Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Jette Holten - før.
Jette Holten - før.
Trendz: Klædt på til narrestreger
Skrevet af Solkysten
43-årige Jette Holten kom ind til Sisse og Benny i Salon Mazzu for at blive klippet, men de fik overtalt hende til at vente en uge og medvirke i TrendZ i stedet for.

Benny starter med at farve spidserne i Jettes korte nyvaskede lysebrune hår, som Jette selv beskriver som ”leverpostejsfarvet”.

- Jeg bruger først en gylden refleks, fortæller Benny, - og dernæst en rød farve. Men rød er ikke bare rød ... jeg vil kalde det en flammefarve.

Jette har boet på kysten i fire år med sin mand og sine to drenge, Thomas og Morten, på henholdsvis ni og 12 år, som går i privat skole. Hun arbejder deltids som forsikringskonsulent for International Health Insurance i Fuengirola.

Alle Jettes hårspidser er nu pakket ind i sølvpapir, og da hun bevæger sig fra frisørstolen ved spejlet og over til vasken ligner hun grangiveligt en skuespiller fra en science fiction film.
Ny skal der farves øjenvipper. Benny placerer kunstnerisk halvmåneformede vatrunddeller under Jettes øjne og maler de underste vipper med en pensel. Det holder ca. tre uger.

- Det er en skam, siger Jette, - at det ikke holder lidt længere. Det burde passe med en klipning ... og jeg bliver normalt klippet hver femte uge.

Jettes øverste øjenvipper får også en tur med penslen ... og kort efter er det tid til at fjerne sølvpapiret og skylle de flammerøde spidser.

Der lyder hvin og gisp, da Jette ser sig selv i spejlet ... selv Benny ser lidt betænkelig ud.
- Det er en naturfarve, som skylles langsom ud af håret, siger han.

- Det er virkelig banebrydende, er Jettes kommentar. – Min ældste dreng, Morten, ville gerne have farvet en rød hanekam i håret, men jeg sagde ”Nej”! Nu vil han da helt sikkert sige; ”Hvorfor må du, når jeg ikke må”?

Jette får tid til at vænne sig til sit nye hår, for nu går turen til Suzanne’s Beauty Spot i Centro Nórdico. Kosmetologen, Nicky Young, starter med lidt fugtighedscreme og dernæst en foundation for at glatte huden ud. Hun slutter af med pudder.

Jette får lagt først en lys øjenskygge og derefter en dramatisk mørk. Trenden lige nu er at føre øjenskyggen ned og rundt om øjet, så det får Jette også. Til slut får hun læberne markeret med en kraftig lipliner og en anelse øjenskygge ovenpå læbestiften for at give lidt spil.

Tilbage i frisørsalonen skal der prøves briller fra Heiko by Heiko. Salon Mazzu har indrettet et helt rum med Heiko briller, så man nu kan købe sit brillestel der og så forøvrigt tage det med til optikeren og få lavet glas i den rette styrke. Sisse, frisør og stylist, beslutter dog hurtigt, at Jette ikke skal have briller; det passer ikke til hendes dramatiske udstråling.

Så lynes der op for plastikhængeren, der indeholder Jettes nye outfit fra den eksklusive modeforretning ”Victoria”.

Sættet består af en leopardplettet langærmet skjortekjole i halv bomuld og halv polyester. Mærket er Hauber og kjolen er fra Tyskland. Dertil et par beigefarvede blonde-leggings fra Sneaky Fox, som er det store hit det kommende efterår. De findes i mange farver og mange mønstre og kan anvendes til både kjole og nederdel.

Nu er Jette virkelig klædt på til narrestreger.
- Det er sjovt at prøve, synes hun. – Hår og tøj passer fint sammen, og Benny har lavet en rigtig flot klipning, det er han virkelig god til ... men jeg glæder mig til farven falmer lidt.
Der er ikke tid til mere snak ... for nu gælder det den store foto-session, som vi kan se resultatet af her.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Natascha Berg Madsen


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2007
Solkysten - Oktober 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga