Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Birgitte Theill elsker at fordybe sig i en god bog. Rengøring, derimod, vil hun hellere end gerne slippe for!
Birgitte Theill elsker at fordybe sig i en god bog. Rengøring, derimod, vil hun hellere end gerne slippe for!
Birgitte Theill
Skrevet af Solkysten
Nyt år betyder som regel nytårsforsætter. I Den Røde Stol nøjes vi med at fejre årsskiftet med en række nye, men ikke mindre nærgående, spørgsmål. Og første kvinde til at prøve de nye spørgsmål af, er kendt af mange danskere - især vest for Málaga, hvor hun er formand for Club Danés/Dansk-Spansk Samvirke i Fuengirola-Mijas
Birgitte Theill, 62 år, kommer oprindelig fra Næstved, men har de seneste 10 år boet i centrum af Fuengirola, hvor hun deler lejlighed med William. Knap var Birgitte kommet til kysten, før hun involverede dig i Club Danes, og de seneste seks år har hun været formand for Club Danés / Dansk-Spansk Samvirke i Fuengirola-Mijas.

Mens Birgitte sætter sig til rette i Solkystens flotte, røde stol, får hun lige 10 hurtige spørgsmål:

1. Favorit-menu?
Frikadeller - og tortilla. Dog ikke sammen...

2. Bedste film?
"A Sound of Music"

3. Mest skræmmende eller pinlige oplevelse?
Øh - jeg har fortrængt de pinlige oplevelser...

4. Favorit-feriested?
Cuba - det er et spændende land!

5. Yndlings-musik?
Klassisk - gerne opera.

6. På tv ser jeg helst…?
Debatudsendelser eller dokumentarfilm.

7. Jeg hader at…?
Gøre rent!

8. Sport?
Jeg går til linedance. Det er sjovt!
9. Jeg elsker at…?
Læse en god bog. Jeg kan glæde mig til at vende hver en side!

10. Mit yndlings-ordsprog?
Én fugl i hånden er bedre end 10 på taget.

Nu sætter vi tommelskruerne på Birgitte og går videre til de 10 skarpe spørgsmål:


1) Hvad betyder familie og venner for dig – og hvorfor?
Familie og venner betyder utrolig meget - det er jo mit netværk! Vi er i Danmark adskillige gange om året, hvor jeg gør alt for at pleje mine relationer der. Og så er det godt, at vi har internettet og Skype - det er god og billig kontakt til folk, der bor langt væk.

2) Hvad betyder Danmark for dig – og følger du meget med i det, der sker hjemme i Danmark?
Danmark betyder rigtig meget for mig. Jeg er dansk med hud og hår! Og jeg tror, jeg følger lige så meget med i danske samfundsforhold, som hvis jeg havde boet i Danmark.

3) Hvor vigtigt er det for dig at være integreret i det land og det lokalsamfund, hvor du bor?
Det er selvfølgelig meget vigtigt. Hvis vi ikke føler os integreret, er det ikke rart at bo her. Men for mig er det at være "integreret", at jeg føler mig hjemme her. Og det gør jeg. Det, at man føler sig hjemme, må da også være den væsentligste grund til at blive her.

4) Hvis du skulle beskrive arbejdssituationen og mulighederne lige nu på kysten for en dansker, der gerne ville herned og arbejde – hvad ville du så sige?
Man skal undersøge tingene rigtig godt i forvejen og ikke tro, at det hele går meget nemmere hernede i solen. Er det svært at få sin virksomhed til at løbe rundt i Danmark, vil det være endnu sværere hernede - ikke mindst fordi alt er nyt og fremmed.

5) Hvordan ser du dit liv lige nu? Og hvad er de vigtigste ting i dit liv?
Jeg har et fantastisk godt liv! Og jeg har jo rigeligt at se til. Og det vigtigste? Ja, ud over det private er det vigtigste i mit liv lige nu naturligvis Club Danes. Det er en stor klub med mange aktiviteter, så der er meget at være optaget af. Og så er det dejligt at gøre det sammen med andre engagerede og søde mennesker, der stiller deres tid og arbejdskraft til rådighed for klubben - både i og udenfor bestyrelsen.

6) Hvilke drømme og planer havde du, da du var ung, som du IKKE har fået opfyldt?
Der er helt sikkert nogle drømme og planer, jeg ikke fik opfyldt. Men med årene ændres éns planer - andre ting kommer i stedet. Og så føler jeg ikke, jeg har opgivet noget.

7) Hvis du skulle bo et andet sted end her – og lave noget andet end det, du laver nu – hvor og hvad skulle det så være?
Så skulle det helt sikkert være i Danmark igen. Og så ville jeg sikkert engagere mig i foreningslivet - igen.

8) Beskriv dit livs mest betydningsfulde øjeblik.
Der har været mange... Måske har de mest betydningsfulde øjeblikke være private...

9) Har du nogensinde gjort noget, du virkelig inderligt fortryder – og hvad?
Det har jeg da helt sikkert - men det har jeg glemt.

10) Forestil dig, at du skal lave en slags forretningsplan for det næste årti af dit liv? Hvad regner du så med, at du laver om fem år? Og om 10 år?
Om fem år regner jeg med at være her - og sandsynligvis også om 10 år. Men der kan jo ske så meget... Så længe man er rask, kan man jo nemt lægge planer...


Foreløbig skal Birgitte være oppe i klubben lige om lidt, så vi siger farvel til den travle forkvinde.
I næste måned kan du møde en mand, der - så at sige - har arbejde sig indefra og ud i folks boliger. Han startede nemlig i sin fars møbelfirma, og i dag er han den ene halvdel af et veletableret ejendomsmæglerfirma. Mød Tom Sørensen, Simzar Estates.

Naia Bang / Texthuset
Foto: Natascha Berg Madsen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Solkysten - Januar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga