Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Kirken øst for Málaga
Skrevet af Solkysten
Gudstjenester
Søndag den 5. kl. 11.00 i Maro Kirke
Lørdag den 11. kl. 13.00 i Lux Mundi, Torre del Mar
Søndag den 19. kl 11.30 i Almuñecar
Søndag den 26. kl. 11.00 i Los Rubios v. Rincon de la Victoria. Tilmelding til spisning på 627 24 04 70, Inge Melbye.

Kirkens årsmøde
Søndag den 5. umiddelbart efter gudstjenesten i Maro holder kirken årsmøde i restaurenten ved Las Cuevas de Nerja. Alle er velkomne, men kun medlemmer er stemmeberettigede. Man er medlem enten ved at betale kontingent (40 euro/år) eller ved at overføre sin kirkeskat. Kontingentet følger kalenderåret, så har du endnu ikke nået at betale for i år, vil der være mulighed for det umiddelbart inden mødet. Ønsker du at overføre din kirkeskat, hjælper præsten dig gerne med at udfylde de nødvendige skemaer.
Dagsorden for årsmødet:
1. Valg af ordstyrer.
2. Formandens beretning.
3. Kasserens beretning.
4. Valg af menighedsråd. På valg er Merete Sørensen, Henning Nøhr, Inge Melbye og Bente Dam samt suppleanter.
5. Eventuelt.
Visioner og perspektiver vil være omdrejningspunktet i formandens beretning. Alle, der interesserer sig for kirkens eksistens, opfordres til at gøre sig overvejelser om, hvordan fremtiden kan tegne sig for Kirken øst for Málaga. Hvad ønsker du dig af den, og hvilken indsats vil du yde for, at det måtte lykkes?
Efter årsmødet er der spisning til 19 euro per kuvert. Tilmelding til Inge Melbye, 627 24 04 70.

Præstens foredragsrække
At tænke sig, at vi på flade onsdag eftermiddage, her ved Europas sydligste grænse, kan læne os tilbage og så godt som vederlagtfrit få serveret eminente foredrag på vort modersmål. Ib Helgestad har taget os med ind i Benny Andersens univers, i H.C. Andersens og nu sidst i Kaj Munks.

Vi har på denne måde også lært Ib bedre at kende, og måske der er noget, vi gerne vil spørge ham om. Det skulle der være mulighed for onsdag den 15. februar kl. 17.00 i Lux Mundi, Torre del Mar. Her lyder foredragets overskrift: ”Hvad mener du med det, præst?”. Vel mødt.

Korrektion
Den i kirkebladet berammede forårsfest den 25. februar er flyttet til den 24. marts. Nærmere omtale følger i pressemeddelelse for marts.

Tlf.
Præst Ib Helgestad, 678 16 10 92
Formand Bente Dam, 958 632 432 / 677 80 65 64
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2006
Solkysten - Februar 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga