Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Foto: Natascha Berg Madsen.
Foto: Natascha Berg Madsen.
Den stille dræber
Skrevet af Solkysten
Når jeg har valgt denne dystre overskrift, er det fordi type 2 diabetes er så hastigt stigende, at den ikke bliver taget særligt alvorligt som farlig af mange mennesker.
Flere og flere mennesker dør af denne lidelse, eller af de såkaldte følgelidelser såsom forhøjet blodtryk, øjenskader, nyresvigt, hjertesygdomme og nervebetændelse.

Det har vist sig at flere danskere dør af diabetes end i vores nabolande. På verdensplan er antallet af diabetikere vokset fra 30 til 230 mio. på bare 20 år. I Danmark regnes det med, at ca. 400.000 lever med en type 2 diabetes, og det anslås at mere end 500.000 har forstadier til en type 2 diabetes. Tallet for type 1 diabetes er 25.000 også dette tal er hastigt stigende. Alderen for en type 2 diabetes er ligeledes skræmmende nedadgående. Tidligere kaldtes type 2 for gammelmandssukkersyge, men nu har aldersgrænsen bevæget sig ned til at omfatte 40–59 år, hvor de fleste diabetikere ses.

Blandt folk med en type 2 diabetes ses mange overvægtige personer, og det har vist sig, at taber disse mennesker sig, kan der opnås fuldstændig symptomfrihed.

Derfor er der i allerhøjeste grad her tale om en situation, hvor du selv kan yde en indsats, der giver bonus, hvis du ved, du er i farezonen, eller måske allerede har en diabetes. Det er aldrig for sent.

Hjælp til selvhjælp
Hjørnestenene er kost og motion, gerne inklusive styrke- og konditionstræning.

Først og fremmest er det vigtigt at undgå sukker og sukkerholdige fødemidler inklusive diverse læskedrikke, chokolade, desserter, hvor sukkeret passerer alt for hurtigt over i blodet. Det samme gælder for mad med hvidt mel. Pas på pizza, pasta, hvide ris, hvidt brød, kager og kiks, der normalt har et højt indhold af sukker og mættet fedt. Vær opmærksom på at honning, maltose og dextrose også er sukkerstoffer. Tænk på at mange såkaldte ”Lightprodukter” ganske vist indeholder meget lidt fedt, men til gengæld en masse sukker. Er du til juice så drik frisk juice i stedet for købt og fortynd med vand. Reducer mængden af mættet fedt i din mad og nyd kun lejlighedsvis rødt kød. Skift din almindelige bordsalt ud med et magnesiumholdigt salt f.eks. Seltin

Anbefalede kosttilskud
En god base er et multivitamin-/mineralprodukt med et stort indhold af B-vitaminer f. eks. Omnimin, Mivitotal m.fl. Et tilskud af krom på 200 mcg daglig hjælper med at styrke blodsukkerbalancen og formindsker trangen til de søde sager.

Det har vist sig, at mange diabetespatienter har magnesiummangel, hvilket kan forstærke tendensen til dannelse af blodpropper, forsnævring af blodkar, uregelmæssig hjerterytme og forhøjet blodtryk så det kan være gavnligt at tage magnesium som tilskud. Det kan også anbefales at tage ekstradosis af C-vitaminer f.eks. 1000 mg to gange daglig.

En fantastisk stærk antioxidant, der har vist sig at være speciel god for diabetes, er Alpha Lipoic Acid, der forbedrer insulin aktionen. 250–500 mg daglig – evt. mere.

Af andre anbefalelsesværdige kosttilskud kan bl.a. nævnes Carnosine, flerumættede fedtstoffer såsom omega 3-6-9. L-Carnitine, Hepar 140 eller Silymarin til leveren, Q 10, E-vitamin, blåbær.

Andre små tips
Er du overvægtig, er det som tidligere nævnt af uvurderlig betydning, at du slanker dig. Det er ligeledes af vital betydning at motionere, bl.a. fordi motion reducerer behovet for insulin. Kan du ikke dyrke hårdere motion, så gå mindst en halv time daglig og stig efterhånden i tiden, i takt med at kræfterne øges.
Vær forsigtig med søde sager, der er beregnet for diabetikere. Det er bedst at vænne dig af med den søde tand. Pas godt på dig selv især med henblik på øjne og fødder. Besøg f.eks. jævnligt en fodlæge og zoneterapeut.

Forkæl dig selv med økologisk mad, hvis det er muligt.

VÆRD AT VIDE:

En god mave
Når du tager den første bid af din mad starter rejsen gennem hele fordøjelsessystemet, som omfatter mundhulen, spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen, endetarmen og sluttelig endetarmsåbningen. Under denne lange rejse sker nedbrydningen og optagelsen af maden, således at tarmen kan suge næringsstofferne til sig. Næringsstofferne omfatter kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, samt vitaminer, mineraler og andre sporstoffer.
For at nedbryde og optage disse næringsstoffer er det vigtigt med en god mave–tarmfunktion, med de rette enzymer og tarmbakterier, som vi desværre er mange, der har problemer med.
Tarmfloraen er vigtig pga. dens mange funktioner. Den medvirker bl.a. til at danne vores K-vitamin, der har betydning for blodets størkning, og ligeledes er den med til at danne det vigtige B 12-vitamin, der er af betydning for dannelse af de røde blodlegemer.
Fordøjelsesenzymerne skal ligeledes være i orden for at nedbryde madens forskellige bestanddele.
Vita Biosa er en fermenteret probiotisk urtedrik, med millioner af levende mælkesyrebakterier og økologiske urter, der virker regulerende på mave- og tarmfunktionen.
Vita Biosa er økologisk og bliver produceret på et produktionsanlæg, der er godkendt af Fødevareregionen til produktion af økologiske levnedsmidler. Den bliver lavet som en fermenteret urtedrik med syv forskellige mælkesyrekulturer, der fermenterer sukker og urter Under selve fermenteringen formerer mælkesyrebakterierne sig, nedbryder sukkeret og omdanner det til mælkesyre og eddikesyre, således at den færdige Vita Biosa ikke indeholder sukker, og derfor med stor fordel også kan anvendes af diabetikere. Ligeledes er den god til mælkeallergikere, da den heller ikke indeholder mælkebestanddele.
Vita Biosa indeholder 19 forskellige økologiske urter. Det er statskontrolleret økologisk og har Ø-mærket, der også sikrer, at det er GMO frit.
Midlet tages to gange daglig dels som en snaps på fastende hjerte om morgenen og dels sammen med aftensmaden.

Besvær med vandladningen
De fleste mænd har problemer med vandladningen, når de bliver ældre, men mange kan ikke lide at tale om det og lider i stilhed. Der regnes med, at omkring 70 års alderen har hver anden mand besvær med vandladning i form af en hyppig trang til både daglig og natlig vandladning, smerter ved vandladning samt ufrivillig vandladning. Besværet skyldes oftest en forstørret prostata, således at urinrøret i prostata klemmes.
Curbicin er et naturlægemiddel, der indeholder ekstrakter af savpalme og græskarkerner, med en positiv effekt på strålen, blæretømning, og antal af daglige og natlige vandladninger.
Dosering er to tabletter tre gange daglig. Det er beregnet, at midlet skal tages i tre måneder før den fulde effekt er opnået.

Hedestigninger
Når kvinder kommer i overgangsalderen oplever mange hedestigninger i dagens løb og deciderede svedeture om natten. Det føles meget ubehageligt, og kan være til stor gene.
Chello Forte er et nyt kosttilskud fra Mezina, der er beregnet til at afhjælpe svedeture for kvinder i overgangsalderen. Midlet er helt naturligt og baseret på soja, salvie alfalfa og vild yams.

En gammel og elsket kending
Longo Vital består af vitaminer og forskellige urter. Longo Vital har været kendt i mange år for sin immunstyrkende virkning. Serien er nu blevet udvidet med en Longo Vital med rosenrod. Rosenrod anvendes som et middel til at styrke og få mere energi. Således findes Longo Vital familien nu både som Classic, +ekstra energi med ginseng, til børn og nu således med rosenrod.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2007
Solkysten - Oktober 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga