Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Kaare Norge kan opleves i jubilæumsfestugen den 7. april.
Kaare Norge kan opleves i jubilæumsfestugen den 7. april.
Margrethekirken
Skrevet af Solkysten
Dette års konfirmander
Den 2. april er der konfirmation i Margrethekirken. Det glæder vi os til, og vi håber på en rigtig fin dag for konfirmanderne og deres familier. Deres navne er:
Jeff Nicklas Berantzino Abilgaard
Martin Jonas Blom
Line Guthkjer
Tobias Møgelvang Nielsen
Lars Rune Præstmark
Caroline Remmen
Sabrina Lopez Pedrosa
Herfra skal der lyde et stort tillykke til dem og til deres forældre og søskende.

Margrethekirkens Legestue
Hveranden tirsdag fra kl. 15.30 til 18.00.
Kirken beder om, at mindst én af forældrene bliver medlem af kirken, når man vil bruge legestuen. Når man starter i legestuen betaler man derudover 20 euro, dette er et engangsbeløb og vil blive brugt til indkøb af legetøj, drikkevarer, frugt til børnene m.m. Dette beløb betales til Heidi.
Der er to der bager/køber kage eller brød til hver gang, så vi har lidt at hygge os med til kaffen.
Vi prøver så vidt muligt at lave lidt forskelligt med børnene hver gang, det kan være ansigtsmaling, modellervoks, lave ting til jul m.m. Såfremt der er spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Karsten Erbs på Margrethekirkens kontor, Heidi Knudsen tlf. 952 465 211 eller Nana Norrbom 951 311 096 / 610 905 500.

Margrethekirkens Ungdomsklub
Klubbens formål er at møde nye venner. Hyggeligt samvær i trygge omgivelser. Sjove oplevelser sammen. Film, musik, spil, fortællinger, udflugter, strand, m.m.
MUK (ungdomsklubbens forkortelse) mødes en gang om måneden.
Yderligere information fås hos Lene Remmen, 952 56 58 19, Marianne Rasmussen, 952 49 24 05 eller hos kirkens præst.

Anonyme Alkoholikere
Hver onsdag kl. 19.30 - 20.30.
Vi er en selvhjælpsgruppe indenfor misbrug af alkohol. Deltagelse i mødet er frivilligt og anonymt. Det eneste, der kræves, er et ærligt ønske om at holde op med at drikke. Vi består af mennesker, der har været igennem de samme trængsler og deler vores egne erfaringer. Vort eneste formål er at holde os ædru og hjælpe andre til at opnå ædruelighed.

Bybus til Margrethekirken
Nu er der etableret bybus, som kommer næsten lige forbi Margrethekirken. Det er Portillo, Línea M-127. Den kører hverdag og søndag. Søndag er der f.eks. afgang 10.25. Den afgår fra busstationen i Fuengirola. Turen tager et kvarter til kirken. Man står af overfor Deportivo de Las Lagunas. Billetten koster 1 euro.

En stor jubilæumsgave til Margrethekirken
En dag i begyndelsen af året fik vi i kirken besøg af Peter Augustinus. Han har fulgt kirken lidt på afstand siden byggeriet. Nu ville han se, hvordan det gik. Han syntes, at Augustinusfonden skulle give os en gave, som han mente skulle være et orgel. Det blev vi i menighedsrådet meget glade for. Nu arbejder vi på, hvordan og hvorledes vi kan finde frem til det rigtige orgel. Og vi takker Augustinusfonden for tilsagnet om gaven.

Gudstjenesteliste
Gudstjenesterne er kl. 11.00, hvor andet ikke er nævnt.
2. april: Mariæ Bebudelse, Lukas 1,46-55 - Konfirmation
9. april: Palmesøndag, Markus 14,3-9 - Festgudstjeneste med biskop Erik Norman Svendsen
13. april: Skærtorsdag, Johannes 13,1-15 - Prædikant fhv. kirkeminister Arne O. Andersen
14. april: Langfredag, Lukas 23,26-49. Prædikant Jørn Sjøholm.
16. april: Påskedag, Matthæus 28,1-8
23. april: 1. søndag efter påske, Johannes 21,15-19
30. april: 2. søndag efter påske, Johannes 10,22-30
7. maj: 3. søndag efter påske, Johannes 14,1-11

25 års Jubilæumsfestuge
7.-16. april

Koncert med sologuitarist Kaare Norge
Fredag den 7. april kl. 20.00
En koncert med Kaare Norge er en intens oplevelse, hvor publikum præsenteres for guitarens store repertoire, klassisk og rytmisk.
30 år efter at Kaare Norge erhvervede sin første klassiske guitar, kan han se tilbage på en karriere, der har budt på talrige musikalske udfordringer og sejre.
Kaare Norge blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium som 17-årig i 1980. Her blev han undervist frem til debutkoncerten i 1988.
Kaare Norge har givet koncerter over det meste af verden, og med 14 cd’er bag sig er han blevet den mest elskede klassiske sologuitarist i Danmark.
Nu kan han høres ved en koncert i Margrethekirken sponsoreret af Sterling og Jyske Bank. Koncerten indleder en festlig jubilæumsuge i anledning af 25-året for den danske kirke vest for Málaga.
Billetter á 15 euro inkl. drinks og snacks i pausen.

Festgudstjeneste ved biskop Erik Norman Svendsen
Palmesøndag den 9. april kl. 11.00.
Denne søndag fejrer vi, at vi har jubilæum i kirken vest for Málaga. Derfor har vi inviteret både biskop og kirkeminister samt repræsentanter for Danske Sømands- og Udlandskirker, tidligere præster samt andre med tæt tilknytning til kirken. Efter gudstjenesten er der som sædvanlig kirkekaffe med kage og altså lejlighed til at tale med alle gæsterne.

Skærtorsdag den 13. april kl. 11.00 prædiker forhenværende kirkeminister og nuværende formand i DSUK A.O. Andersen.

Kirkedag på jubilæumsdagen
11. april kl. 12.00
På selve dagen for stiftelsen af Den danske kirke vest for Málaga arrangerer vi en kirkedag med foredrag, diskussion og frokost.

Program for dagen
Kl. 12.00 holder kirkeminister Bertel Haarder foredrag med titlen: Kirke, kultur og skole.
Kl. 13.15 er der dansk frokostbord.
Kl. 14.15 holder biskop Erik Norman Svendsen foredrag med titlen: Folkekirken og religionsmødet.
Billetter á 15 euro, som inkluderer foredrag og frokost, kan købes hos kasserer Gunni Petersen.

Koncert med Kim Sjøgren
Lørdag den 15. april kl. 20.00
Allerede som 3-årig begyndte Kim Sjøgren at spille violin.
Da han var 12, blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og debutkoncerten fandt sted, da han kun var 17. Tre år senere blev han medlem af Det Kongelige Kapel, hvor han blev koncertmester som 22-årig - den yngste i Kapellets historie.
Kim Sjøgren har som solist og kammermusiker turneret i det meste af verden. Han har samarbejdet med så forekellige kunstnere som Niels-Henning Ørsted Pedersen, Anne-Sophie Mutter, James Galway og Palle Mikkelborg - og indspillet en lang række værker, bl.a. Carl Nielsens violinkoncert og Vivaldi’s “De Fire Årstider”.
Alsidigheden afspejles også i hans mange andre aktiviteter, f.eks. har han komponeret TV- og filmmusik og optrådt som film- og revyskuespiller. Allersenest er han netop blevet professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.
Ved koncerten i Margrethekirken spiller Sjøgren først en afdeling med klassisk musik for soloviolin. Efter en pause med drinks og snacks spiller Sjøgren en mere folkelig afdeling.
Billetter kan købes for 15 euro i kirken og i Danske Bank. Arrangør er Margrethekirkens Venner.

Åben tirs., tors. og fre.
kl. 10-12 samt ons. kl. 15-17
Avda. de Dinamarca 2,
Las Lagunas, Mijas Costa.
Tlf. 952 58 74 81.
margrethekirken@terra.es
www.margrethekirken.com
Den danske præst
Pastor Karsten Erbs,
Edif. Andromeda II, 2 A,
C/. Maestra Aspiazu 10,
Fuengirola
Tlf. 952 46 04 95
k.erbs@terra.es
Karsten Erbs træffes som regel
i kirken tirs., tors. og fredag
kl. 10-12.
Præsten har fri mandag.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2006
Solkysten - April 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga