SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
Børn i solen - Costa del Sol - Spanien
Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Børn i solen
Vi har nok allesammen en fornemmelse af, at det er både godt og sundt at være ude om sommeren. Det er det også - med måde.

De fem gode råd

  1. Små børn skal altid anbringes i skyggen.
  2. Undgå middagssolen mellem klokken 12 og 15.
  3. Søg skygge.
  4. Let tøj og en hat er god beskyttelse.
  5. Brug solcreme med højt faktortal til børn.

Sol og hudkræft
Vi har nok allesammen en fornemmelse af, at det er både godt og sundt at være ude om sommeren. Det er det også - med måde. For solens stråler kan nemlig også være skadelige for din hud. Det er de såkaldte UV-stråler i sollyset, som kan skade cellerne, og det sker især, hvis man bliver solskoldet. Efterhånden kan der ophobes småskader, og der kan udvikles hudkræft:

  • Undgå at blive skoldet af solen. Solskoldninger heles tilsyneladende, men kan senere bryde ud som hudkræft, eventuelt som modermærke-kræft.
  • Antallet af hudkræfttilfælde er fordoblet i de seneste Årtier, og den væsentligste Årsag er for megen sol. Hvad enten du solbader eller på anden måde opholder dig i direkte sol.


At blive solbrun er helt naturligt. Huden vil danne pigment - det brune farvestof - når solen rammer huden. Og det beskytter mod de skadelige UV-stråler i sollyset. Men man mister farven igen i løbet af vinteren. Derfor skal man passe særlig på i forårssolen. Solbrun hud er ingen garanti mod at udvikle hudkræft senere i livet.

Beskyt børnene mod solens stærke stråler.
Hvorfor er det vigtigt at beskytte børnene mod solen?

  • Specielt helt små børn tåler solen dårligt og skal beskyttes omhyggeligt. De bør slet ikke opholde sig ude i direkte sol. Børn i denne aldersgruppe opholder sig ofte fem til syv gange længere ude i solen end voksne.
  • Det gør ondt at blive skoldet af solen, men man mærker det først, når det er sket. Især børnene, som løber og leger i solen, lægger ikke mærke til, huden måske begynder at svie lidt - den lette sommervind køler måske huden sammen med vandet, så den ikke virker for varm.
  • Nogle børn er følsomme for sollys og kan få udslet, soleksem.

Derfor skal du passe på dine børn, når solen skinner. Ikke bare for at undgå en ubehagelig solskoldning, men lige så meget for at fjerne den vigtigste risikofaktor for hudkræft!

  • Hvad er advarsels-signalerne? Beskyt dig, før det er for sent!

    Varme. Huden er varm at føle på. Også når man forsøger at køle den med vand
    Rødme
    Ømhed
    Huden begynder at svide lidt.
    Rødmen kan være svær at se lige først. Den bliver ikke tydelig før der er gået lidt tid. Du kan prøve at trykke med fingerspidsen ned mod huden på for eksempel skulderen. Når du flytter den, vil der være et hvidt område, som hurtigt bliver farvet rødligt igen. Nu skal du til at overveje, at dække huden.

Sådan beskytter du dine børn

  • Særlig meget lyse børn kan blive forbrændte efter kort tid i solen.
  • Helt små børn skal ikke være i direkte sollys.
  • Når barnet ikke er direkte ude i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Vil du sikre dig mod genskinnet fra det lyse sand eller havets spejlen, så smør lidt solcreme på kinder, næse og håndrygge.
  • De lidt større børn kan beskyttes med solcreme.
  • Hvis man for eksempel bruger solcreme med faktor 15, så kan barnet tåle 15 gange så meget sol som ellers. - Når man smører nok på!
  • En halv håndfuld (ca. 20 mL.) er sædvanligvis passende, når hele barnets krop skal smøres ind.
  • Husk at cremen let går af igen - Ikke kun når barnet bader, men også når man sveder eller tørrer sig med et håndklæde. Smør igen!
  • Solcreme er helt ufarlig. Men i sjældne tilfælde kan man blive allergisk overfor for eksempel parfumen eller konserveringsmidlet.
  • Sundhedsstyrelsen har den ottende juli 1999 udsendt en pressemeddelelse om, at der ikke er rapporteret nogen skadevirkninger ved anvendelse af solcreme til børn.
  • Gravide bør udvise forsigtighed og ikke lade sig stege for meget og blive for varme. Huden tager da en stor del af blodcirkulationen, og den gravide kan blive overophedet, således at fosteret lider under det.

Hvad du bør vide om sol(faktor)creme.
Der findes to metoder at angive solfaktor-styrken på, den amerikanske (Sun Protection Factor SPF) og den europæiske. Forskelle består i forskellige definitioner, og generelt kan man sige, at det amerikanske tal er cirka dobbelt sÅ stort som det europæiske, det vil sige, at en amerikansk faktor otte svarer til en europæisk faktor fire. Vær derfor opmærksom på hvilket faktor-talsystem, der er brugt. Hvis du er i tvivl, så spørg ekspedienten.

  • Virkningen af produktet aftager med tiden, og virkningen af solcremen er væsentligt reduceret efter en time eller to.
  • Husk, at selv om det er overskyet, vil 30 - 50 procent af de ultraviolette stråler trænge igennem, således at man kan blive forbrændt,

Hvad gør man, hvis solskoldningen er indtruffet.
En solskoldning er en forbrænding fremkaldt af solen. Som regel er der tale om forbrændinger af første grad, enkelte gange om forbrændinger af anden grad.

Hvad kan man selv gøre?
For at lindre, kan man køle området med kuldslået (cirka 25 grader) vand i en halv til en hel time. Vær forsigtig med børn, som kan blive meget afkølede. Du kan bruge en smertestillende gel, eller hvis du er blevet meget rød, kan du bruge hydrokortison creme 1 procent. Begge dele fås i håndkøb på apoteket. Kontakt lægen hvis huden bliver voldsomt rød, og der er stærke smerter. samt hvis:

  • Hvis der dannes blærer.
  • Hvis spædbørn eller mindre børn bliver forbrændte af solen.

Kilde
Sundhedsstyrelsen

Afstemning

(12 stemmer)



Tilføj din kommentar
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Dine Spanien-kommentarer

Kom gerne med dine egne ideer eller tilføjelser her

Navn


Kommentar


E-mail (Vil ikke blive gengivet på siden)


CAPTCHA ImageReload Image

Skriv ovenstående kode


Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga