Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Hvad hjertet er fyldt med
Skrevet af Solkysten
Det var vel først, da tiden for hans ankomst nærmede sig, at Elsebeth pludselig ikke kunne sove om natten. Hun forsøgte at skubbe det væk.
Det lå sådan lige på kanten af hendes bevidsthed, men hun turde ikke tænke på det. Så længe det havde været ”en gang i den nærmeste fremtid” havde hun virkelig glædet sig til at se Mads igen. Hun havde ligefrem leget med tanken om ”den store genforening” efter mange år, men da hun begyndte at kunne tælle dagene til han kom, da gik hun mere og mere i panik.

Hvor skulle han sove? Det virkede kunstigt med en opredning i stuen, men når hun forestillede sig, at han skulle ligge ved siden af hende i dobbeltsengen, så var det, hun mærkede det! Hun måtte gøre noget ved det, og helst inden han bestilte sin flybillet.

*

Telefonen ringede, netop som Elsebeth kom ind ad døren fra sin aftenvagt som receptionist på et stort turisthotel. Klokken var næsten 23.00. Hun trak vejret dybt, inden hun tog røret. Hun vidste, det var Mads!
- Hej, det’ Elsebeth!

- Jeg tænkte nok, du var kommet hjem, sagde Mads glad og energisk i den anden ende. - Nu skal du bare høre. Jeg har fundet en flybillet i næste uge, og hvis du stadig vil have mig ... så kommer jeg på tirsdag i næste uge?
Tusinde tanker fløj gennem hendes hoved. Det var søndag i dag. Om bare ni dage ville han lande i Málaga....
- Hallo! Er du der?
Elsebeth rømmede sig og sukkede. – Ja, jeg er her, jeg tænker bare... Der er noget, jeg er nødt til at tale med dig om.
- Jeg lytter, svarede Mads meget mere afdæmpet end før.
Elsebeth trak vejret dybt ind i et forgæves forsøg på at samle al sin styrke og klarhed. – Mads, jeg har villet tale med dig om det her i en hel uge ... men det er svært, og jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Hun hørte Mads rømme sig, inden hun fortsatte. – Den sidste uges tid har jeg ikke kunnet sove, og selv om jeg falder sent i søvn, så vågner jeg en time eller to før vækkeuret ringer ... og jeg har sådan en slags panikfølelse i hele kroppen.
- Du har egentlig ikke lyst til, at jeg kommer? Er det det, du prøver at sige? Mads’ stemme dirrede svagt.
- Faktisk har jeg glædet mig til at se dig. Det er bare det, at når jeg tænker på, hvor du skal sove, så kan jeg mærke, at jeg slet ikke kan rumme muligheden for, at vi skal sove sammen... Der er simpelthen ikke plads til dig i mit hjerte lige nu... Elsebeth tav et øjeblik, da hun blev klar over, hvad hendes panikfølelse bestod af. – Det her kommer også bag på mig. Der er som om, jeg først rigtig bliver klar over det, imens jeg formulerer det...Der er ikke plads til dig i mit hjerte, fordi mit hjerte stadig er fyldt af Steven...

*

Nu var det sagt og gjort! Det kunne ikke trækkes tilbage. Elsebeth satte sig ved computeren og lukkede sin mail op.

Hele universet med Steven væltede ind over hende. Hun vidste godt, han havde valgt hende fra, men det havde hele tiden virket helt forkert på Elsebeth, at det var slut imellem dem.

Det havde været kærlighed ved første blik. De havde oplevet en stormende forelskelse og en dyb inderlig kærlighed, som havde fået alle deres tidligere forhold til at fremstå, som paranteser ... som en forberedelse til den store kærlighed. De var begge midt i fyrrerne og vidste godt, hvad de ville. Det havde været en selvfølge, at de skulle giftes, selv om ingen af dem havde været gift før. Elsebeth mærkede smerten i brystet, da hun tænkte på det stykke jord, de havde købt i de sydspanske bjerge. Det havde en fantastisk udsigt over Middelhavet og oliventræernes støvgrønne farve glitrede op og ned ad bjergsiderne. De delte drømmen om et enkelt liv, og planen var at bygge deres rustikke landhus der i de spanske bjerge og fylde haven op med eksotiske planter og gerne en masse dyr. Steven plejede dagligt at fortælle hende, hvor priviligeret han følte sig, fordi hun var i hans liv. Derfor kom det som en bombe, da han pludselig gjorde det forbi.

Elsebeth sukkede. Hvordan hun var kommet igennem de første to tre måneder uden Steven, stod stadig som en tåge for hende. Hun havde arbejdet på fuld kraft på hotellet, og udover det havde hun taget alt det ferierengøring hun kunne skrabe til sig. Dels var travlhed den bedste kur mod et knust hjerte, og dels havde hendes økonomi nærmest ligget i ruiner. Selv om hun havde været træt som et uvejr, havde hun alligevel været storforbruger af sovepiller og nervepiller i den tid; smerten havde været så intens, at hun ikke kunne rumme den.

Elsebeth rømmede sig. Det var ikke sært, at hun havde nydt telefonsamtalerne med Mads, som pludselig havde kontaktet hende igen efter flere år. Mads og hun havde været kærester i fem år, men det var længe før hun flyttede til Andalusien. Samtalerne med Mads gav hende et frikvarter fra sorgen og som tiden gik var det altså lykkedes hende at fortrænge smerten over Steven... Hun havde forsøgt at fylde tomrummet efter ham ud med Mads. Hun havde endda troet på, at det var lykkedes ... lige indtil hun havde sin ”Aha-oplevelse” i telefonen for lidt siden.

Elsebeth klikkede med musen og åbnede en ny mail. Det skete ligesom automatisk. Hun havde ikke tænkt igennem, hvad hun ville skrive, men der var så meget, der pressede sig på og ville ud. Imens hun skrev den første sætning, hørte hun et ”pling” og en ny mail dukkede op i hendes mailbox.
Tænk at Steven havde siddet og skrevet til hende, imens hun sad og overvejede, hvordan hun skulle formidle sine tanker til ham! Hun fik aldrig skrevet en mail til ham ... kun en kort besked; Vi ses på ”Bombay” fredag klokken 21.

*

Det var stadig meget varmt ... også om aftenen. Elsebeth viftede de begyndende svedperler bort fra ansigtet med den sorte trævifte, hun havde købt på markedet. Det knasede i gruset for hvert skridt hun tog med sine lædersandaler. Om lidt ville hun se ham. Han ville sidde overfor hende ved bordet i restauranten. Hun ville være en del af hans verden igen ... i det mindste for en kort stund. Hun mærkede adrenalinet pumpe rundt i kroppen. Hun trak vejret dybt. Hvad mon han ville? Det havde bare været en kort mail. Ingen forklaringer af nogen art, blot ”at han var nødt til at tale med hende”! Det var ikke mørkt endnu, men solen var gået ned. Lysene fra restaurantens vinduer bød hende velkommen. Hun nettede hurtigt sine korte mørke lokker. Så så hun ham!

Han sad ved baren på vej ind til restauranten. Han småsludrede med bartenderen, da hun lagde en hånd på hans skulder. Han vendte sig.
- Hej Elsebet! Han sprang ned af barstolen og gav hende en ordentlig knusetur og et kys på kinden. – Dejligt at se dig. Du ser godt ud.
Elsebeth sank en klump i halsen og mærkede det sved i øjnene. Hun ville ikke tude nu!
- I lige måde, sagde hun og smilede.
De fandt et bord i restauranten, hvor en stor loftvifte kølede behageligt. Steven bragte sin drink med sig, og han bestilte en whisky til Elsebeth.
- Du drikker stadig whisky...ik’?
Hun nikkede. – Hmm, men ikke så tit.

- Det var meget underligt, at du sendte mig en mail, netop som jeg skulle til at skrive til dig, sagde hun og skubbede resten af sin rejesalat til side.
Steven betragtede hende, som om han forsøgte at læse hendes tanker.
- Hvad ville du have skrevet til mig, spurgte han.
Hun smilte. – Synkronicitet, hviskede hun.
Han lo. – Nej, kom nu! Hvad ville du ha’ skrevet?
Elsebeths øjne blev alvorlige.
- Hvis du virkelig vil vide det, så handlede det om, at jeg ikke vil være alene resten af mit liv ... at jeg skulle til at ha’ besøg af en ekskæreste, som jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op med. Jeg mener ... bare tanken om at have ham i min dobbeltseng skræmte livet af mig. Så var det, det gik op for mig, at jeg aldrig havde sagt farvel til dig ... indeni mig selv ... så uanset hvem der aspirerede til at dele min seng, så ville jeg ikke være parat ... for du er hele tiden inde i mig, men jeg tror det er nødvendigt for mig, at være helt sikker på, at du ikke savner mig...

- Selvfølgelig savner jeg dig, afbrød Steven hende og sukkede. – Jeg savner dig hver dag ... hele tiden ... døgnet rundt...
Elsebeth smilede. – Gør du?

De smilede sammen et øjeblik. Så fortsatte Elsebeth; - Det er nødvendigt for mig at være helt sikker på, at du ikke ønsker mig tilbage ... før jeg er klar til at sige mit farvel.
Steven tog hendes hånd og klemte den.

- Jeg har set en anden pige et stykke tid, sagde han.
Elsebeth lagde sit ansigt i neutrale folder, imens hun mærkede en orkan sønderrive hendes indre.
- Det er slut nu, tilføjede han hurtigt. – Det kunne ikke blive til noget.

- Hvorfor ikke? Elsebeth så ham lige ind i øjnene og forventede det sidste dødelige hug. Steven og Elsebeth ... slut, forbi ... for altid! Hun trak hurtigt hånden til sig.

- Fordi, undskyld hvis jeg er lidt direkte, men jeg kunne ikke gå i seng med hende. Hver gang det nærmede sig, så fyldte du alt indeni mig ... og jeg måtte finde på den ene tåbelige undskyldning efter den anden. Han rystede på hovedet. - Det var absurd. Alligevel gik det først op for mig, da hun ville have mig til at vise sig byggegrunden. Steven så på Elsebet med rædsel i øjenene. – Det ku’ jeg bare ikke! Det ville have føltes nærmest blasfemisk at tage hende med til vores sted. Han så inderligt på hende. – Jeg ved ikke helt, hvad det betyder, men ... han stoppede brat, da han så udtrykket i Elsebeths øjne. – Er du okay?
Hun lo. – Ja, jeg er okay. Pyh, der var bare lige et sekund eller to der, hvor jeg troede, du ville sige, at vi aldrig kunne ses mere, eller at du skulle giftes eller sådan noget... Elsebeth lod en hånd glide gennem sit lokkede, korte hår.

- Jeg har virkelig forkludret alting ... har jeg ikke? Steven så undskyldende på hende.
- Jo du har, svarede hun og lagde hovedet på skrå. – Jeg forstår stadig ikke, hvad der foregår i dine inderste kroge... Du plejede at fortælle mig dagligt, hvor priviligeret, du følte dig, fordi vi havde hinanden ... og så pludselig gør du det forbi... Det er ikke logik for begyndere ... det er helt sikkert.
*
De holdt om hinanden hele natten. Det var uundgåeligt. De havde ikke set hinanden i måneder, og det ville ikke have føltes rigtigt, hvis de bare var gået hver til sit. De var som to fortabte børn i natten, der trøstede og varmede hinanden.

Det var næsten som om, hun aldrig havde været væk, da Elsebeth listede på bare fødder gennem køkkenet, som hun kendte så godt. Hun stoppede foran vinduet og så ud på det spinkle morgenlys. Og alligevel...? Noget var forandret!

Sidste gang hun havde stået her, ville det have været helt utænkeligt, at Steven kunne finde på at gå fra hende. Hun havde følt sig så elsket og værdsat... De sidste måneders mareridt strømmede igennem hende. Hvor havde Steven været, imens hun næsten var druknet i smerten? ... I medgang og modgang til døden jer skiller? Han havde slet ikke været der, han havde været ude og lede efter noget bedre!
Elsebeth sukkede. Det havde bestemt været en healingsproces at tale med ham hele aftenen, og ikke mindst at mærke hans arme omkring sig hele natten. Det havde løftet hende til et andet platau ... til et sted hvor smerten ikke var sønderrivende mere.

Hun klædte sig lydløst på. Hun følte en ny energi boble igennem sig, da hun satte sig ved spisebordet i køkkenet og skrev en lille hilsen til Steven.
*
Elsebeth gik gennem puebloen, som netop var ved at vågne. Hun hilste på gadefejeren, som gik der hver morgen, og hun registrerede en hane gale et sted i periferien. Det var længe siden, hun havde mærket glæden over dagligdagen. Hun følte sig så let, som havde hun tabt en utrolig masse kilo i løbet af natten, eller mere præcist; som om hun havde skilt sig af med en tung rygsæk fyldt med gammel bagage, som hun ikke havde brug for mere. Der havde været en masse ubesvarede spørgsmål i den rygsæk, men på uforklarlig vis ... så var de ikke så vigtige mere.

Elsebeth rankede ryggen. Hun mærkede, hvor rummelig hun følte sig. Nu var hun fri...

***
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Solkysten - Januar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga