SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
Spanien, skat og reglerne: Dansk skat flytter med - Costa del Sol - Spanien
Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Skat i Spanien
Skat i Spanien
Spanien, skat og reglerne: Dansk skat flytter med
Børsen skrev: Den tredje bolig under varme himmelstrøg giver kulør og energi – og i flere tilfælde også en dansk skatteregning.
Nu stiller Told og Skattestyrelsen skarpt på danskernes ferieboliger i udlandet

Dagbladet Børsen har sammen med BDO Skat udarbejdet en artikel om beskating af bolig i udlandet. Den blev bragt i Børsen den 5. september 2005. På grund ophavsrettigheder bringes kun uddrag fra artiklen. Se links i bunden, hvis du vil læse mere.


Dansk skat flytter med
af Ulrik Horn

Den tredje bolig under varme himmelstrøg giver kulør og energi – og i flere tilfælde også en dansk skatteregning.
Nu stiller Told og Skattestyrelsen skarpt på danskernes ferieboliger i udlandet 


Spanien Skat

  • Ejendomsværdiskat: 0,5 pct. (25 pct. i skat af et lejeværdibeløb på 2 pct. af ejendomsværdien). Ekstra skat i DK
  • Andre ejendomsskatter 0,4 pct.
  • Skat ved leje: 25 pct. Og også skat i DK
  • Skat ved salg: 35 pct. (nedsat til 18% fra 2007, red.)
  • Formueskat: 0,2 op til 2,5 pct. af formuen, hvis den (incl. boligens værdi minus gælden) er over 1,2 mio. kr.



Sponsor: DitSpanien har information om Skat i Spanien

 


Fingerfletning på altanen ved den franske riviera eller forsøg på tapas i det spanske feriekøkken – skattefar kigger med over skulderen. Uanset hvor danskerne køber deres tredje bolig, skal de have de danske skatteprocenter med i baghovedet, for der skal ofte betales skat i både ferielandet og i Danmark. Dagbladet Børsen har med hjælp fra BDO Skat lavet en oversigt over skattereglerne i fem af de mest populære sommerhuslande sydpå.

Den danske skat træder for eksempel ind i manegen, når ferieboligen bliver lejet ud. Først bliver der betalt skat af lejeindtægterne i udlandet efter de lokale regler. Men globalindkomstprincippet i Danmark betyder, at danskerne også skal betale skat i Danmark af indtægter, der stammer fra udlandet. Man får så et nedslag, der svarer til den skat, der allerede er betalt i udlandet, og det betyder, at skatten kan nærme sig nul i Danmark.
I langt de fleste tilfælde er den danske skat dog højere end den udenlandske, så der vanker en ekstra skatteregning i Danmark.

Den danske ejendomsværdiskat på 1 pct. er også grænseoverskridende. Selv om haciendaen på den spanske solkyst udløser en skat af lejeværdien i Spanien, så skal der også betales ejendomsværdiskat i Danmark. Igen er den spanske skat lavest, så det beløb trækker Told og Skat fra i sin slutregning til den danske skatteyder. Det kører efter samme princip i de andre middelhavslande, men en væsentlig undtagelse er Frankrig, hvor en feriebolig slet ikke udløser ejendomsværdiskat, hverken i Frankrig eller Danmark.


Lysten skal drive værket
»Man kan egentlig ikke sige, at ét af landene er bedst skattemæssigt. Der er så mange faktorer, der spiller ind med brug, ejertid, lokale forhold og andet, at det bliver helt individuelt.
Folk bør under alle omstændigheder ikke vælge efter skatten, men efter hvor de har lyst til at bo, og om de tror på, at boligerne holder værdien,« siger Finn Madsen, skattekonsulent i BDO Skat. Han har rådgivet massevis af danskere, der har investeret i en feriebolig i syden, og langt de fleste af dem har købt mere med hjertet end med pengepungen. Som oftest bunder købet i, at de tidligere har haft en god ferieoplevelse på stedet.

»Langt de fleste køber deres feriebolig for at bruge den selv og dele den med familie og venner. Så vi ser faktisk kun sjældent modellen, hvor boligen er udlejet hele tiden,« siger Finn Madsen. Han råder folk til at søge rådgivning om skatten, så de ikke uforvarende kommer til at træde Told og Skat over tæerne med en stor skatteregning til følge.

»Skattevæsenet skal bruge nogle data fra skatteyderen. I forbindelse med den danske selvangivelse skal der indsendes et bilag for ejendommen i udlandet. Og det er ikke alle, der ved, at der eksisterer sådan et bilag, « siger Finn Madsen. Blanketten har nummer 04.053, og man kan downloade den fra Told og Skats hjemmeside. 


Reglerne i de fem lande
Men lad os se nærmere på reglerne. I Spanien findes der en formueskat på mellem 0,2 og 2,5 pct. af formuen, når formuen kravler op over 1,2 mio. kr. Danskere kan komme i karambolage med den skat, fordi boligen tæller med, dog med fradrag af gælden.
Der er også formueskat i Frankrig, men den generer sjældent i praksis, fordi den først træder i kraft, når boligen er mere end 5,4 mio. kr. værd. I Tyrkiet findes der ingen formueskat.

Her er der til gengæld nogle ganske små ejendomsskatter på mellem 0,1 og 0,2 pct. af boligens værdi. I Spanien er de lidt større med 0,4 pct., så koster lejligheden 1 mio. kr., må den danske ejer fiske 4000 kr. op af lommen hvert år. Også i Frankrig findes der lokale ejendomsskatter og en særlig boligskat, der hedder »taxe d’habitation«. Hvis den franske lejlighed bliver lejet ud, skal der betales skat af lejen, og der er så også fradrag varme himmelstrøg giver kulør og energi – og i flere tilfælde også en dansk skatteregning.
Nu stiller Told og Skattestyrelsen skarpt på danskernes ferieboliger i udlandet for diverse udgifter. Hvis lejeindtægterne er mindre end 110.000 kr. om året, kan den danske ejer dog vælge et nemt og bekvemt standardfradrag på 40 pct., der dækker alle udgifter.

I Spanien ligger skatten på lejeindtægter på 25 pct., men der er ingen former for fradrag. I Tyrkiet kommer der også skat, hvis lejeindtægterne popper op over 8700 kr.
Men for lejeindtægterne gælder det generelt, at de igen skal beskattes i Danmark, som beskrevet tidligere i artiklen.

Når den danske ejer på et tidspunkt sælger sin tredje bolig ved Middelhavet igen, så skal der betales skat af gevinsten. Ikke i Danmark, for her gør den såkaldte parcelhusregel næsten altid gevinsten skattefri, men i middelhavslandene er der skat på gevinsten.

I Spanien er skatten 35 pct., mens den varierer i Frankrig.  (Spanien nedsat til 18% fra 2007, red.)
Hvis boligen bare er ejet i et års tid, er der fuld skat på omkring 27 pct. i alt, men den skat bliver aftrappet over årene, så hvis boligen først bliver solgt efter 16 år, er der ingen skat tilbage på gevinsten. Også i Tyrkiet betyder ejertiden noget. Gevinsten er skattefri, hvis man har ejet boligen i mere end fire år.Hvis ikke, bliver gevinsten opgjort og beskattet efter et bundfradrag på 56.000 kr. og en pristalsregulering af købssummen. 


Artiklen er for omfattende at bringe på Sydspanien.dk i sit fulde format


Læs mere
www.borsen.dk  (direkte link)
www.ditspanien.dk

Afstemning

(6 stemmer)



Tilføj din kommentar
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Dine Spanien-kommentarer

Navn


Kommentar


E-mail (Vil ikke blive gengivet på siden)


CAPTCHA ImageReload Image

Skriv ovenstående kode


Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga