HC Andersen i Malaga 2
Der under Træerne nede
paa Alameda de gaae;
Gaslamperne brænde festligt,
og Nyet staar høit i det Blaa.
Man mærker ikke en Luftning,
ei Havet har Aandedrag,
Og skyerne staae i Luften
som et udhugget Marmortag.
Mig bringer Synet af Skyer
igjen til den nordiske strand,
Og Havet er Landeveien
hjem til mit Fædreland.
Tekstgrundlag: I Spanien, Romaner og Rejseskildringer, Bd. VII, s. 210, Kbh. 1944
Offentliggjort første gang 9. november 1863 som del af I Spanien (BFN 869).
Laage Petersens samling Ms. 541, 13,5 x 21 cm.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek
Kommentar
La Alameda Principal er en stor gade midt i Malaga, og den har traditionelt set fungeret som hovedgade. Den er stadig den primære vej gemmen Malaga.
Alamedaen er en utrolig flot gade med store træer, der strækker sig ind over 4 vognbaner og danne en naturlig tunnel.
![]() Digtet "Malaga" |
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |




