Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Claus Bentkjær har drevet UniOptica siden december 1999.
Claus Bentkjær har drevet UniOptica siden december 1999.
Claus Bentkjær
Skrevet af Solkysten
Claus Bentkjær, indehaver af UniOptica i Fuengirola fylder 40 år den 14 august.
Claus har været i Spanien siden august 1996, og han har drevet sin ”Brille-Biks”, som han kalder den – siden december 1999.

De 10 hurtige
1. Mad: Dansk eller spansk?
Dansk, gerne med en masse sovs

2. Drikke: Øl, vin eller en sjus?
Øl, tror jeg

3. Four o’clock: Kaffe eller te?
Kaffe.

4. Rejser: Storbyferie eller palmesus.
Palmesus.

5. Film: Ren underholdning eller ”stof til eftertanke”?
"Ren underholdning” lyder lidt nedladende, men en god krimi eller en flot "storfilm" er lige mig!

6. Bøger: Fiktion eller faglitteratur?
Jeg læser aldrig faglitteratur, ikke engang en brugsanvisning! .. Men gerne biografier eller debatskabende bøger (jeg får aldrig læst en Barbara Cartland bog!!!)

7. Kæledyr: I seng og sofa eller kun i gulvhøjde?
Vi har to hunde som gerne kryber op i sofaen....

8. Yndlingsmusik?
Det ved jeg ikke, men jeg plejer at svare Gustav Winkler eller John Mogensen. Jeg er jo vokset op med "Dansktoppen".

9. Fysisk udfoldelse: Havearbejde eller en decideret sportsgren?
Jeg går gerne i haven, men ikke for motionens skyld. Jeg har spillet meget badminton og jeg ville gerne gøre det igen...

10. Reaktionsmønster: Impulsiv eller eftertænksom?
Jeg var lige ved svare at impulsiv ... men jeg er nok mere eftertænksom?!

De 10 lange

1. Hvad er det største plus ved at bo i Spanien?
Vejret tror jeg ... sol og varme

2. Er der noget du savner fra Danmark?
Nej, ikke noget jeg ikke kan få her, men selvfølgelig er der mange mennesker i Danmark, som jeg ikke ser så tit, som jeg gerne ville.

3. Hvad betyder det for dig at være dansker, især når du bor hernede?
Betyder ikke andet end jeg er SUPER bevidst om, at jeg er dansker og derfor, på godt og ondt, har en anden begrebsverden end for eksempel en andaluser. Jeg har ikke meget tilfælles med spanierne. Jeg mener ikke noget nedsættende med det... Jeg troede jo, at når jeg bare fik lært spansk, så ville jeg være integreret, men sådan er virkeligheden ikke. Der er ikke nogen, der er mere rigtige end andre... Jeg må blot konstatere, at vi er meget forskellige...

4. Du bor i et internationalt miljø. Afspejles det i din omgangskreds?
Nej, faktisk ikke, men selvfølgelig er min bekendskabskreds en meget blandet flok. Men når det kommer til egentlig omgang, så er det faktisk kun danskere jeg ser privat.

5. Hvilke menneskelige egenskaber sætter du størst pris på?
Ærlighed og loyalitet.

6. Hvad er din største force som menneske?
Tålmodighed og optimisme.

7. Hvad er din største svaghed?
At jeg har svært ved acceptere at "ting tager tid", så derfor ender jeg ofte med (lidt for) mange bolde i luften!!

8. Er der noget i dit liv du fortryder, at du ikke har fået gjort?
Hmm ... naaaeej, og hvis der er, så er jeg jo ikke død endnu!!

9. Hvad skulle der til, for at dit liv kunne blive endnu bedre end det er nu?
Færre arbejdstimer, så jeg kunne nyde solen, varmen og menneskerne omkring mig, mere end jeg kan i dag.

10. Hvis du fik fuldkommen magt og frihed til at forandre én ting i verden. Hvad ville du så forandre?
Åbne folks øjne for næstekærlighed, således at al ufred, misundelse, sult og nød forsvandt!

Hvordan ser Claus fremtiden forme sig?
- Der var engang, siger han, - hvor jeg havde planer om fire-fem butikker, men det har jeg ingen planer om mere. Det ville bare blive en stressen frem og tilbage mellem butikkerne ... og en frygtelig masse administration. Jeg er god til at snakke med folk og sælge briller, så jeg har bare planer om at drive min brillebiks.

Om livet forsat skal leves i Spanien, står lidt hen i det uvisse.
- Hvis det bare var mig, det handlede om, - jo, så ville jeg sikkert blive her, men jeg er ikke så sikker på, at det er sagen for en teenager... Der er så mange ting at passe på her. Hvis jeg havde været teenager her, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde overlevet. Der er så mange stoffer i omløb, og prøv bare at tænk på nattelivet for en teenager; direkte fra diskotekerne og barerne og ud på en scooter ... der er så mange unge her, der enten bliver dræbt i trafikken eller kommer slemt til skade... Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ser jeg ikke ligefrem fantastiske udviklingsmuligheder her for ungdommen.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Natascha Berg Madsen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2007
Solkysten - August 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga