Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Har du fodret din candida i julen
Skrevet af Solkysten
Så start det nye år med at få den under kontrol. Hvis dine alarmklokker ringer, når du læser overskriften, kan det være en god ide med en lille ”nytårskur”.
Vi har den alle, Candida Albicans, der er en gærsvamp. Den findes på vores slimhinder specielt i tarmen. Svækkes vores immunforsvar af en eller anden grund, f.eks. af indre og ydre stress, hormon- og/eller antibiotikabehandling, for dårlig kost med for meget hvidt mel, sukker, øl, brød osv., kan der komme en overvækst af candida – candiadisis.

Candidaen udskiller giftstoffer, der kaldes mykotoksiner. Disse optages fra slimhinderne og kan give ubehagelige symptomer forskellige steder i kroppen. Ofte optræder svampen i kvinders vagina, og er de rette tilstande til stede såsom fugtig varme, findes svampen også som en hyppig hudlidelse, f.eks. omkring endetarmsåbningen, under kvinders bryster, og i hudfolder.

Det er også almindeligt at slimhinder i munden kan være angrebet. Også neglene kan være angrebne. Andre mere diffuse symptomer kan være træthed, hovedpine, depression, svækket immunsystem, fordøjelsesproblemer m.m. Fordi symptomerne er så mangfoldige og svingende, kan de forvirre alle specialister.

Kosten
Det er vigtigt at udsulte svampen. Dette gøres ved at holde sig fra den mad, den er gladest for. Til dens livretter hører de let optagelige kulhydrater f.eks. honning, rørsukker, tørret frugt og juice. Vær forsigtighed med for megen frisk frugt. Ligeledes væk med de raffinerede hvide melprodukter såsom brød, pasta, kager og lignende. Udeluk mælkeprodukter, også osten, mens smør og piskefløde er o.k. Pas på øl og vin. Skal der nydes alkohol, er vodka eller whisky bedst.

Olivenolie hæmmer svampens omdannelse til den myceliske form, så det er godt at bruge olivenolie. Brug godt med hele kornsorter f.eks. gerne brune, vilde og røde ris, havre, rug og boghvede. Af grønsager er det godt med spinat, kål, broccoli, blomkål, løg, porrer samt kød og fisk af god kvalitet. Af drikke anbefales grøn te, Ipe Roxo te, bukkehorn m.m. En god ide er at lave en madplan for en uge, hvor du sørger for at maden er så varieret som muligt. Kosten skal være både pæn at se på samt letfordøjelig og lækker.

Gode tilskud
Det er nødvendigt med nogle former for tilskud for at få svampen under kontrol, men også for at bedre tarmfloraen og styrke immunsystemet. Fordøjelsen må styrkes med mælkesyrebakterie. Der er mange at vælge mellem, f.eks. Symbioflor, Symbioplex, Probiotic m.m.

Blandt andre candida-bekæmpere kan nævnes hvidløg, der virkelig kan bremse en candidavækst, biotin, caprylic acid, der er en fedtsyre udvundet af kokosolie, tee tree olie, (udvortes) grapefrugtkerneekstrakt. Ligeledes er propolis svampedræbende. Endvidere anbefaler jeg at der, udover den daglige vitamin/mineralpille, spises ekstra C-vitamin (1-4 gram dagligt), E-vitamin, selen og magnesium.

Er huden tør, kan et tilskud med essentielle fedtsyrer være godt. Til behandling af hud- og slimhindesvamp er det godt med Aloe Vera både ind- og udvortes. Ofte ses, at der er for lidt mavesyre, og så er det godt med HCL kapsler evt. suppleret med enzymer som papaya, bromelain o. lign.

Sidder din svamp i vagina fås der en gel med tea tree olie, men ellers kan det være både lettere og billiger at putte et par mælkesyrekapsler op om natten. De opløses fint.

Små tips
Når du har fået candidaen under kontrol, kan kuren måske have været en start på nye gode kostvaner - blot ændret ved at tilføje lidt mere frisk frugt og knap så meget kød og fisk.

Nogle mennesker med en sværere candida har måske også en amalgamforgiftning, da de to ofte følges ad. Det kan så være en god ide at få sine fyldninger udskiftet. Pas på med at indtage for meget antibiotika, det kan føre til en candida. Der er forskellige andre belastninger, der kan gøre det vanskeligt at behandle en candida såsom p-piller, medicinforgiftning og en massiv stress. Ofte ses, at forskellige former for madallergi forsvinder efter en candidakur.

Rigtig godt nytår med ønsket om et godt forsvarssystem og en masse glæde og munterhed til alle i år 2007.

Propolis, når vinteren er hård for hals og næse
Halsbetændelser og forkølelser florerer flittigt i disse kolde, mørke vintermåneder. Gennem mere end 2400 år er propolis blevet brugt med godt resultat til at bekæmpe infektioner. Undersøgelser har vist at propolis er bakteriedræbende, modvirker virus og svampe, og desuden styrker forsvarssystemet.
Bierne indsamler harpiks fra træerne, og bearbejder det med spytkirtlerne. Således bliver det til propolis, som bierne bruger til at tætne bikuberne med for at holde uvedkommende elementer væk.
Propolis findes standardiseret i mange forskellige former f.eks. som propolis granulat, hvor en lille klump propolis tygges 3–4 gange i munden. Ligeledes er en effektiv halsspray til brug ved problemer i næse og bihuler. Lidt lettere kan det være at tage propolis i tabletform, hvor der tages 2–3 tabletter dagligt. Halsmikstur findes både som mild til tør hoste og som stærk til løs hoste samt en dejlig velsmagende mikstur til børn der har irritation i halsen.
Det skal for en sikkerheds skyld nævnes at nogle få mennesker kan være allergisk overfor propolis.

Mangel på energi
Hvis vinteren tapper dig for energi, så vær opmærksom på at du måske bør stramme op, så din livsstil igen bliver sundere. Husk din daglige vitamin- og mineralpille af god kvalitet. Evt. kan du supplere med en god styrkende tonic.

E-vitamin familien
E vitamin består af otte forskellige tokoferoler. I sin virkning ligner E-vitamin rigtig meget selen. De kan ikke erstatte hinanden, men arbejder fortræffeligt sammen og har sammen en stor antioxidanteffekt. Ligeledes styrker C-vitamin virkningen af E-vitaminet, men til gengæld hæmmer jern og p-piller optagelsen af E-vitaminet. E-vitamin er fedtopløseligt
Det er bedst at anvende naturlig E-vitamin enten som d-alfatokoferol, eller med alle otte naturlige tokoferoler.
E-vitamin har stor betydning for hjerte og kredsløb. Mange med det såkaldte vindueskiggersyndrom finder lindring ved brug af E-vitamin.
En dejlig ting ved E-vitamin er, at den holder huden ung og smidig, og derfor kaldes E-vitaminet også for ungdomsvitaminet. Desuden støtter E-vitamin også immunsystemet.


Af Anni Dahms, Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder
Af Anni Dahms, Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Solkysten - Januar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga