Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Det flotte showroom hos Invita
Det flotte showroom hos Invita
Besøg hos vennerne førte til nyt køkkenfirma
Lasse Bertelsen etablerede Invita-køkkenbutik ved Torre del Mar, fordi han skulle have tiden til at gå

Lasse Bertelsen (36) og hustruen Dorthe (30) havde flere gode venner på Costa del Sol, som de ofte besøgte. Det blev til så mange flyveture mellem København og Málaga, at de en skønne dag fandt, at de lige så godt kunne købe deres eget hus på kysten. De erhvervede en villa i Urbanizacion Añoreta Golf ved Rincon de Victoria på østsiden af Málaga, og meningen var oprindeligt, at den blot skulle have funktion af feriebolig, så de havde deres eget tag over hovedet, når de besøgte vennerne. ’Men når vi sad på terrassen om aftenen, kiggede på stjernerne over Middelhavet og lyttede til cikaderne, så blev vi hurtigt enige om, at her var tale om en tilværelse, der skulle ’prøves af’, og det endte altså med, at vi i dag bor fast på Solkysten,’ fortæller Lasse. Og børnene, Claes på syv år og Malou på knapt fire, har allerede fundet sig godt til rette i det spanske miljø, så familien stortrives i de nye omgivelser.. Hjemme havde Lasse sit rengøringsfirma, Lillegaard Rengøring, hvilken virksomhed han valgte at beholde. Der blev ansat en direktør, Karsten Bo Andersen (50), til at forestå den daglige ledelse, og selv tager han hjem en gang eller to om måneden for at deltage i diverse beslutningsfaser og for at hjælpe til, når man har fået nye, større kunder.

Køkkener
Lasse fortæller videre: ’Selvom jeg rejste hjem nogle dage hver måned, måtte jeg selvsagt også have et eller andet at få tiden til at gå med på Costa del Sol. Og meget hurtigt fortalte en af vore gode venner, Søren Liljegren fra møbelfirmaet Muebles Piramides Puerto, at han ofte havde forespørgsler på køkkener og køkkenudstyr.’ Nu var der pludselig ikke langt fra tanke til handling. I foråret i år etablerede Lasse firmaet Cocina Invita i Algarrobo Costa, ganske nær Torre del Mar, hvor han – som navnet afslører – sælger danske Invita-køkkener. Lasse ejer to tredjedele af firmaet, mens en god ven og samarbejdspartner fra rengørings-epoken, Tonny Marchmann (29), sidder på den sidste tredjedel. Invita i Danmark leverer køkkenerne og har sagt ok til, at Lasse må bruge navnet Invita – selvfølgelig mod, at forretningen drives efter Invita-konceptet. Og det gør den. Butikslokalet omfatter bl.a. et køkken-studio på 280 kvadratmeter og er indrettet af Invita’s egen indretningsarkitekt, Hanne Halik. ’Vi har,’ siger Lasse Bertelsen, ’kystens ubetinget flotteste køkken- udstilling.’

Spanske kunder
Cocina Invita sælger, udover køkkener, alt i hårde hvidevarer, bordplader af granit og marmor samt mærkevarer som Georg Jensen, Rosendahl, Zone etc. Og det hele går, efter hvad Lasse fortæller, over al forventning: ’Siden vi åbnede i april, har salget ligget på over det dobbelte af vore ellers optimistiske budgetter,’ afslører han. Kunderne udgøres både af spaniere og af udlændinge, og Lasse er i nogen udstrækning forbavset over, at Cocina Invita har fået så mange spanske kunder, som tilfældet er. Næsten 20 pct. af kunderne er således spaniere. ’Det virker som, at der hos visse spanske familier er opstået en form for prestige i at have et dansk-designed køkken, og det er naturligvis en faktor, vi kun kan hilse med stor tilfredshed,’ siger Lasse – og tilføjer, at han og Tonny vil gøre alt for at leve op til de forventninger, der stilles. 
Årsagen til, at spaniere kan få sig selv til at vælge et dansk køkken, kan Lasse ikke svare på entydigt, eftersom det også er muligt at finde spanske kvalitetskøkkener. Men han konstaterer, at der i hvert fald er finish’en til forskel. En skuffe i et moderne dansk køkken har 100 pct.s udtræk, og danske køkkenfirmaer giver sædvanligvis 20 års garanti på skuffers skinner og hængsler.
Invita har en patenteret lukning (easy lock), hvorved skufferne lukker automatisk de sidste 10 til 15 centimeter. ’Det giver,’ siger Lasse, ’en lækker oplevelse af luksus i topkvalitet. Og hvem siger nej til det?’ Lasse noterer med tilfredshed, at en lokal byggematador i Torre del Mar, Niza Beach, har bestilt Invita-køkken til et mindre projekt i byen. 


Virksomheden er lukket, Red.

Læs mere om de danske køkkenfirmaer

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven
Skat, økonomi og pension

Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga