Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Mig og stress
Skrevet af Solkysten
I perioder prøver vi alle at have mere at se til end vi kan håndtere, og det der giver os stress, er det vi ikke når. Så i og for sig er det meget enkelt – vi skal ikke påtage os mere end vi kan klare, så undgår vi stress.
Men sådan er livet ikke. Der er også udefra kommende faktorer som spiller ind: arbejdspres, ændringer i familielivet, sygdom, dødsfald og meget mere.

Stress er noget der foregår i hele kroppen. Der frigøres nogle hormoner, der gør at vi kan yde noget ekstra i en presset situation. Et af hormonerne er adrenalin, og det bliver pumpet ud i kroppen i stressede situationer. Et andet og anderledes hormon er kortison, som kommer lidt efter og giver os en ekstra styrke.
Stress kan komme i en pludselig opstået situation. Du har måske oplevet noget pludseligt i trafikken og er rystet bagefter. Eller det kan ske, hvis nogen overfuser dig.

Et længerevarende pres er forbundet med en stor risiko for stress. Du har måske oplevet hele tiden at være bagud med dit arbejde, dit familieliv eller at dit privat- og arbejdsliv ikke hænger sammen.

Stress kan også opstå ved frygt eller usikkerhed. Det kan være fremtiden, arbejdet, helbredet, familien, samfundsforhold, død… Frygt og usikkerhed lægger et konstant pres på os og stresser os.

Positive og negative sider
Den positive side af stress er, at du kan yde mere. De negative sider af stress kommer, når vi for ofte og for længe har været stressede. Kroppen kommer i ubalance med deraf følgende negative konsekvenser. Du bliver mindre effektiv, får mindre overblik og kreativitet.
Kortvarig stress gør at vi:
• Er mere effektive.
• Er mere opmærksomme.
• Husker bedre.
• Kan have flere bolde i luften.
Langvarig stress gør at vi:
• Får søvnproblemer og spiseforstyrrelser.
• Bliver følelsesmæssigt mere sårbare.
• Får et mindre overblik og bliver mindre effektive.
• Bliver lettere syg og sygdomme kan forværres.
• Bliver mindre sociale.
• Får hukommelsesbesvær.

Forebyggelse
Den kortvarige stress kan som sagt være gavnlig, men den langvarige skal vi undgå. For at forebygge stress, skal man gøre en indsats på flere områder.
• Tag vare på dig selv både fysisk og psykisk.
• Lær at styre din tid, så du prioriterer hvad du vil bruge tid på.
• Brug din arbejdskapacitet så du gør det rigtige på en effektiv måde.
• Tænk det rigtige – brug din fantasi, lad tankerne flyde og når du har tænkt, så skriv tankerne ned. På den måde får du tømt hjernen og kan starte på en frisk.

Stress-symptomer
Stress gør ikke direkte ondt og kan ikke mærkes direkte. Alvorlig stress kommer ofte snigende.
Læg mærke til de stress-signaler, din krop sender dig. Læg specielt mærke til de svage signaler, du mærker når du er i situationen. Det er de samme signaler du mærker, når du er nervøs eller bliver forskrækket. Hvis du mærker den negative stress, er det vigtig at gøre noget ved den med det samme.


10 gode råd

1. Kend dine egne stress-signaler.
2. Husk balancen – påtag dig ikke flere opgaver end du magter
3. Vær tro mod dig selv – gør kun det, du mener er rigtigt.
4. Hold pauser – lad tankerne flyde.
5. Motioner.
6. Brug din indflydelse
7. Prioriter.
8. Find en person at tale med.
9. Sæt mål – og nyd rejsen derhen.
10. Søg hjælp – om nødvendigt.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Solkysten - Januar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga