede en regression var i Danmark hos regressionsterapeut Rud Grant i 1986.
Anden gang var her i Spanien i 2007, foretaget af regressionsterapeut Gabriel Marcos.
Året er 1603 og mit navn er Lillian Clark.

Mine forældre hedder Yvon og Kenneth Clark, vi bor på en hvidpudset herregård ca. en times kørsel udenfor Brighton England. Jeg har også storebror der hedder Oliver. Han er rejst til Californien, USA, før jeg selv flytter hjemmefra.

Til herregården hører der en stor park, som også er åben for andre mennesker. Om søndagen går folk tur i parken iført deres fineste tøj. Jeg plejer at grine af mændene der er iført høje stive hatte. Jeg syntes, at de ser sjove ud. Til herregården hører der nogle store stalde. Der bliver opdrættet heste til ridestævner, og det er blandt andet derfra at min far tjener sine penge. Mine forældre er velhavende, og det er jeg selv flov over. Fra bagsiden af herregården er der en stor trappe der fører ned til den store park. Der er nogle piedestaler forneden med store fugle på. Der er lille sø i parken med nogle små både i. Vi bor i nærheden af en by der hedder Newton. Inde i byen ligger et torv der hedder Cheston. Der ligger en tøjbutik der hedder Bristol. Tøjet er næsten kun i brunlige farver og mest til ældre mænd og kvinder. Jeg er meget glad for at komme på torvet, for der er jeg fri til at tale med alle de folk jeg har lyst til. Det må jeg ikke hjemme, for det hører sig ikke til, syntes min far. Hjemme må jeg snige mig til at snakke med tjenestepigen Clara. Hende kan jeg godt lide. Hun har en lille søn med en staldknægt der hedder Tim.

Jeg rejser nu frem i regressionen til året 1785 hvor jeg bliver født som Mary Bennet. Igen er jeg i Brighton, England. Da jeg er fem år gammel bliver jeg slået så hårdt af min farmor at jeg bliver døv på det ene øre. Hun kan ikke lide mig. Hun niver mig altid når hun kan komme til det. Jeg mister også hørelsen på det andet øre, men kommer ikke ind på årsagen. Der er næsten ingen der gider tale med mig, for jeg kan ikke forstå dem. Min far kan jeg godt forstå, han taler også med sine øjne. Som 12-årig leger jeg at jeg går i skole, klæder mig på i noget der ligner de skoleuniformer som de andre har på i skole. Men jeg går ikke i skole, det må jeg ikke. Skolen ligger tæt på mit hjem, den ligger til højre nede for enden af gaden. Øverst oppe på skolens tag er der et lille tårn, hvor der hænger en klokke, som bruges til at ringe børnene ind med.

Jeg møder min kæreste som 18 årig, han hedder Bertram Harward men bliver bare kaldt Bert. Han er slank, sorthåret og har mørkeblå øjne, han er pæn. Jeg bliver gift som 23 årig, den 28. august 1808 i kirken i Brighton. Det er en stor kirke med vinduer der buer foroven og går op i en spids, udenpå kirken står Churc of Baptism. Der er en meget særpræget døbefont nede i venstre hjørne. Den er meget stor og minder om et badekar. Den er lavet i en form for hammerslået jern, men muret op på ydersiden. Efter brylluppet køre vi i drosche hen til det sted jeg skal bo. Det er en stor hvidpudset herregård med en stor park til. Den er ikke så velholdt mere, er mere forfalden. (Her finder vi ud af, at det er den samme herregård som jeg boede i, i det forrige liv som Lillian). Jeg får to børn. Først en dreng der bliver født den 6. eller 8. juli 1810, han kommer til at hedde Mortimer Theodor, og så føder jeg en pige den 3. januar 1812, som bliver døbt Lilly eller Nellie. Hun dør allerede da hun kun er to-tre år gammel.

Jeg er meget alene hjemme på herregården, for min mand rejser meget. Han er sælger på min fars fabrik. Fabrikken ligger lidt udenfor Brighton på adressen East Square nr. 5 og hedder noget lignende Tecnikum. De er tre personer om at eje den. Min far som hedder Henry Gordon Bennett, en der hedder noget med Arthur? og en der hedder John William II. Fabrikken laver skinner til lokomotiver og måske også motorer til lokomotiverne. Det er en forholdsvis stor fabrik.

Jeg står meget på trappen ud til parken og kikker. Jeg kommunikere godt med min søn Mortimer, han er så god ved mig. Jeg lever meget alene og dør den 28. september 1845, med min mand ved min side, men ikke min søn.”

Til slut kan fortælles at Trine Lorentsen tager til Brighton i England senere på efteråret for at følge sporene, og opsøge nogle af de beskrevne steder. Vi vil vende tilbage med yderlige informationer når hun kommer tilbage.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2007
Solkysten - Juli 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga