Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© Coka - Fotolia.com
© Coka - Fotolia.com
Depression eller tristhed
Skrevet af Solkysten
Jeg har kapret mit smukke lyse arbejdsværelse tilbage i nogle få timer, mens jeg lidt vemodigt skriver denne artikel.
Værelset bebos ellers lige i øjeblikket af en af de ni dejlige sommergæster, der er i ”mit” hus.

Dette hus, der har været mit hjem og bagland for mit daglige virke de sidste syv år, må jeg nu forlade. Huset er lejet og begynder desværre at falde totalt fra hinanden. To gange har jeg været i akut livsfare. Første gang da to tunge blomsterkummer ved en let berøring af min hånd drønede ned fra 1. sal og kun ved instinktivt at springe tilbage, undgik jeg at blive draget med i faldet. Anden gang, for få dage siden, befandt jeg mig på terrassen og ville vise mine unge gæster nogle af min daglige øvelser med min Power roller. Pludselig lød et brag og en del af betonvæggen under taget faldt ned mindre end en cm fra mig. Den ene arm på Power rolleren blev ødelagt, men heldigvis – og tak – var jeg selv, bortset fra lidt murestøv, uskadt.

Jeg har ikke lyst til at vente på en tredie. gang.
Min reaktion på hændelserne var en blanding af chok, vrede, depression og tristhed. Jeg har efterhånden fået bearbejdet mig så nogenlunde godt igennem situationen, fordi bl.a. min erfaring har lært mig, at livet ikke handler om, at det skal være nemt, men at finde den indre styrke frem og gøre, hvad der må gøres.
Ovenstående lille historie fik mig til at tænke lidt dybere over tristhedens eller depressionens mange facetter.

På WHO’s liste er depression i dag nr. fem. Det er en lidelse i hastig stigning og i 2020 skønnes depression at være nr. to på listen.

Selvom både tristhed og egentlig depression er ubehagelige tilstande, regnes depression for at være en alvorlig tilstand, der kan have både familiære og arbejdsmæssige konsekvenser, der også rummer faren for andre sygdomme og selvmord, der selvfølgelig afhænger af depressionens sværhedsgrad, som desværre ikke kan diagnosticeres ved blodprøve eller hjernescanning. Dog anvendes visse måleskemaer til diagnosticering.

Mange depressionstilstande er sekundære til andre kroniske lidelser f.eks. diabetes, hjertelidelser og kræft. Sorg og depression nedsætter også immunsystemet, ligesom der ofte er nedsat næringsoptagelse, men til gengæld øget optagelse af affaldsstoffer.

Mange udenlandske undersøgelser skønner at dobbelt så mange kvinder som mænd lider af depression, men at mændene overvejende er dem, der begår fuldbyrdede selvmord.

Lider du af en svær depression skal du selvfølgelig have hjælp fra professionel lægelig side, men ligesom det kan være en vane at være doven, eller lade andre manipulere eller påvirke sig, kan det være en vane at være deprimeret. Du kan bestemme dig for at starte med at tænke i nye baner og bruge din bevidsthed til at dreje livets omstændigheder i en mere behagelig retning. Livet er til, for at vi skal glædes over det.

Hjælp til selvhjælp
Kost, motion og gode kosttilskud er tre hjørnestene, der kan hjælpe dig godt på vej ud af håbløsheden til et bedre liv.

Vitaminmangel kan give anledning til en række gener, som også kan have andre årsager. Et symptom på vitaminmangel kan være depression, f.eks. ved B-vitaminmangel. F.eks. medvirker B6 i et enzym, der spiller en vigtig rolle i dannelsen af to vigtige stoffer i hjernen nemlig serotonin og dopamin. Mangel på disse to stoffer kan føre til depression og søvnløshed. Det siges, at hjernens billede af virkeligheden er styret af dens kemi. Tager du B6 bør det tages sammen med et bredspektret B-vitaminprodukt. f.eks. Multi-B, Mega-B Stress m.fl.

Af naturlige antidepressive midler kan nævnes den kendte St. Johns Wort, Rhodiola m.fl. Tryptofan er en aminosyre med en gavnlig effekt på depression. Græskarkerneekstraktet Zenbew indeholder store mængder tryptofan.

På nogle psykiatriske afdelinger anvendes fysisk træning som egentlig behandling af lettere depression. 15 minutters træning en eller flere gange daglig hjælper til at holde depressive symptomer på afstand. Da depression synes at være værst om morgenen, er det om at få startet dagen med et godt motionsprogram. Sørg ligeledes for, at din mad er fyldt med livskraft.

VÆRD AT VIDE:

Kalk og psykisk balance
De fleste af os ved, at kalk er nøgleordet til sunde tænder og knogler, idet 99 pct. af vores kalk befinder sig i knogler og tænder, men vi er måske ikke opmærksomme på, hvor vigtigt den sidste procent kalk er, der er opløst i blod og væv og medvirker til mange stofskiftemæssige funktioner. Kalk har betydning for bl.a. vækst, muskelarbejde derunder hjertefunktionen, hormon- og immunsystem, væskebalance, nervesystem og dermed for den psykiske balance. Nogle undersøgelser viser også, at kalk kan medvirke til at forhindre højt blodtryk, når vi ældes. Endvidere viser undersøgelser, at risikoen for tyktarmskræft mindskes ved indtagelse af kalk.

For at kalk kan optages kræves D-vitamin, men også C-vitamin og mavesyre er vigtig for kalkoptagelsen. Du skal være opmærksom på, at klid forringer optagelsen af kalk p.g.a. fytinindholdet. Derfor er det godt at blande kliddet med andre kornsorter – undtagen havre – fordi disse indeholder fytase, der spalter fytinet, så kalken kan optages. Pas på med for megen oxalsyre f.eks. spinat og rabarber. Da alkohol hæmmer D-vitamin, hæmmes også kalkoptagelsen, hvis indtaget af alkohol er stort.
De lettest optagelige kalkprodukter er kalciumkarbonat og kalciumcitrat.
Det er af stor betydning at kalk gives sammen med magnesium.

Føler du dig oppustet
Mange kvinder starter i 40 års alderen med at føle sig oppustede. En god bekendt sagde en dag til mig, at hun følte, at hvis nogen stak en nål i maven på hende, ville al luften sive ud. Ikke alene føles det ubekvemt, men oppustethed får også en til at se 10 kg tungere ud.

En af årsagerne kan være, at der er noget mad, vi ikke tåler særlig godt længere. Du kan forsøge dig lidt frem for at finde ud af hvilke fødeemner, der er tale om og undgå dem i fremtiden.
En anden årsag kan være stress og for lidt søvn, så kig lidt på dine søvnvaner og sørg for at få otte timers søvn hver nat. Motion er ligeledes et godt middel mod stress.

Det kan være en stor hjælp at tage et dagligt tilskud med tarmvenlige bakterier f.eks. Symbioflor. Det hjælper til at genetablere den vigtige balance i tarmfloraen
Akut smertelindring

Da et af mine teenager børnebørn var på besøg hos mig her i sommer, var han mere interesseret i at kigge efter de spanske smukke unge piger end passe på de ujævne fortove, med det resultat at han vrikkede om på foden med smerte og hævelse til følge. Så var det godt at husapoteket var i orden og foden blev omgående behandlet med Ice Power kuldebehandling. Snart forsvandt smerterne og hævelsen.

Mørke rande under øjnene
Et af de mest sensitive områder i ansigtet er under øjnene, som ofte ses som de velkendte mørke rande under øjnene. Hjælp kan hentes fra Eye Caviar fra Naturfarm eller Eye Circle fra Cosborg.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2007
Solkysten - September 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga