Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Sådan så Ulla Lise ud, før hun lagde sin skæbne i hænderne på TrendZ-teamet.
Sådan så Ulla Lise ud, før hun lagde sin skæbne i hænderne på TrendZ-teamet.
Trendz - Elegant i sartgrøn aftenkjole
Skrevet af Solkysten
54-årige Ulla Lise er nybagt Costa del Sol beboer ... frisk importeret fra København.
Hun havde kun været to en halv uge på kysten, da hun modigt stillede op i Salon Mazzu for at få et nyt look med hjælp fra frisør og stylist Sisse Christensen, kosmetolog Mireille Lykke Loumann ... og naturligvis Sisses mand, Benny, der har været frisør i mere end 30 år og er en uundværdlig backup med sit store overblik og mange års erfaring.

Først ryger noget af længden i Ulla Lises hår.

- Ulla Lise får en ny moderne pageklipning, forklarer Sisse.

Desuden shines det solblegede hår lidt op, og det klarer Benny med en kold farve og en gylden farve.
- Jeg kom egentlig ind i salonen i sidste uge for at blive klippet, men da så Sisse og Benny spurgte, om jeg ville være med i TrendZ, så ventede jeg til nu, siger Ulla Lise.
Flytningen fra København til Fuengirola har flere årsager, men en af de vigtigste er nok Ulla Lises passion for golf.

- Jeg elsker at spille golf, men det er lidt svært i Danmark om vinteren.

At valget faldt på Fuengirola handler nok også om, at Ulla Lise er en aktiv person, der har planer om at gå til korsang, deltage i studiegrupper og i det hele taget ønsket om et socialt, udadvendt liv.

- Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske, fortæller Ulla Lise, - og jeg har arbejdet i medicinalindustrien i mange år med ansvar for uddannelse af medicinalkonsulenter. Nu er jeg alene og så tiltaler det mig at bo i byen....

Nok med alt det snak. Ulla Lise skal ind på briksen, hvor Mireille har alskens skønhedsmidler linet op.
- Jeg prøver at nedtone Ulla Lises rødlige hudundertone med foundation og concealer ... og så lægger jeg en mørk makeup til den aftenkjole, hun skal have på, fortæller kosmetologen.

Læbestiften bliver lys, fordi Ulla Lise normalt bruger en mørk ... forandring fryder som bekendt.

- Jeg giver Ulla Lise en mørk rouge i brunlige nuancer på kinderne, siger Mireille, - igen for at komme bort fra den rødlige tone i hendes hud.

Tilbage i frisørsalonen skal der prøves briller. Peter fra Heiko Stumbeck S.L. Optica, der har butikker i Torre del Mar og Nerja, har en hel kuffert med for at finde det rigtige stel til modellen. Brillestel fra Peters butikker går under navnet Heiko by Heiko, fordi firmaet selv designer og producerer deres brillestel. Fra 1. juli kan man gå ind i Salon Mazzu og købe sit brillestel, og så kan man forøvrigt tage det med til optikeren og få lavet glas i den rette styrke.

Der prøves briller i et væk, og da valget endelig bliver truffet er begrundelsen, at de skal danne kontrast til Ulla Lises lyse look.

Nu ankommer Inge Paulsen fra ”Victoria” med aftenkjolen. Victoria er en eksklusiv dameforretning på hovedgaden i Fuengirola – med tøj til den voksne dame ... tøj til sport, hverdag og fest.

Kjolen bliver pakket ud og beundret. Den er sartgrøn ... fremstillet i polyester og metalic, et nyere materiale, der kommer masser af til efteråret. Aftenkjolen består af en overdel, en lang nederdel og en jakke. Mærket er ”Swing” og vidunderet er fremstillet i Tyskland.

Ulla Lise er helt vild med den og den sidder også, som om den er syet specielt til hende.
- Jeg går normalt i sporty præget tøj, men jeg er begyndt at bevæge mig mere mod det feminie, siger Ulla Lise. – Jeg tror, det er fordi jeg går så meget i sandaler her, så virker det mere naturligt med kjoler og nederdele.

Så er der bare tilbage at få Askepot ud i kareten og køre afsted til middelalderborgen i Fuengirola, Castillo Sohail, hvor resultatet af dagens anstrengelser bliver foreviget på foto. En storslået baggrund for Ulla Lise i den elegante aftenkjole.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Natascha Berg Madsen

 


Ulla Lise har fået nedtonet sin rødlige hudtone med foundation og concealer og derefter har kosmetologen Mireille lagt en mørk make-up som kontrast til Ulla Lises lyse look. – Jeg går normalt i Sporty præget tøj, men jeg er begyndt at bevæge mig mere mod
Ulla Lise har fået nedtonet sin rødlige hudtone med foundation og concealer og derefter har kosmetologen Mireille lagt en mørk make-up som kontrast til Ulla Lises lyse look. – Jeg går normalt i Sporty præget tøj, men jeg er begyndt at bevæge mig mere mod
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2007
Solkysten - Juli 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga