Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© Emiliano Rodriguez - Fotolia.com
© Emiliano Rodriguez - Fotolia.com
Solen og vores hud
Skrevet af Solkysten
Sol og sommer – dejligt, og hele tiden får vi at vide at vi skal passe med på med solbadning.
Skal vi sætte os i skygge eller skal vi smøre os med solcreme? Det er jo dejligt at være udenfor og også dejligt at blive lidt brun - men hvilken type og faktor skal vi bruge? Og skal vi bruge solcreme, for de indeholder jo også mange skadelige stoffer. Det er godt nok svært.

Derfor har Solkysten spurgt læge Bo Rosenkilde. Generelt siger han, at vi skal være varsomme med solen – han anbefaler at vi langsomt vænner os til solen. En halv time den første dag, så en time og så fremdeles. Vi skal sørge for ikke at blive røde, kun gyldent røde. Man kan presse en finger ind i den del huden, som man vil undersøge for om man er blevet rød. Dannes et hvidt felt, er det på tide at gå i skyggen.

Man kan også vælge at bruge solcremer, hvor man med den lyse hud starter med en relativt høj faktor, så man ikke bliver rød. Når man har vænnet sig lidt til solen, kan man gå ned i faktor, for til sidst at bruge en lav faktor. Bo Rosenkilde anbefaler dog den første metode, hvor man langsomt vænner sig til at være i solen, fordi også solcremen med alle de tilsatte ”filtre” har en virkning på huden. Og det at vænne sig til solen er det mest naturlige.

- Huden beskytter vores krop mod udefra kommende forurening, men den virker bl.a. også som radiator, idet kroppens overskudsvarme kan fordampe fra huden (svedkirtlernes funktion). Huden består af flere lag og et af lagene indeholder pigment, hvis formål er at beskytte huden mod ultraviolet stråling.

Ultraviolet stråling kan nemlig beskadige cellernes kerne og dermed genkoden, der skal til for at danne nye celler. Nye celler skal der til hele tiden produceres, da de eksisterende vedvarende slides af. Men når vi er i solen sker det at vi får nogle ”pletter”, og heldigvis er langt de fleste godartede, men antallet stiger med alderen – sidstnævnte noget der ofte foruroliger folk. Men en ny plet er ikke nødvendigvis noget farligt. Faresignaler er derimod hvis den begynder at forandre sig.

Mindre godartede pletter
Om den brune plet er farlig eller ej afhænger af dens tendens til at være aggressiv – det vil sige evnen til at vokse ind mod nabocellerne eller ind i lymfebanerne og blodårerne. Bo Rosenkilde siger:
- I løbet af eftersommeren ser jeg flere og flere brune pletter. Og alle er bange for om det er noget farligt. De fleste er kun aggressive lokalt, så man kan nøjes med at fjerne den og den underliggende hud i et område på ca. en halv til en cm. Mange gange sendes ”pletten” til mikroskopisk undersøgelse. Viser prøven at der er tale om en hudcancer og ikke bare en godartet ”plet”, så skal man holde øje med området i de efterfølgende år. Hudlægerne tilråder tre-fire årlige eftersyn det første år og derefter to gange om året de efterfølgende år, fortæller læge Bo Rosekilde.

Malignt melanom
Endelig er der de rigtigt aggressive typer, som kaldes maligne melanomer. De stammer fra de pigmentproducerende celler i huden – ironisk nok fra de celler der normalt danner beskyttelsespigmentet melanin. Desværre er hyppigheden af disse svulster steget væsentlig de sidste årtier og udgør i dag den 10. hyppigste cancerform i Europa.
Bo Rosenkilde siger:
- En meget aktiv indsats har heldigvis forbedret prognosen væsentligt, men man skal komme i tide. Hvis mikroskopien viser en sådan type cancer, så skal der gribes til noget større kirurgi end ovenfor nævnt inden for en måneds tid.

Henrik S. Andersen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2007
Solkysten - August 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga