Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Sissel Uhrskov er det danske islæt blandt danserne på Nikki Beach.
Sissel Uhrskov er det danske islæt blandt danserne på Nikki Beach.
Dancing Queen
Skrevet af Solkysten
Da Sissel Urhskov for to år siden sad i en bil med sin daværende kæreste og en ven gik snakken om vand.
Det unge trekløver ville lancere vand på en helt ny måde i Sydspanien. Konceptet var baseret på at hver enkelt restaurant, hotel og bar kunne få mineralvand i smarte designerflasker med deres firmanavn på.
Da de tre ankommer vel til Costa del Sol, beslutter de sig for at tage en ”puster” ved vandet, inden jagten på at finde bolig går i gang,

Helt tilfældigt havner de på Nikki Beach ved Don Carlos hotellet i Marbella. Sissel havde på det tidspunkt danset og optrådt lidt i det danske. Da hun så de meget letpåklædte go-go dansere ved Nikki Beach var hendes første reaktion: “Det der gør jeg aldrig!”.

- Danserne rendte jo rundt i næsten ingenting, og jeg syntes det var at gå over stregen, forklarer hun.

Blev alene
For at få vand-ideen ført ud i livet blev Sissels ekskæreste og vennen nødt til at tage et smut til Sydafrika. Og så var Sissel lige pludselig alene i Marbella.

- Jeg skulle i gang med at søge arbejde og søge nye bekendskaber. Til at starte med søgte jeg job i en tøjbutik. Det var jo det, jeg kom fra i Danmark, men lønnen hernede syntes jeg var urimelig lav. Så mødte jeg tilfældigvis en engelsk pige, der har et modelbureau, forklarer Sissel og fortsætter: - Hun spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at være med i et modeshow ... på Nikki Beach. Jeg takkede ja og alt gik fint. På Nikki Beach var de ikke længe om at fortælle mig, at de manglede en blond pige til deres dansetrup. Og ja, pludselig stod jeg der, hvor jeg få måneder forinden aldrig havde drømt om at se mig selv; på Nikki Beach’s dansepodie, kun iklædt ganske lidt.

Farlig branche
At have Marbellas og Puerto Banús’ in steder som arbejdsplads kan være en blandet fornøjelse, og 25-årige Sissel er ikke bange for at tale ud om sine erfaringer:

- Jeg elsker branchen fordi jeg elsker at danse og være på farten. Men branchen er fyldt med lidt af hvert og har man en svag sjæl, kan man hurtigt komme ud på et sidespor, forklarer hun og uddyber: - Jeg vil skyde på, at ca. halvdelen af mine kollegaer har problemer med enten alkohol eller stoffer. Og så holder man ikke længe, siger den danske danser, som selv knap drikker en øl.

- Er du en dygtig og ansvarlig danser, er det derimod en branche hvor du kan tjene gode penge her og nu, og samtidig er der perspektiver. Vi tjener til tider 100 euro i timen plus drikkepenge, som visse steder bestemt ikke er peanuts, forklarer Sissel, som i dag er tilknyttet de allerhotteste steder i Marbella og Puerto Banús, først og fremmest Nikki Beach, Plaza Beach, Ocean Club, Dreamers, Pangea, Tibv og News Café.

- På denne tid af året, er det ganske normalt jeg danser tre steder på en aften. Det kunne typisk være på en af strandklubberne som Nikki Beach mellem kl. 16 og 19.

Mellem kl. 23 og 2 kunne jeg være på et diskotek og så slutte af på Dreamers, som har åbent til ud på morgenen, mellem kl. 3 og 6. Det er hårdt arbejde, både fysisk og mentalt, men hvis du kan lide det og ellers holder dig i form og lever sundt, så går det, kommer det med et smil fra Sissel, som godt ved, at dét tempo holder hun ikke livet ud.

Ambitioner
– Jeg har en drøm. Jeg vil åbne mit eget firma, som skal bestå af to dele. Den ene skal være en butik med alt hvad danserne og diskotekerne har brug for af kostumer, tøj og sko. Den anden del skal fungere som et rent bureua, hvor jeg har mine dansere tilknyttet og sågar kan gå ind og kordinere et spillesteds dans og show. Og jeg er sikker på det vil fungere, for jeg ved hvor store problemer stederne har med at finde kostumer og med at finde de rigtige dansere. Og så ved jeg naturligvis hvem jeg skal snakke med for at komme ind de rigtige steder, slutter Sissel med et smil.

Strand og livsstil
Har du ikke besøgt Nikki Beach i Marbella, så er der kun én måde at beskrive det på.
Slap af, læn dig tilbage og luk øjnene. Forestil dig, at du ligger på en stor, blød hvid strandseng lige ud til havet. Du nyder et glas god cava, lytter til den nyeste chill-out musik, du er omringet af rige og smukke mennesker, og tidens bedste go-gos danser for dig i sandet.

Det kan blive en dyr fornøjelse at slikke sol på Nikki Beach. Men det er en unik oplevelse.
Det er også sexet at gå på Nikki Beach. Gennem nu 10 år har folkene bag haft succes med at skabe sexede strandklubber verden over.

Konceptet har fra starten været at udvikle og designe unikke ”beach clubs” i verdens mest eftertragtede feriebyer. Alt møblement er i træ og alt er polstret i hvidt.

Et stilrent og anderledes design kombineret med glamourøse fester med verdens hotteste DJs og sexede go-gos har gjort Nikki Beach til et eftertragtet sted for alle der ønsker at være en del af jet-settet.
Alt er cool, sexet og glamourøst. Og hele døgnet rundt, for på Nikki Beach kan du nyde formiddagskaffen, frokosten, middagen og slutte af med aftendrinken under stjernehimlen.

Nikki Beach er mere endnu. Det er blevet en livstil. Nikki Beach er blevet et brand der i dag producerer og udgiver deres egen musik, designer og sælger deres eget tøj og smykker.

Rent gastronomisk udvikler Nikki Beach konstant nye smagsoplevelser og sammensætter nye menuer. Og det er nogle af tidens bedste kokke der står bag ... naturligvis.

En verdenssucces
Det hele startede i Miami for præcis 10 år siden. Da initiativtagerne fik den første succes i hus, satte de sig som mål at åbne en Nikki Beach i alle verdens mest eftertragtede byer. Derfor kan du i dag nyde livet på en Nikki Beach i blandt andet Hollywood, New York, St. Tropéz, St. Barths, Buzios (Rio de Janiero), Los Cabos, Sardinien, Algarve og så i Marbella.

De fleste steder ligger Nikki Beach op ad et større, kendt hotel, som i Marbella hvor Nikki Beach ligger ved Hotel Don Carlos.

Er du cool, sexet og glamourøs så er Nikki Beach stedet.
Rigtig god sommer.


Henrik S. Andersen
Fotos: Gary Edwards m.fl.


Nikki Beach gør også meget ud af det gastronomiske. Det er lækker mad i lækre omgivelser.
Nikki Beach gør også meget ud af det gastronomiske. Det er lækker mad i lækre omgivelser.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2007
Solkysten - Juli 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga