Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
September er høsttid i Jerez.
September er høsttid i Jerez.
Vinen som inspirerede Shakespeare
Skrevet af Solkysten
Jerez de la Frontera dufter af ”englenes tår” - vinen som langsomt fordamper fra de store vinfade i byens bodegaer.
Det er vel tvivlsomt, om den gi’r udslag på alkometeret, men der er nok til at sætte dig i godt humør på en spadseretur.

Indbyggerne er heldige, fordi industrien ikke forurener omgivelserne, men parfumerer dem. Sherrybodegaerne kan ligge overalt i byen, og de gør det. Aflange bygninger med hvide mure og teglklædt spidstag. Gule rammer om døre og vinduer. Enkle men ofte smukke konstruktioner, som har præget bybilledet i 200 år.

Når det skal gå højtideligt til, kaldes sherrybodegaen også vinkatedral. Inden for er det nemmere at forstå dette tilnavn. Vinduerne sidder højt under taget, og lokalet ligger i halvmørke ligesom kirken. Gulvet er kun stampet jord (det skal vandes for at regulere temperatur og fugtighed), men oven på det står de ærværdige egetræsfade i flere etager oven på hinanden.

Det er solera-systemet - den ene af sherrydistriktets hemmeligheder.
Den lagrede vin tappes af fadene i solera’ens stueetage, men man tager højst en tredjedel af indholdet hvert år. Bagefter fyldes de nederste fade op med vinen i næstnederste etage, og så fremdeles, indtil den unge vin sættes i skole i øverste etage.

Solera’en kan nemlig sammenlignes med en skole, hvor den unge vin lærer af den gamle. Jo længere tid den undervises, jo mere lærer den. Kældermesteren vil uden tvivl vise dig et gennemvædet fad med stifterens første solera, hvoraf nogle få dråber kan være 150 år eller endnu ældre.

Vikinger og Shakespeare
150 år lyder af meget, men er måske en tyvendedel af vinens historie i Jerez.
Vinstokken og byens navn (Xera) kom med fønikerne. Siden bragte romerne vinen ud til store dele af deres imperium. Det er nemt at følge sporene, fordi amforaerne havde et toldstempel.

I nyere tid (hvis man kan bruge det udtryk) ser det ud til at kong Horiks danske vikinger tog nogle fade med til Nordeuropa efter plyndringen af Sevilla i 844. Var det ved den lejlighed, englænderne fik smag for jerezvin? To århundreder senere er det tydeligt, Henry I havde et godt kendskab til de forskellige typer, da han foreslog byens indbyggere en byttehandel: vin for uld. Men først da de kristne havde generobret Jerez fra muslimerne i 1264, kom vinavlen og eksporten for alvor i gang påny.

Den engelske forbindelse fik kolossal betydning for Jerez. Og for litteraturen. I selskab med Ben Johnson tømte Shakespeare et par flasker om dagen på Bear Head Tavern. Flere steder i de berømte værker kan man læse, hvor han fandt inspirationen, og bedre PR-mand kan ingen ønske sig. Men udover oprindelsen ved vi faktisk intet om vinen som Shakespeare kalder sack.

I dag tager alle for givet, at en vin fra Jerez er hvid, men selv det behøver ikke have været tilfældet dengang.

Lagringens mirakel
Rød eller hvid - i al fald har det allerede været hedvin. En snaps af druesprit forstærkede vinen, så luftens ilt ikke straks gik i gang med at danne den om til eddikesyre. Det var et stort problem dengang.
Solera-systemet og den moderne sherry blev først mulig efter en retssag i 1775, hvor forbudet mod lagring af årets vin ophævedes. Med nutidens øjne virker det absurd, at sådan et forbud overhovedet har eksisteret, men i agrarsamfundet var købmanden altid under mistanke for at berige sig på landmandens bekostning. Landmanden betragtede lagringen som spekulation med hans varer.
Under lagringen sker der noget mærkeligt i Jerez.

Fadene fyldes kun fem sjettedele. Således får luften adgang til at virke på en meget stor overflade af vinen. Andre steder i verden ville indholdet som nævnt forvandles til vineddike, men i sherrydistriktet dannes et naturligt flor (direkte oversat blomsterslør) på vinens overflade. Blomstersløret er et levende filter af mikroorganismer, som beskytter mod ilten, men tillader nogle andre kemiske processer mellem luften og vinen.

Således opstår den knastørre fino, som er en af sherryens to hovedtyper. Den laves med den bedste grundvin, som sprittes op til en alkoholstyrke på 15 pct.

I de næstbedste fade sprittes styrken op til 17 pct. Det slår blomstersløret ihjel, hvorpå vinen oxiderer og forvandles til den aromatiske og fyldige oloroso – sherryens anden hovedtype.

Spritten fik med andre ord en ny betydning: den blev typebestemmende. Solera-systemet giver en masse andre muligheder for at lege med det færdige resultat, så med tiden har vi udover hovedtyperne fået et hav af undertyper. En sherry kan være tør eller sød, lysegylden eller mørkebrun, frisk og frugtig, eller rosinagtig og krydret. Men alle typer starter med en almindelig hvidvin.

Høsttid på landet
Flor’en eller blomstersløret er naturligvis den anden (og den største) af sherrydistriktets hemmeligheder.
Selv om videnskaben har fundet forklaringen, er det alligevel lidt magisk at blomstersløret kun vil trives i en lille trekant mellem sherrybyerne Jerez, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto de Santa María, hvor brisen fra det nærliggende Atlanterhav skaber den helt rigtige luftfugtighed. Lidt længere borte i nabodistriktet Montilla har det svært ved at overleve.

Det spiller også en rolle at sherrydistriktets altdominerende druesort er palomino, hvis lave syreindhold ikke skader blomstersløret. Egentlig burde manglen på syre gøre palomino uegnet til topklasse-vine, men netop i Jerez lykkes det som det eneste sted i verden.

Den søde palomino er i modsætning til mange andre vindruer en udmærket spisedrue. Måske kan du få en prøve her i september, hvor høsten går i gang. Husk solbriller, inden du kører ud på landet, for den kridhvide jord albariza’en skærer i øjnene på fremmede. Om sommeren kan overfladen virke helt udtørret, men det er gammel havbund med højt kalkindhold, der suger vandet til sig som en svamp. Nede i jorden er vinstokkens rødder fugtige året rundt.

Nu vi er ude på landet, så er de to andre sherrybyer i høj grad et besøg værd. Sanlúcar de Barrameda ligger ud til Guadalquivir, hvor floden vokser enormt bred inden sit møde med havet. I gamle dage var det aristokratiets foretrukne badeby. El Puerto de Santa María ligger ud til Cádizbugten og har også sin historie.

De fremmede navne
Sherryen fik sin internationale betegnelse af byens arabiske navn. Det var nemmere for englænderne at udtale end Jerez, og det var jo englænderne som drak den.

”Sherry er en udenlandsk vin, som laves af udlændinge og drikkes af udlændinge,” skrev rejsebogsforfatteren Richard Ford i første del af 1800-tallet.

Efter revolutionen i 1775 dukkede navnene op, som vi stadig genkender på etiketterne: Harvey, Sandeman, Garvey, Domecq...

Englændere, skotter, irere, franskmænd. De vidste, hvordan kunderne i Nordeuropa ønskede varerne, og de havde kapital til bodegaerne, hvor vinen skulle lagres.

Der kom også mange indianos. En indiano er en spanier, som vender hjem fra kolonierne med lommen fuld af penge. González var den mest succesrige, og det spanske González og det franske Domecq er sikkert de fornemste efternavne, man i dag kan bære i Jerez’ standbevidste sherrydynastier.

Men det var alligevel englænderne, som drak vinen og slog tonen an. Det hedder sig stadig, at Jerez er Andalusiens mest engelske by, skønt det er mere korrekt at sige, den har nogle overfladiske engelske manerer og en dybt spansk mentalitet.

Sherrydynastierne opstod ved ægteskaber mellem de fremmede handelsmænd og det lokale aristokrati, for hvad er penge uden titler, og hvad er titler uden penge?

Samme ægteskabspolitik skabte et højt kultiveret borgerskab i to andre andalusiske byer, Cádiz og Málaga. Men et eller andet gik galt i Jerez.

Sherryprinsesserne
Der skete en masse i byen i løbet af 1800-tallet. Den fik el og gas, en moderne byplan, Andalusiens første jernbane.

Men den blev også forfærdelig snobbet. På landet det spanske snobberi med kamptyre og jagt. I byen det engelske snobberi med five o’clock tea og hestevæddeløb. Engelske guvernanter, indtil børnene sendtes på kostskole i England. Sprogkundskaber er nyttige, men hvad årsagen end var, vendte ungerne tilbage i 14-års alderen med upåklagelige manerer og et rungende tomrum inden i hovedet.

Måske betød det ikke så meget. Måske gik det for nemt at tjene penge. Til gengæld var det næsten umuligt at mætte de sociale ambitioner. Juan Pedro Aladro Domecq forsøgte at blive konge af Albanien. I 1920’erne strålede sherryprinsesserne med samme glans som nutidens filmstjerner. Folk, som husker filmen om Den store Gatsby, får en god ide om miljøet. Julián Pemartín Laborde af fransk afstamning byggede Recreo de las Cadenas, som kunne gå for et lille sherryversailles ude på landet.

”Nu mangler jeg blot et reb at hænge mig i,” sagde han, da landstedet stod færdigt, og han var gået fallit.
Mange sherrydynastier degenerede med forbløffende hast. Allerede den anden eller den tredje generation var i gang med at formøble formuen, som fædrene havde skabt ved dygtigt arbejde.

Nedturen
Undervejs blev der skabt nogle forfærdelige sociale uligheder. Det er ikke tilfældigt, at på denne egn eksperimenterede spanierne første gang med moderne fænomener som anarkisme og fascisme.
Sherrydynastierne skabte Andalusiens bedste vin og den mest frastødende mennesketype: den andalusiske señorito.

Ordret oversat er señorito ”den lille herre”, som er tjenerskabets betegnelse på husets søn. Der er blot det ved sagen, at en señorito udmærket kan være 80 år. Den lille herre bliver aldrig voksen. Han arbejder ikke, men morer sig med venner og kvinder, mens en forvalter har overtaget tilsynet med forretningen. Han er stupid nok til at føle stolthed over at blive tiltalt med dette fjollede señorito af omgivelserne, som han har lært at behandle med samme nedladenhed som det gamle aristokrati. Ja, han gør det i virkeligheden meget bedre, fordi han ikke hæmmes af en kultur som i mellemtiden er blevet overflødig.
Señorito’erne var de første til at gribe våbnene, da general Franco startede borgerkrigen. Omsider havde de fundet en livsopgave! Men Francos sejr reddede dem ikke fra at dø ud af sig selv i løbet af de næste årtier som repræsentanter for dovenskabens og uduelighedens triumf.

Selv om señorito’en er historie, kan mange af sherrydistriktets aktuelle problemer føres tilbage til hans epoke. Hans forsømmelighed ødelagde også tingene for de seriøse producenter, som der altid var i Jerez. Først i dag er vi i færd med at genopdage et distrikt, som fra naturens side er skabt til vin i verdensklasse.

Klokken 11: dagens første sherry
Traditionen byder, man skal have et glas inden kl. 11 formiddag. I Jerez er et glas næsten altid identisk med en fino, der nydes som en tør og fornem hvidvin. Friskaftappet smager den endnu bedre, end fremmede er vant til, for i en ideel verden burde en fino ikke tilbringe mange måneder på flaske efter at være berøvet sin mødom - fadets blomsterslør.

Sød sherry er især noget som produceres til eksport. Det var den, som ødelagde sherryens ry på verdensmarkedet. Uden tvivl husker mange det vamle sprøjt, som elskelige gamle damer nødede deres gæster til at drikke i gamle dage.

Selv efter at vi har genopdaget fino’en, går mange langt uden om den søde sherry, der produceres helt eller delvis med distriktets to andre tilladte druesorter, Pedro Ximénez (PX) og Moscatel.

Måske burde du benytte lejligheden til at give dem en ny chance... de kan nemlig også være i verdensklasse, og nogle af dem er det.

pod.

Ankomst
Fra Málaga kører du mod Algeciras, hvor der kort før byen vises af til Los Barrios og Jerez de la Frontera. Afstand fra Málaga: 230 km. Der er motorvej hele vejen.

Turistkontor
Alameda Cristina s/n
Hjemmeside:
www.turismojerez.com
Tlf. 956 324 747

Læs mere
www.sherrylounge.dk
er sherryens danske hjemmeside.

En rejse i tiden

Selvfølgelig måtte Jerez have et museum tilegnet vinen. ”El Misterio de Jerez” har en pædagogisk afdeling, hvor den besøgende får svar på mange spørgsmål, men den virkelige attraktion er multimedieshowet med vinens hi-storie, siden et fønikisk skib forliste ud for Cádiz år 1100 før vor tidsregning. En ganske effektfuld iscenesætning med blandingen af myter og kendsgerninger, som har formet egnens identitet.

Samme sted ligger ”Palacio del tiempo”, som også er et besøg værd. Det er et af Europas bedste urmuseer med en samling af 300 engelske og franske ure fra 1700- og 1800-tallet. Alle tikker i bedste velgående. Interessant at bemærke urmagernes nationale træk: Franskmændene lægger størst vægt på dekorationen, og englænderne på mekanikken.

Husk på forhånd at undersøge tiderne for rundvisning og multimedieshow i de to museer, som under et kaldes ”Museos de la Atalaya”. Oplys det foretrukne sprog for rundvisningen i urmuseet.

Adresse: C/ Cervantes s/n

Hjemmeside:
www.elmisteriodejerez.org
Tlf. 902 182 100.

En borg med magi

Jerez er en rigtig slentreby: Brede fortove, smalle gader. Man har hele tiden lyst til at slentre videre, men kig ind i Alcázar (araberborgen). Den rummer bl.a. moske og badstue - små, men særdeles velbevarede.
Oppe i det højeste tårn er der et camara obscura, et mørkt rum, hvor billederne på den store skærm fanges af et periskop med spejle og linser. Virkningen er særpræget: Det opfattes som et lysbil-lede, men er levende som en film. En guide viser dig rundt i centrum, uden at I bevæger jer af stedet.


Sherry er den mest miljøvenlige industri, man kan forestille sig. Foto: Natascha Berg Madsen.
Sherry er den mest miljøvenlige industri, man kan forestille sig. Foto: Natascha Berg Madsen.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2007
Solkysten - September 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga