Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
53 mennesker fra menigheden deltog i Juleaftens middag, sange og dans omkring kirkens juletræ. Det var en meget vellykket og god aften, som vi regner med at invitere til igen i år.
53 mennesker fra menigheden deltog i Juleaftens middag, sange og dans omkring kirkens juletræ. Det var en meget vellykket og god aften, som vi regner med at invitere til igen i år.
Margrethekirken
Skrevet af Solkysten
Sangaften
Torsdag den 9. februar kl. 20.00
Margrethekirken holder sangaften i kirkens Salon, hvor Keld Skovgaard og Karsten Erbs spiller klaver og violin til et program af gamle og nye danske salmer, sange og viser. Der er en kortfattet præsentation af en ny eller gammel bog, som præsten ikke kan lade være med at fortælle om og læse op af.
Der vil kunne købes drikkevarer i Salonen, ligesom der bagefter er fællesspisning, som består af en platte med smørrebrød. Alle er velkomne.

Filmaften
14. februar
Ponette
Denne aften skal vi se en vidunderlig og medrivende film om en lille pige på fire år, Ponette, der mister sin mor i en tragisk bilulykke. Moderens fravær bliver ubærligt, og da Ponette ikke tror på at livet bare kan stoppe, fortsætter hun med at leve med sin mor. Aftenens tema bliver opstandelsen og gensynet, som er kristendommens inderste hemmelighed. Jeg vil gennemgå opstandelsesberetningerne og mulige tolkninger, men filmen vil give den bedste. Den er instrueret af Jacques Doillon og havde premiere i 1996.
Kaffe med brød og billet til filmen koster 6 Euro.

Margrethekirkens Venner
Generalforsamling den 16. februar 2006 kl. 12.00

Margrethekirkens årsmøde
Søndag den 19. februar kl. 12.15
Årsmødeforsamlingen er kirkens højeste myndighed, og vi glæder os til at se vore medlemmer til dette vigtige møde.
Årsmødet er som sidste år i forlængelse af en gudstjeneste, for på den måde at give flere mulighed for at være med.
Vi skal tale om kirkens drift og virksomhed, samt vælge medlemmer og suppleanter til menighedsrådet.

Bustur til Teba
Torsdag den 23. februar kl. 11.00
Denne gang går busturen til et af Málagaprovinsens mest attraktive udflugtsmål, byen Teba, der ligger i 555 meters højde. Byen ligger nord for Guadalhorce-dæmningen og er omringet af skov og marker, hvis afgrøder af korn, solsikker og oliven nyder godt af lokale vandløbs generøsitet.

Vi besøger først El Casco Urbano, hvor vi skal se El Museo Historico Municipal, som er et charmerende lille arkæologisk museum. Vi skal besøge El Castillo de la Estrella, en maurisk borg, der hæver sig 100 meter over Teba. De godt gående kan spadsere derop, mens de øvrige kan holde kaffepause i byen. Herfra er der en utrolig udsigt over hele området.
Vi skal spise på Molino de las Pilas, en olivenmølle fra 1882, der er blevet restaureret med nænsom hånd af en dygtig arkitekt. Interiøret er utrolig spændende og maden er gourmetmad.
Der er afgang fra Feriapladsen kl. 11 og forventet hjemkomst ca. kl. 18. Pris 45 euro. (Prisen er lidt højere end ellers. Det skyldes spisestedets høje kvalitet).

Kirkefrokoster
Søndag den 26. februar
At spise sammen er noget af det bedste. Mad og vin giver lejlighed til at få nyt at vide om andres liv, til fortrolig samtale og til et glædens øjeblik. Margrethekirken arrangerer kirkefrokost søndag den 26. februar.
Tilmelding kan ske ved søndagens gudstjenester til kasserer Gunni Petersen eller telefonisk på 952 476 099.

Margrethekirkens Kor
Der er øveaftener den 7. og den 28. februar kl. 20.00.

Gudstjenester
5. februar: Sidste s.e.h.t.konger, Johannes 12,23-33
12. februar: Septuagesima, Matthæus 25,14-30
19. februar: Seksagesima , Markus 4,26-32
26. februar: Fastelavn, Lukas 18,31-43


Åben tirs., tors. og fre. kl. 10-12 samt ons. kl. 15-17
Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, Mijas Costa.
Tlf. 952 58 74 81.
margrethekirken@terra.es
www.margrethekirken.com

Den danske præst, Pastor Karsten Erbs
Edif. Andromeda II, 2 A, C/. Maestra Aspiazu 10, Fuengirola
Tlf. 952 46 04 95
k.erbs@terra.es
Karsten Erbs træffes som regel i kirken tirs., tors. og fredag kl. 10-12.
Præsten har fri mandag.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2006
Solkysten - Februar 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga