Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Et sundt tandkød
Skrevet af Solkysten
Jeg husker min fars flotte store, hvide tænder, der lyste op i hans blide ansigt, når han smilte et af sine talrige smil.
Jeg husker også den dag ved middagsbordet, hvor han bekymret sagde til min mor, at hans tænder var begyndt at løsne sig. Min mave knugede sig sammen i angst. Jeg var ikke så gammel, men følte intuitivt, at det var begyndelsen til noget meget bedrøveligt. Han døde alt for tidligt af dårligt hjerte i en alder af 67 år.

Det regnes med at mellem 40–80 pct. af alle voksne har problemer med tandkødet. Sygdomme i tandkødet er den største årsag til tab af tænder. Sygdommen kaldes de løse tænders sygdom, eller mere populært paradentose. Paradentose rammer de væv, tænderne sidder fast i nemlig tandkødet og knoglerne. I dag ved man, at syge tænder kan have en dårlig indflydelse andre steder i kroppen bl.a. på hjertet. De først tegn på at gummerne lider er at tandkødet bliver rødt og hævet og ofte bløder ved tandbørstning. Betændelsen kan brede sig til kæbeknoglen omkring tænderne, og så har vi paradentosen, hvor der også er fordybelse af tandkødslommerne.

Hvad vi selv kan gøre
Vi ved alle, at god tandhygiejne med god tandbørstning og rensning med tandtråd er vigtig, men er vi i underskud af forskellige stoffer, er nok så god en tandhygiejne ikke nok.

Forskellige forsøg synes at pege på, at co-enzym Q 10 kan være en god hjælp ved lidelse i tandkødet, idet det ser ud til, at slaget mellem bakterier og vort immunsystem kan falde ud til vores fordel, når der samtidig indtages Q 10. Nogle mennesker fortæller, at de ikke har haft succes med indtagelse af Q 10. Det har da ofte vist sig, at doseringen har været for lav. Flere undersøgelser viser at indtagelse af Q 10 bør være på mindst 90 mg daglig, når der er besvær med tandkødet. I tilgift har det vist sig, at Q 10, blandt mange andre gode virkninger, også har en god effekt på både hår og negle.

Tyggegummi med xylitol, der er et sukkerderivat fra birkebark, smager dejligt og friskt. Ydermere udsulter det visse former for bakterier, der giver anledning til tændernes forfald. Desuden har xylitol vist sig at binde kalk til spyttet, og denne forbindelse hjælper måske på optagelsen af kalk til tænderne. Nogle mennesker lider også af mundtørhed. Her kan det også være en god hjælp at tygge tyggegummi med xylitol. Som et lille kuriosum viser det sig, at xylitol ofte også kan være en god hjælp ved mellemørelidelser.

De fleste af os ved, at tranebær kan være en fremragende hjælp ved urinvejsinfektioner. Samtidig har det vist sig, at tranebær kan forebygge at sygdomsfremkaldende bakterier klistrer sig til tænder og gummer, antagelig på grund af flavonoiderne i bærrene.

På samme måde ser det ud til, at grøn te også kan være en god hjælp i den daglige tandhygiejne. I Japan er grøn te almindelig i forskellige tyggegummier. Aloe Vera, der også findes i nogle tandpastaer, har ligeledes en helende virkning.

Undgå sukkerholdige fødemidler. Vi ved alle sammen at sukker ikke er godt for tænderne. Spiser du sødt, så gør det i forbindelse med anden mad og husk tandbørsten bagefter.

Mange mennesker lider af blybelastning. Et af symptomerne kan være en mørk misfarvning af tænderne.
Udover den daglige multivitamin/mineral dosis kan evt. tilføjes folinsyre, der har vist sig at have en god virkning på sygdomme i tandkødet. Allerbedst er det at tage folinsyre sammen med hele spektret af B-vitaminer, som f.eks. i Multi-B.

Det er også vigtigt at tage godt med C-vitaminer f.eks. 1500 mg med bioflavonoider dagligt, f.eks. Mega C-1500 der er depottabletter med optagelighed over 12 timer. E-vitaminer er også gode.
Smil til verden og den smiler til dig. Og husk tandlægebesøget hver 3.–6. måned.

Velsmagende, sund, billig, næringsrig morgenmad
Her i april måned er det stadig temperaturer for en dejlig varm grød om morgenen. Når det bliver varmere i vejret, kan grøden med stort velbehag nydes kold, blot med lidt andet tilbehør.

Mange nyder at spise havregrød til morgenmad. Det er dejligt, sundt og billigt. Men der er mange andre kornsorter, der kan give os en velsmagende og næringsrig morgengrød. F.eks. spelt, rug, byg, boghvede, quinoa, ris, durumhvede osv. Du kan lade fantasien råde og selv lave din egen kornblanding, men hvis du ønsker at gøre det lidt lettere for dig selv er det også muligt at købe mange forskellige færdige kornblandinger, både med og uden gluten. F.eks. Jawsgrød fra Natur-Drogeriet der både findes med og uden gluten, Fra Aurion kommer der også mange færdige blandinger med en både fin og fyldig smag. Du kan bl.a. vælge mellem “Den glade maves grød”, “Den varme grød”, “Altid mæt grød”, “Glutenfri grød”, “Krudtuglegrød” m.m. På den måde spares du for at selv at købe mange forskellige korn.

Grød kan tilsættes og blandes med meget forskelligt alt efter smag og behov. Ligeledes kan en grød spises både varm og kold. Det kan være en god ide at spise grøden varm om morgenen og så spise den kold om eftermiddagen som et let blodsukkerstabiliserende måltid. Server den evt. med årstidens friske frugter og lidt kokosmel eller kanel. Det smager herligt.

Korn hører til de langsomme kulhydrater og er med til at forøge stofskiftet. Det er vitalt for hjernen at indtage gode kulhydrater.

Giver det dig kvalme bare at tænke på grød, findes der mange andre alternative måder at spise de gode, sunde kornprodukter på f.eks. en god mysli, eller du kan bruge et ymerdrys. Begge findes i utallige variationer.

Mange kornsorter, der har været glemt i mange, mange år, er nu ved at blive kendt og skattet igen, f.eks. enkorn, dværghvede, emmer, kæmpedurum og spelt. Firmaet Aurion har en spændende brochure med forskellige opskrifter. Ønsker du at få mere inspiration omkring forskellige korn, og hvordan de bruges, findes en bog ”fremtidens brød og fortidens korn” der er skrevet af Jørn Ussing Larsen.

Vise ord
Verdensfreden begynder i hjemmet.

Tør hud og forårssolen
Når vi lige nu begynder at smide tøjet for at nyde forårssolens varmende stråler og få lidt farve på huden, opdager mange af os, at vintertøjet skjulte hvor tør, kedelig og grå hud vores hud er blevet. Tør hud kan være et symptom på, at du er i underskud af essentielle fedtsyrer. Vurderer du, at du mangler essentielle fedtsyrer, er der mange forskellige valg. F.eks. hørfrøolie, der både findes i kapsler og som flydende. En anden mulighed er Udo’s Choise, der både indeholder omega 3, 6 og 9. Begge de nævnte kan indtages af vegetarer.

Pas på ikke at være ”fedtforskrækket”, men nyd det gode smør, og den sunde olivenolie. Alting skal bare være i balance. I undersøgelsernes Rolls Royce, der kaldes sådan p.g.a. af prisen (3 milliarder kroner) deltog 48.835 amerikanske kvinder. 40 pct. kom på kur, og resten tjente til sammenligning. Kvinderne var let overvægtige, men selvom de satte fedtforbruget ned fra 38 pct. af kalorierne til 29 pct., tabte de sig kun ubetydeligt, f.eks. blev livvidden kun 0,8 cm mindre. Undersøgelsen er beskrevet i Vitalrådets udsendte materiale.

Det siges, at skønheden kommer indefra, og i min alder er jeg dybt taknemmelig for, at der findes mange muligheder for at holde huden sund og spændstig. Udover at tilføre huden gode cremer, spise sunde essentielle fedtsyrer, findes der mange forskellige kosttilskud, der er sammensat specielt med henblik på at tilføre huden en god næring. Af gode velkendte mærker kan nævnes Evelle fra PharmaNord, Imedeen til forskellige aldersklasser, mens Imedeen Tan Optimizer er specielt fremstillet til dig, der solbader. Den tilfører huden specielle næringsstoffer og giver en dyb, længerevarende solbrun farve. Sidste nye skud på stammen er Life after 40 fra Beauté Pacifique. Som noget nyt indeholder den bl.a. udtræk fra planten Rooibos.

Den daglige vitaminpille og B-12 mangel
Seriøs forskning viser, at den almindelige daglige vitaminpille ikke indeholder tilstrækkelig med B12 vitamin for alle, idet især mange midaldrende og ældre kvinder har et større behov for B-12 end tidligere antaget. Så befinder du dig i ovennævnte kategori, kan det være en god ide med tilskud af B-12.
B-12 styrker nervesystemet, de er nødvendige for fedtsyrernes stofskifte, og spiller en meget stor rolle i produktion af røde blodlegemer. Mangel på B-12 kan føre til perniciøs anæmi. Symptomer på B-12 mangel er depression, koncentrationsvanskeligheder, svækket hukommelse, søvnproblemer, dårlig appetit m.m.

Tørre slimhinder
Mange kvinder lider efter menopausen af tørre slimhinder især i vagina. Omega 7, der en olie fra havtorn har vist sig at kunne være til stor hjælp for alle former for tørre slimhinder. Olien indeholder også omega 3, 6 og 9. Desuden er den rig på E-vitaminer og er en naturlig antioxidant. Mere information kan du læse på www.omega7.co.uk

Giv hukommelsen et forårspift
Det kan være en god ide med Ginkgo Biloba, der også kaldes tempeltræ, og antageligt er et af verdens ældste træer. Ginkgo Biloba hjælper på kredsløbsproblemer, støtter hjernen og centralnervesystemet. Folk med problemer med korttidshukommelsen føler sig ofte hjulpet af midlet. Det har vist sig hjælpsomt, hvis man lider af kredsløbsproblemer i hænder og fødder. Personer med vindueskiggersyge føler tit stor gavn af produktet. Da Ginkgo Biloba forbedrer blodcirkulationen også til både øjne og ører, kan midlet være en evt. hjælp både ved tinnitus og macular degeneration.

Føler du dig forårstræt?
Dagene er blevet lange, venlige og lyse, og med de længere dage stiger vores aktivitetsønsker. Desværre oplever mange af os at føle os trætte, før vi synes vi burde. En af årsagerne til trætheden kan være mangel på Q 10, idet Q 10 styrer produktionen af energi i cellernes kraftværker, nemlig mitocondrierne. Har vi ikke nok af Q 10, løber cellerne tør for benzin, og vores “motor” bliver træt og uoplagt. (Selvfølgelig bør du konsultere en læge ved træthed, da det også kan være et sygdomssymptom.)

Pycnogenol og høfeber
Pycnogenol er navnet på en fransk fyrrebark, der har vist sig lovende på mange områder bl.a. til beskyttelse af hjernen mod aldersbetinget svækkelse og mental tilbagegang. Det er en stærk antioxidant og beskytter på den måde mod de farlige frie radikaler, som ser ud til at øges, når vi bliver ældre. Desuden modvirker pycnogenol stress og forbedrer immunsystemet. Pycnogenol har også vist sig at lindre høfeber og allergi.



Anni Dahms. Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder.
Anni Dahms. Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2006
Solkysten - April 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga